Problem
Filnavnet på et Camera Raw-billede er utilgængeligt (nedtonet) i dialogboksen Åbn i Adobe Photoshop eller Photoshop Elements. Eller også får du en af følgende fejlmeddelelser fra programmet, når du forsøger at åbne billedet:
- "Could not complete your request because it is not the right kind of document." (Kunne ikke fuldføre din anmodning, da det ikke er den korrekte dokumenttype).
- "Could not complete your request because Photoshop does not recognize this type of file." (Kunne ikke fuldføre din anmodning, da Photoshop ikke kan genkende denne filtype).
- "Kan ikke åbne [filnavn], fordi det er den forkerte filtype."
- "The file is damaged or is a format that cannot be included." (Filen er beskadiget eller i et format, der ikke er omfattet).
Hvad dækkes
- Vejledning
- Løsninger
- Løsning 1: Installer den nyeste af de versioner af ekstramodulet Camera Raw, som er kompatibelt med dit Adobe-program.
- Løsning 2: Fjern og geninstaller Photoshop eller Photoshop Elements.
- Løsning 3: Opgrader til den nyeste version af Photoshop eller Photoshop Elements.
- Løsning 4: Brug Adobe DNG Converter 6.5 til at konvertere dit kameras raw-filer til DNG-filer.
- Løsning 5: Kontroller, om der er opdateringer til Camera Raw, der understøtter dit kamera.
Vejledning
Følg vejledningen herunder i den viste rækkefølge. Når du i vejledningen bliver bedt om at gå til en bestemt løsning, skal du følge linket for at gennemføre denne løsning.
1. Find ud af, hvilken version af Camera Raw-plug-in'et der er installeret med Photoshop eller Photoshop Elements.
Med ekstramodulet Photoshop Camera Raw kan du åbne og redigere raw-billeder uden at ødelægge dem. Når du installerer Photoshop eller Photoshop Elements, bliver en version af ekstramodulet Camera Raw installeret automatisk.
Adobe udgiver regelmæssigt nye versioner af ekstramodulet Camera Raw, som giver understøttelse for nye digitalkameramodeller. Den nyeste version af ekstramodulet Camera Raw er 8.1.
Begynd med at finde ud af, hvilken version af ekstramodulet Camera Raw, der er installeret med Photoshop eller Photoshop Elements på computeren. Åbn Photoshop eller Photoshop Elements og gør derefter ét af følgende:
- Photoshop på Mac OS: Vælg Photoshop > Om ekstramodul.
- Photoshop på Windows: Vælg Hjælp > Om ekstramodul.
- Photoshop Elements på Mac OS: Vælg Photoshop Elements > Om ekstramodul.
- Photoshop Elements på Windows: Åbn Photoshop Elements Editor, og vælg Hjælp > Om ekstramodul.
Se efter Camera Raw i undermenuen Om ekstramodul. (Ekstramodulerne er ordnet alfabetisk). Benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:
- Hvis Camera Raw ikke er anført i undermenuen Om ekstramodul, skal du gå til Løsning 1.
- Hvis Camera Raw er anført mere end én gang, skal du gå til Løsning 2.
- Hvis Camera Raw er anført én gang, skal du vælge det. Versionsnummeret kan ses i det informationsvindue, der åbnes. Klik et vilkårligt sted i informationsvinduet for at lukke det, og fortsæt derefter til trin 2.
2. Find ud af hvilken version af ekstramodulet Camera Raw, der mindst kræves til understøttelse af dit kamera.
Find dit kamera i Camera Raw-ekstramodulet | Understøttede kameraer.
- Hvis dit kamera ikke er anført i Understøttede kameraer, skal du gå til Løsning 5.
- Hvis dit kamera er anført i Understøttede kameraer, skal du notere den version af ekstramodulet Camera Raw, der mindst kræves til dit kamera. Benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:
- Hvis det aktuelt installerede Camera Raw-ekstramodul er af samme eller nyere version end den version, du mindst har brug for, skal du gå til Løsning 2.
