Åbn Reader eller Acrobat.
Løsninger på velkendte problemer ved åbning af PDF-filer via et websted.
Almindelige problemer med visning af PDF'er
- En tom side i webbrowseren
- Et rødt X-ikon
- En indikator på et brudt link, f.eks. en rød firkant, en blå trekant eller en blå cirkel
- Fejl: "Den version af Adobe Acrobat/Reader, der kører, kan ikke bruges til visning af PDF-filer i en webbrowser. Der kræves Adobe Acrobat/Reader version 8 eller 9. Afslut, og prøv igen."
For at løse almindelige PDF-visningsproblemer skal du følge instruktionerne i den viste rækkefølge: Opdater Reader eller Acrobat, løs PDF-problemer, kontrollér browserindstillinger, og reparer eller geninstaller Reader eller Acrobat.
Opdater Reader eller Acrobat
Adobe udgiver gratis kvartalsvise sikkerhedsopdateringer. Det er vigtigt, at du opdaterer versionen af Reader eller Acrobat til den nyeste. Opdateringerne indeholder ofte rettelser af almindelige problemer. Hent den nyeste gratis opdatering.
-
-
Vælg Hjælp > Kontroller for opdateringer.
Acrobat 9 og ældre: Hvis en ny opdatering er tilgængelig, installeres den automatisk.
Acrobat X og XI: Klik på Opdater og derefter på Installér.
Acrobat: Gå til næste trin.
-
Hvis opdateringsprogrammets dialogboks åbnes, skal du klikke på Overfør.
-
Når overførslen er færdig, skal du klikke på ikonet til installering af Acrobat. I Acrobat-opdateringsprogrammets vindue skal du klikke på Installer.
-
Når installationer er færdig, skal du genstarte computeren og igen teste, om du kan åbne PDF'en.
Løsninger af problemer med PDF-filer
Opdater eller genindlæs siden
Ofte skal den åbne side i browseren bare opdateres for at få PDF-filen til at åbne sig helt.
- Hold shifttasten nede, og tryk på knappen Opdater eller Genindlæs i browseren.
Prøv at åbne en anden PDF-fil
Prøv at åbne en anden PDF-fil. Prøv f.eks., om denne testfil kan åbnes i browseren. Hvis Acrobat eller Reader kan åbne testfilen, er den anden PDF-fil muligvis beskadiget, eller der er muligvis problemer med webserveren. Kontakt om muligt den person eller det firma, som administrerer webstedet.
Prøv at åbne en PDF-fil via harddisken
Således finder du ud af, om webbrowseren har lettere ved at åbne en PDF-fil via den lokale harddisk end internettet. Du kan kun udføre denne test, hvis du har gemt en PDF-fil på computeren.
-
Gå ind i webbrowseren, og gør ét af følgende:
- Mac OS: Vælg en fil > Åbn (eller Åbn fil).
- Windows: Tryk på Control + O.
-
Klik på Gennemse.
-
(Kun for Windows) I menuen Filer af typen skal du vælge Alle filer.
-
Find en PDF-fil på computeren, markér den, og tryk på Åbn.
Hvis PDF-filen åbnes, kan det være, der er noget i vejen med det websted, du besøgte. Kontakt den person eller det firma, som administrerer webstedet.
Løsninger af problemer med browseren og dens indstillinger
Brug en anden webbrowser
Visse omstændigheder på computeren, som f.eks. sikkerhedsindstillinger eller browsercookies, kan forhindre, at en PDF-fil åbnes. Ofte er den hurtigste løsning at prøve at åbne siden i en anden browser. Prøv en af følgende browsere, hvis du ikke allerede bruger dem:
Google Chrome
Mozilla Firefox
Microsoft Internet Explorer
Apple Safari
Du kan se en liste over kompatible browsere for Reader og Acrobat i afsnittet Kompatible webbrowsere.
Skift til Kompatibilitetsvisning (Internet Explorer)
Visse websteder kan bedre vises i Kompatibilitetsvisning i Internet Explorer. Kompatibilitetsvisning viser siden, som om den blev åbnet i en ældre version af browseren.
Læs, hvordan man skifter til denne visning i afsnittet Sådan løses visningsproblemer ved hjælp af Kompatibilitetsvisning.
Genstart computeren, og prøv at åbne PDF-filen igen
Genstart computeren, og åbn websiden igen. Når computeren genstartes, ryddes hukommelsen og cachehukommelsen. Visningsproblemer kan ofte løses ved blot at genstarte computeren.
Slet midlertidige internetfiler (i Internet Explorer, Firefox og Chrome)
Ryd browserens cache (af og til kaldet midlertidige internetfiler), så du er sikker på, at der vises en ny version af siden.
Vær forsigtig, når du markerer indstillingerne. Du må kun rydde browserens cache. Hvis du rydder alle midlertidige internetfiler, sletter du muligvis cookies med loginoplysninger og -indstillinger. De fleste browsere giver dig mulighed for at vælge, hvilken type indhold der skal slettes.
