Bemærk:
Udviklingen af Preview stopper i oktober 2017, hvorefter programmet ikke længere vil kunne downloades. Derudover er funktionen til eksempelvisning på forskellige typer enheder blevet fjernet i oktober 2017-versionen af Photoshop. Hvis du allerede har downloadet og installeret Preview på din iOS-enhed, kan du fortsætte med at bruge den som den er og forefindes sammen med tidligere versioner af Photoshop.

Adobe Preview er en iOS-ledsagerapp til Photoshop, som giver dig mulighed for forhåndsvisning af design i realtid – mens du redigerer dem i Photoshop. Når du bruger Preview, kan du sikre, at dine design vises på enheden, nøjagtigt sådan som du ønsker det. Preview giver fart i designprocessen og reducerer tidsforbruget ved test på flere skærmstørrelser.
Hvis du har et dokument med Tegnebrætter, forsøger Skærmversion af enheden at vise dig det rigtige tegnebræt ved at matche dets størrelse og placering med størrelsen på den tilsluttede enheds skærm.

Du skal have enten et gratis eller betalt Creative Cloud-medlemskab for at kunne bruge Preview. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du tilmelde dig og få et gratis Creative Cloud-medlemskab.
Gå til hjælpesiden for forhåndsvisning på en enhed, eller stil et spørgsmål på forummerne for forhåndsvisning på enhed.
Først skal du downloade og installere iTunes på computeren. Herefter skal du sikre dig følgende, inden du forbinder Preview med Photoshop via en USB-port:
- Preview kører på enheden.
- USB-kablet er sluttet til den computer, hvor Photoshop kører.
- Panelet Skærmversion af enhed i Photoshop er åbent.
Ja, du kan navigere og få forhåndsvisninger af forskellige tegnebrætter ved at stryge på skærmen. Med Preview kan du bladre gennem tegnebrætterne efter bredde. Hvis du f.eks. har en PSD, der indeholder tegnebrætter for forskellige iOS-størrelser, og du tilslutter en iPhone 5, viser Preview automatisk det første iPhone 5-tegnebræt. Du kan også vælge et bestemt tegnebræt via appens navigeringsmenu og bladre gennem de tegnebrætter, der matcher bredden på det pågældende tegnebræt.