- Hvis det aktuelt installerede Camera Raw-ekstramodul er ældre end den version, du mindst har brug for, skal du gå til trin 3.
3. Find ud af, om dit Adobe-program er kompatibelt med den version af ekstramodulet Camera Raw, som du skal bruge.
Kontroller, at dit Adobe-program er kompatibelt med den version af ekstramodulet Camera Raw, som du skal bruge. Du kan se flere oplysninger under Camera Raw-kompatible Adobe-programmer.
Løsninger
Løsning 1: Installer den nyeste af de versioner af ekstramodulet Camera Raw, som er kompatibelt med dit Adobe-program.
Installer den nyeste af de versioner af ekstramodulet Camera Raw, som din version af Photoshop er Photoshop Elements er kompatibel med. Se Camera Raw-kompatible Adobe-programmer, hvis det er nødvendigt. Hvis for eksempel din version af Photoshop er kompatibel med versioner af Camera Raw op til og med 4.6, skal du installere version 4.6. Installér den nyeste version, selvom du kun har brug for version 4.3 for at aktivere understøttelse af dit kamera.
Bemærk: Hver ny version af ekstramodulet Camera Raw bygger normalt på de kameraer, der understøttes af den foregående version. Camera Raw version 4.4 understøtter for eksempel alle de kameraer, der understøttes af version 4.3, plus nogle nye kameraer. Version 4.3 understøtter alle de kameraer, der understøttes af version 4.2, plus nogle nye kameraer, osv.
Installationsvejledninger kan findes på siderne med Camera Raw-overførsler, som du kan finde på http://www.adobe.com/dk/downloads/updates/.
Med nyudgivne produkter kan du automatisk opdatere til den nyeste version af Camera Raw via Adobe Updater eller Adobe Application Manager (CS5 og senere). I Photoshop eller Photoshop Elements skal du vælge Hjælp > Opdateringer.
Hvis du stadig ikke kan åbne fotos fra dit kamera, skal du fortsætte til Løsning 2.
Løsning 2: Fjern og geninstaller Photoshop eller Photoshop Elements.
Hvis Photoshop eller Photoshop Elements indlæser flere forekomster af ekstramodulet Camera Raw, vil disse ekstramoduler være i konflikt med hinanden. Dette problem kan løses ved at fjerne og geninstallere Photoshop eller Photoshop Elements.
Vigtigt! Før afinstallationen af softwaren skal du undersøge, om du har installationsmedierne til at geninstallere den. Erstatningsmedier er ikke tilgængelige til tidligere versioner af Adobe-software.
Sådan fjernes Photoshop eller Photoshop Elements på Mac OS:
Gør et af følgende:
- Hvis du har Photoshop CS3 eller nyere eller Photoshop Elements 6, skal du dobbeltklikke på afinstallationsprogrammet for dit program eller for din udgave af Adobe Creative Suite i /Programmer/Hjælpeprogrammer/Adobe Installers. Følg derefter vejledningen på skærmen for at fjerne Photoshop eller Photoshop Elements.
- Hvis du har en tidligere version af Photoshop eller Photoshop Elements, skal du trække mappen Adobe Photoshop [version] eller mappen Adobe Photoshop Elements [version] til papirkurven. (Disse mapper findes i mappen Programmer).
I Finder skal du navigere til /Library/Application Support/Adobe.
Bemærk: Denne filsti refererer til biblioteksmappen i startdiskens rodniveau. Den refererer ikke til biblioteksmappen i brugerens hjemmemappe.
Fjern Photoshop eller Photoshop Elements på Windows:
Vælg Start > Kontrolpanel (eller Start > Indstillinger > Kontrolpanel), og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:
- Windows XP: Åbn Tilføj eller fjern programmer.
- Windows Vista, Windows 7: Vælg Afinstaller et program i afsnittet programmer på kontrolpanelets startside. Hvis du bruger klassisk visning, skal du åbne Programmer og funktioner.