Læs, hvordan man rydder browserens cache i disse artikler:
Firefox: Slet nylig browser-, søge- og filoverførselshistorik
Chrome: Slet din cache, historik og andre browserdata
Internet Explorer 8–11: Sådan åbnes og slettes browserens historik
Internet Explorer 7: Sådan slettes internethistorik
Fravælg og genvælg indstillingen Vis PDF i browser (Acrobat/Reader X og ældre)
Du kan prøve at løse visningsproblemet ved at nulstille browserens viseindstillinger.
-
I Reader eller Acrobat skal du højreklikke på dokumentvinduet og vælge Indstillinger for sidevisning.
-
Vælg Internet på listen til venstre.
-
Fravælg Vis PDF i browser, og klik derefter på OK.
-
Prøv at åbne PDF-filen igen via webstedet.
Sådan vises PDF-filer i en 32-bit-version af Internet Explorer eller Safari (kun Windows Vista)
Denne procedure gælder kun for Internet Explorer 9 eller ældre versioner i Windows Vista.
Acrobat og Reader er 32-bit programmer på Windows. Hvis du prøver at åbner en PDF-fil i en 64-bit version af Internet Explorer, åbnes PDF-filen i Acrobat eller Reader, ikke i Internet Explorer.
Det er kun Reader 10.1 og Acrobat 10.1 eller nyere versioner, der understøtter Internet Explorer 9.
Du kan kontrollere, om du bruger en 32-bit-version af Internet Explorer, ved at følge disse trin:
-
I Internet Explorer skal du vælge Hjælp > Om Internet Explorer. (I visse versioner af Internet Explorer skal du trykke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne og vælge Om Internet Explorer.)
Hvis der står "64-bit-version" ud for versionsnummeret, skal du gå videre til trin 2.
-
Hvis du vil skifte til Internet Explorer i 32-bit-version, skal du først lukke 64-bit-versionen af Internet Explorer. Dobbeltklik derefter på 32-bit-versionens programikon:
C:\Programmer (x86)\Internet Explorer\iexplore.exe
Løsninger på problemer med Reader og Acrobat
Reader eller Acrobat er muligvis beskadiget. Reparation af installationen er en hurtig fejlfindingsmetode.
Reparer fra Reader eller Acrobat
Vælg Hjælp > Reparer installationen.
Reparer ved hjælp af Kontrolpanel (Windows)
Du kan også reparere Acrobat- eller Reader-installationen via Windows Kontrolpanel.
-
Luk Reader eller Acrobat.
-
Klik på Start > Kontrolpanel.
-
Gør et af følgende i Kontrolpanel, alt efter hvilken version af Windows du har:
- (Windows 8/7/Vista) Klik på Programmer og derefter på Programmer og funktioner.
- (Windows XP) Dobbeltklik på Tilføj eller fjern programmer.
-
Vælg Adobe Reader eller Adobe Acrobat på listen over programmer.
-
Klik på Rediger, og følg instruktionerne til at reparere programmet.
-
Klik på Afslut, når processen er fuldført.
Avancerede løsninger
Hvis ingen af løsningerne i foregående afsnit løser problemet med visning af PDF-filer, kan du prøve at følge disse avancerede trin.
Aktivér browsertilføjelsesprogrammet Adobe PDF (Internet Explorer 8 og nyere versioner)
Sørg for, at browsertilføjelsesprogrammet Adobe PDF er aktiveret.
-
Åbn Internet Explorer, og tryk på Funktioner > Administrer tilføjelsesprogrammer.
-
Vælg Værktøjslinjer og udvidelser under Typer af tilføjelsesprogrammer.
-
I menuen Vis skal du vælge Alle tilføjelsesprogrammer.
-
Vælg Adobe PDF Reader på listen over tilføjelsesprogrammer.
Bemærk:Hvis du ikke kan se tilføjelsesprogrammet Adobe PDF Reader, kan du prøve en af de andre muligheder i menuen. I nogle systemer vises tilføjelsesprogrammet, når du vælger Kør uden tilladelse.
-
Klik på knappen Aktivér.
Bemærk:Hvis der på knappen står Deaktiver, er tilføjelsesprogrammet allerede aktiveret. Der står enten Aktivér eller Deaktiver på knappen, afhængigt af det valgte tilføjelsesprograms status.
Hvis du trykker på Aktivér, indstilles Adobe PDF Reader-tilføjelsesprogrammet til at åbne PDF-filer i browseren.
Hvis du trykker på Deaktiver, slås tilføjelsesprogrammet fra, så det ikke åbner PDF-filer i browseren.
Aktivér browsertilføjelsesprogrammet Adobe PDF (Firefox)
Sørg for, at browsertilføjelsesprogrammet Adobe PDF (nppdf32.dll) er aktiveret.
-
I adresselinjen i Firefox skal du skrive about:plugins
-
Rul ned til en sektion, der hedder Adobe Acrobat.
-
Filnavnet skal være "nppdf32.dll" og "Adobe Acrobat Plug-In for Netscape."
Hvis du ikke kan finde denne post, skal du installere den seneste version af Reader eller Acrobat.
