Fejl: Ingen systemskrifttype til rådighed når du redigerer tekst i en PDF-fil

Problem

Når du forsøger at redigere tekst i en PDF-fil i Adobe Acrobat, vises følgende meddelelse:

"Hele eller dele af den valgte tekst har ikke nogen systemskrifttype. Du kan ikke tilføje eller slette tekst med den valgte skrifttype."

PDF-filen blev ikke oprettet på den maskine, som den vises på.

Løsninger

Brug TouchUp-tekstværktøjet (Acrobat 9) eller Rediger dokument-tekstværktøjet (Acrobat 10) til at redigere teksten.

Acrobat 9

  1. Vælg Værktøjer > Avanceret redigering > TouchUp-tekstværktøj.
  2. Vælg den tekst, du vil redigere med dette værktøj, højreklik (Windows) eller Kommando-klik (Mac OS), og vælg Egenskaber.
  3. Vælg fanen Tekst i dialogboksen TouchUp-egenskaber.
  4. I pop op-menuen Skrifttype skal du vælge en skrifttype, der passer til den, du bruger. Skrifttyperne på listen er de skrifttyper, der er til rådighed på dit system. Du kan vælge at integrere skrifttypen i dokumentet ved at markere afkrydsningsfeltet Integrer. Du kan også vælge et delsæt med de tegn, du vil tilføje ved at markere feltet Erstat – så holdes filstørrelsen nede.

Acrobat 10

  1. Vælg Værktøjer > Indhold > Rediger dokumenttekst
  2. Vælg den tekst, du vil redigere med dette værktøj, højreklik (Windows) eller Kommando-klik (Mac OS), og vælg Egenskaber.
  3. Vælg fanen Tekst i dialogboksen TouchUp-egenskaber.
  4. I pop op-menuen Skrifttype skal du vælge en skrifttype, der passer til den, du bruger. Skrifttyperne på listen er de skrifttyper, der er til rådighed på dit system. Du kan vælge at integrere skrifttypen i dokumentet ved at markere afkrydsningsfeltet Integrer. Du kan også vælge et delsæt med de tegn, du vil tilføje ved at markere feltet Erstat – så holdes filstørrelsen nede.

Yderligere oplysninger

Hvis skrifttyperne i en PDF-fil ikke er til rådighed på en computer, eller de har en anden version, er det sandsynligt, at du ikke kan redigere teksten i PDF-filen. Ved at ændre teksten til en skrifttype, der findes på systemet, kan du få mulighed for at redigere teksten i PDF-dokumentet.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?