Vælg din version af Photoshop eller Photoshop Elements på listen over installerede programmer, og klik derefter på Rediger/Fjern (Windows XP) eller Afinstaller (Windows Vista, Windows 7).
Bemærk: Hvis du har Photoshop installeret som en del af en pakke, skal du vælge din udgave af Adobe Creative Suite på listen over installerede programmer.
Følg vejledningen på skærmen for at fjerne Photoshop eller Photoshop Elements.
Når du har fjernet Photoshop eller Photoshop Elements, skal du geninstallere programmet fra det originale installationsmedie. Prøv derefter at åbne dit raw-billede. Hvis du ikke kan åbne et raw-billede, skal du gentage vejledningen ovenfor.
Løsning 3: Opgrader til den nyeste version af Photoshop eller Photoshop Elements.
Hvis din version af Photoshop eller Photoshop Elements ikke er kompatibel med den version af ekstramodulet Camera Raw, som du skal bruge, bør du overveje at opgradere til den nyeste version. De nyeste versioner af disse programmer understøtter altid den nyeste version af ekstramodulet Camera Raw og det største udvalg af tilgængelige kameraer.
Hvis du ikke vil opgradere, kan du se Løsning 4, hvor der er en vejledning i brug af Adobe DNG Converter med din version af Photoshop eller Photoshop Elements.
Du kan købe en opgradering fra en autoriseret Adobe-forhandler eller direkte fra Adobe. Der er flere oplysninger i Sådan købes Adobe-produkter.
Løsning 4: Brug Adobe DNG Converter til at konvertere dit kameras raw-filer til DNG-filer.
Hvis din version af Photoshop eller Photoshop Elements ikke er kompatibel med den version af Camera Raw-plug-in'et, der kræves til dit kamera, så brug Adobe DNG Converter. Adobe DNG Converter er et omkostningsfrit værktøj, der konverterer kamera RAW-filer til Digital Negative (DNG)-filer uden tab af billeddata. Adobe udviklede DNG som et universelt format for raw-billedfiler fra digitale kameraer.
Adobe DNG Converter kan konvertere raw-billedfiler fra de samme kameraer, som ekstramodulet Camera Raw til samme version understøtter. Du skal bruge Camera Raw 2.3 eller nyere til at åbne de konverterede DNG-filer i Camera Raw i Photoshop eller Photoshop Elements.
Dobbeltklik på DMG-filen, du hentede, for at installere Adobe DNG Converter på Mac OS. Dobbeltklik derefter på Adobe DNG-filen converter.pkg, og følg vejledningen på skærmen for at fuldføre installationen.
Sådan installeres Adobe DNG Converter på Windows: Dobbeltklik på filen DNGConverter_[version].exe, som du hentede, og følg derefter vejledningen på skærmen for at fuldføre installationen.
Konverter kameraets raw-billeder til DNG:
Benyt en af følgende fremgangsmåder:
- På Mac OS: Åbn Adobe DNG Converter fra mappen Programmer.
- På en 32-bit udgave af Windows: Åbn programmet Adobe DNG Converter fra mappen C:\Programmer\Adobe\.
- På en 64-bit udgave af Windows: Åbn programmet Adobe DNG Converter fra mappen C:\Programmer\Adobe\. Hvis du vil bruge Adobe DNG Converter fra 32-bit versionen af Windows, skal du åbne programmet Adobe DNG Converter fra mappen C:\Programmer (x86)\Adobe\.
Løsning 5: Kontroller, om der er opdateringer til Camera Raw, der understøtter dit kamera.
Hvis dit kamera ikke er med på listen i Camera Raw-ekstramodul | Understøttede kameraer, understøtter ekstramodulet Camera Raw ikke dit kamera. Kontroller siden (eller siden om Raw-understøttelse for digitale kameraer) med jævne mellemrum. Du kan så finde ud af, om der er udgivet en ny version af ekstramodulet Camera Raw, og om den understøtter dit kamera.