Kør Acrobat eller Reader fra en ny lokal administratorkonto
Opret en brugerkonto, der har samme tilladelser, som den konto du bruger, når problemet opstår. Eller opret en lokal administratorkonto. Hvis problemet ikke opstår igen, når du logger på den nye konto, kan den oprindelige brugerkonto være beskadiget.
Find ud af, hvordan man opretter en brugerkonto ved hjælp af følgende ressourcer eller ved at kontakte netværksadministratoren:
Windows XP: Sådan føjes en bruger til computeren
Windows Vista/7/8: Sådan oprettes en brugerkonto
Mac OS X: Sådan oprettes brugere på din Mac
Optimer store PDF-filer
Hvis PDF-filen er 4 MB eller større, skal du bede udgiveren om at optimere PDF-filen. Læs, hvordan man optimerer PDF-filer i afsnittet Optimering af PDF-filer.
Kontrollér stien til Acrobat eller Reader i registreringsdatabasen (Windows)
Ansvarsfraskrivelse: Registreringsdatabasen indeholder systemrelaterede oplysninger, der er nødvendige for computer og programmer. Husk at tage en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før den ændres. Adobe leverer ikke en løsning ved problemer, der opstår som følge af forkert ændring af registreringsdatabasen. Adobe anbefaler kraftigt, at ændringer af registreringsdatabasen kun udføres af brugere med erfaring i redigering af systemfiler. Du kan få mere at vide om registreringsdatabasen i dokumentationen til Windows eller ved at kontakte Microsoft.
-
Gå til Start > Kør.
-
Skriv regedit, og klik på OK.
-
Find nøglen HKEY_CLASSES_ROOT\Software\Adobe\Acrobat\Exe.
-
Sørg for at værdien for (Standard) er den sti, hvor Acrobat eller Reader er installeret.
- Standardstien til Reader er "C:\Programmer (x86)\Adobe\Acrobat Reader\Reader\AcroRd32.exe".
- Standardstien til Acrobat er "C:\Programmer (x86)\Adobe\Acrobat\Acrobat\Acrobat.exe".
Bemærk:Hvis Acrobat eller Reader er installeret et andet sted, skal du sørge for, at nøglens standardværdi peger på den rigtige mappe.
Du kan se en demonstrationsvideo af proceduren i afsnittet Sørg for, at stien til registreringsdatabasen er rigtig.
Hvis ovennævnte post ikke findes i registreringsdatabasen, skal du gøre følgende:
-
Gå til Start > Kør.
-
Skriv regedit, og klik på OK.
-
Sikkerhedskopiér din aktuelle registreringsdatabasefil:
- Vælg Fil > Eksport i dialogboksen registreringsdatabaseeditor.
- Giv filen et navn, og vælg en placering.
- Vælg Alle for Eksportér område.
- Klik på Gem.
-
Åbn Rediger > Ny > Nøgle, og opret den manglende nøgle HKEY_CLASSES_ROOT\Software\Adobe\Acrobat\Exe.
-
Gå ind i Rediger > Ny > Strengværdi, og navngiv nøglen (Standard).
-
Vælg (Standard), og åbn Rediger > Rediger. Indtast standardstien til programmet (vist ovenfor) under "Værdidata".
-
Genstart computeren.
Reparer nøglen HKCR\AcroExch.Document i registreringsdatabasen (Windows)
Denne nøgle kan være beskadiget, pege på en forældet version af Acrobat eller Reader eller på en PDF-fremviser fra tredjepart.
Ansvarsfraskrivelse: Registreringsdatabasen indeholder systemrelaterede oplysninger, der er nødvendige for computer og programmer. Husk at tage en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før den ændres. Adobe afhjælper ikke problemer, der kan opstå som følge af forkert ændring af registreringsdatabasen. Adobe anbefaler kraftigt, at ændringer af registreringsdatabasen kun udføres af brugere med erfaring i redigering af systemfiler. Du kan få mere at vide om registreringsdatabasen i dokumentationen til Windows eller ved at kontakte Microsoft.
-
Tryk på Start > Kør, og indtast regedit i tekstfeltet Åbn i dialogboksen Kør, og klik derefter på OK.
-
Sikkerhedskopiér din aktuelle registreringsdatabasefil:
- Vælg Fil > Eksport i dialogboksen registreringsdatabaseeditor.
- Giv filen et navn, og vælg en placering.
- Vælg Alle for Eksportér område.
- Klik på Gem.
-
Gå til HKEY_CLASSES_ROOT\AcroExch.Document.
-
Højreklik på AcroExch.Document, og vælg Slet. Sørg for, at du har den korrekte nøgle, og klik på Ja, når du bliver spurgt.
-
Højreklik på AcroExch.Document.7, og vælg Slet. Sørg for, at du har den korrekte nøgle, og klik på Ja, når du bliver spurgt.
-
I denne video vises fremgangsmåden.
Ændring af indholdstype-header på webserveren (webadministratorer)
Hvis du er webmaster eller har administrative rettigheder til en webside, skal du konfigurere webserveren til at sende overskrifter med indholdstypen "application/pdf" for PDF-filer. Få vejledning i dokumentationen, der fulgte med webserveren, eller læs Microsofts supportartikel.