- På Mac OS: /Programmer/Hjælpeprogrammer/Adobe Utilities/Adobe Updater 5
- På Windows: C:\Programfiler\Fælles filer\Adobe\Updater5.
Hvad er omfattet?
Kontakt kundesupport, hvis dit problem ikke står på listen.
Fejlen "Computeren skal genstartes" vises, efter at du kører Adobe Update Manager
Efter at du har kørt Adobe Update Manager, modtager du fejlmeddelelsen "Computeren skal genstartes". Du bliver ved med at modtage fejlmeddelelsen, hver gang du genstarter.
Løsning 1: Fjern AUM-transaktionsfilen.
Fjern AUtrans.xml-filen fra mappen Dokumenter og indstillinger\[brugernavn] \Application Data\Adobe\Updater.
Løsning 2: Fjern Adobe Updater.exe-nøglen fra registreringsdatabasen, hvis den findes.
Vigtigt: Registreringsdatabasen indeholder systemrelaterede oplysninger, der er nødvendige for computer og programmer. Husk at tage en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før den ændres. Adobe yder ikke support i forbindelse med problemer, der opstår som følge af forkert udført ændring af registreringsdatabasen. Adobe anbefaler kraftigt, at du ikke ændrer registreringsdatabasen, medmindre du har erfaring i redigering af systemfiler. Du kan finde oplysninger om Windows' registreringsdatabaseeditor i Windows brugervejledning eller ved at kontakte Microsofts tekniske support.
Sådan fjernes Adobe Updater.exe-nøglen:
1. Naviger til HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Run.
2. Vælg AdobeUpdater.exe-nøglen (hvis den findes), og vælg derefter Rediger > Slet.
3. Klik på Ja i dialogboksen Bekræft sletning af nøgle.
Løsning 3: Søg efter og slet filen AdobeUpdater.rbt, hvis den findes.
1. Vælg Start > Søg.
2. Vælg Alle filer og mapper under Hvad vil du søge efter.
3. Skriv "AdobeUpdater.rbt" i feltet Hele eller en del af filnavnet
4. Vælg den lokale harddisk i feltet Søg i.
5. Klik på Søg.
6. Slet filen AdobeUpdater.rbt fra søgeresultaterne, hvis den findes.
Adobe Updater på Mac OS X finder ikke tilgængelige opdateringer
Nogle gange rapporterer programmet Adobe Updater ikke tilgængelige opdateringer til Mac OS X. Du kan møde dette problem, når du bruger Adobe Update Manager til at søge efter opdateringer til aktuelt installerede Adobe-programmer. Dette problem kan opstå, ligegyldigt om du vælger Hjælp > Søg efter opdateringer i et Adobe-program eller bruger programmet Adobe Updater i mappen Hjælpeprogrammer.
Løsning
Angiv de korrekte 775 (rekursive) tilladelser til mappen Adobe under /Bibliotek/Programsupport. Indtast følgende i kommandolinjen i terminal:
sudo chmod -R 775 /library/"application support"/adobe
Adobe Updater finder ikke opdateringer (programmer i Creative Suite 2)
Når du vælger Hjælp > Opdateringer fra et program i Adobe Creative Suite 2, er de frigivne opdateringer til dette program ikke tilgængelige.
Den bestemte opdatering, som du prøver at hente, er ikke anført, når du vælger Vis oplysninger i dialogboksen Adobe Updater.
Når du vælger Hjælp > Opdateringer, viser opdateringsprogrammet af og til denne fejlmeddelelse: "Der er ingen opdateringer tilgængelige i øjeblikket. Bemærk, at opdatering til følgende produkter ikke kan bestemmes på nuværende tidspunkt. Adobe Updater."
Løsning 1: Hent opdateringerne manuelt.
Hvis du får adgang til internettet fra en autentificerende proxy-server, skal du manuelt hente opdateringer fra Adobe-webstedet.
Kontakt din netværksadministrator for at bestemme, om du kan få adgang til internettet fra den autentificerende proxy-server.
Bemærk: Nogle gange er Adobe-opdateringer ikke umiddelbart tilgængelige på Adobe.com. Hvis den ønskede opdatering ikke er tilgængelig, skal du prøve igen på et senere tidspunkt.
Løsning 2: Føj crl.adobe.com til din proxy-servers undtagelsesliste.
Hvis du får adgang til internettet fra en ikke-autentificerende proxy-server, skal du føje crl.adobe.com til din proxy-servers undtagelsesliste. Kontrollér også, at port 80 er åben. Kontakt din netværksadministrator angående flere oplysninger om din proxy-servers undtagelsesliste og porte.
Løsning 3: Slet mappen Data, og kør opdateringsprogrammet igen.
Hvis du får adgang til internettet fra en ikke-autentificerende proxy-server, skal du slette mappen Data fra mappen Adobe/Updater og vælge Hjælp > Opdateringer igen.
Du kan finde mappen Data her:
- Mac OS: mappen Brugere/[brugernavn]/Bibliotek/Programsupport/Adobe/Updater
- Windows: Dokumentar og indstillinger/[brugernavn]/Application Data/Adobe/Updater
Det er ikke muligt at deaktivere funktionen Automatisk søgning i Adobe Update Manager
Du har fulgt retningslinjerne i Deaktiver automatisk søgning efter opdateringer | CS3 Til trods for det aktiveres stadigvæk Adobe Update Manager, hvis du starter et eller flere programmer i Adobe CS3.
Løsning
Omdøb mappen, som indeholder programmet Adobe Update Manager.
-
Gennemse mappen, som indeholder programmet Adobe Update Manager.
-
Omdøb mappen. Omdøb den f.eks. til "Updater5disabled".
Adobe Update Manager gør ydelsen langsommere, når Web Marshal anvendes til opdateringer (Adobe Reader)
Du kan administrere dit båndbreddeforbrug på to måder: Ved at sætte timeoutindstillinger for Web Marshal på et lavere niveau og ved at deaktivere Adobe Update Manager.
Løsning 1: Sæt timeoutindstillingerne for Web Marshal på et lavere niveau
-
På Web Marshal-konsollen skal du gå til Server And Array Properties > Download Options > Trickle Transfer Rate For Web Pages.
-
Indstil overførselshastigheden på en lavere værdi end 15.
Løsning 2: Deaktiver Adobe Update Manager (AUM), og installer opdateringer uden at bruge AUM
Sådan deaktiveres Adobe Update Manager manuelt:
-
Gå til Hjælp > Søg efter opdateringer.
-
Klik på Præferencer, når opdateringsprogrammet er færdig med at søge efter opdateringer.
-
Fjern markeringen fra indstillingen automatisk søgning efter Adobe-opdateringer.
Til systemadministratorer
Se følgende dokumenter for at deaktivere AUM for Creative Suite:
For at køre en uovervåget installation af Adobe Update Manager-opdateringer skal du se Kør en uovervåget installation af opdateringer til Adobe Creative Suite 4.