Fejlfinding i forbindelse med installation af Adobe Exchange-udvidelsen

  1. Kontrollér, at du har hentet udvidelsen.

    Alle udvidelser, som du har hentet med dit Adobe ID, vises på siden My Exchange. Log på med dit Adobe ID for at se siden. Internetadgang er nødvendig for at kunne installere en udvidelse.

    My Exchange-side
    • Hvis du har mere end ét Adobe ID, kan du kun installere og synkronisere udvidelser med ét Adobe ID ad gangen.
    • Hvis listen viser, at udvidelsen er hentet, men ikke installeret, skal du bruge knappen Install ved siden af den på listen.
    • Hvis du ikke kan se udvidelsen på listen, skal du hente den igen på startsiden for udvidelsen.
  2. Kontrollér, at du har installeret Creative Cloud-klientappen.

    Udvidelser kræver, at Creative Cloud-klientappen og mindst ét kompatibelt Adobe-program er installeret. Hvis du ikke har installeret Creative Cloud-klientappen, kan du hente den på https://creative.adobe.com/dk/products/creative-cloud.

    Hvis du allerede har installeret appen, og den er åben, skal du kontrollere, at ikonet vises korrekt:

    • Mac OS: Der vises et ikon på menulinjen på en Mac-computer. Hvis du ikke kan se ikonet, skal du se efter i mappen Programmer i Finder.
    Ikon for Creative Cloud-skrivebordsapp
    • Windows: Se ikonet i meddelelsesområdet. Hvis du ikke kan se ikonet, skal du kontrollere, om appen er i menuen Start> Alle programmer.
    Ikon for Creative Cloud-skrivebordsapp
  3. Kontrollér, at synkroniseringsfilen er aktiveret og ikke er stoppet midlertidigt.

    Filsynkroniseringsfunktionen skal være aktiveret i Creative Cloud-klientappen, før der kan installeres en udvidelse i et værtsprogram. Hvis den ikke er aktiveret, vises knappen Start synkronisering på fanen Ressourcer > Filer, hvor du kan aktivere den.

    Filsynkronisering i Creative Cloud-klientappen

    Du kan kontrollere, om funktionen er aktiveret, og slå den til eller fra, i Indstillinger:

    Creative Cloud-synkronisering

    Når synkroniseringsfunktionen er aktiveret, bliver dine udvidelser automatisk synkroniseret/downloadet og installeret. Der vises en besked på skærmen om, at udvidelsen er blevet installeret. Filsynkronisering bruges også til automatisk opdatering af de udvidelser, som du har hentet, når der findes en opdatering, så du altid har den nyeste version.

    Hvis synkroniseringsfilen er aktiveret, skal du se, om den er stoppet midlertidigt, nederst på fanen Filer. Klik på knappen Afspil for at genoptage.

    Synkronisering af filer
  4. Kontrollér, at du har installeret et kompatibelt Adobe-program.

    Specifikke udvidelser er kompatible med specifikke Adobe-programmer. Kontrollér produktkompatibiliteten på siden med produktoplysninger for udvidelsen.

    Gå ind på siden My Exchange, markér udvidelsen, og vis siden med oplysninger:

    Vælg tilføjelse

    På siden med oplysninger om udvidelsen skal du kontrollere kompatibilitetsafsnittet øverst til højre. Kontrollér også afsnittet Where To Find It på siden med oplysninger om udvidelsen for at se, hvor udvidelsen skulle have været installeret, og hvordan du får adgang til den i værtsprogrammet.

    Oplysninger om tilføjelsesprogram
  5. Genstart Adobe-programmet for at aktivere udvidelsen.

    Visse udvidelser fungerer først, når du har genstartet programmet. Hvis Adobe-programmet var åbent under installationen, skal du lukke og åbne det igen.

  6. Luk alle Adobe-programmer, og installer udvidelsen igen.

    Nogle udvidelser bliver ikke installeret korrekt, hvis et Adobe-program kører samtidigt. Producenten tilføjer en bemærkning i installationsvejledningen, hvis det er tilfældet.

    I så fald skal du lukke alle Adobe-programmer og gå tilbage til My Exchange. Brug knappen Uninstall til at fjerne den delvist installerede udvidelse.

    Knappen Uninstall ændres til knappen Install. Klik på Install for at installere udvidelsen igen.

    Installation af udvidelse
  7. Installer på en anden måde.

    Hvis du ikke kan installere udvidelsen ved hjælp af Creative Cloud-klientappen, kan du klikke på linket Download/installer på en anden måde.

    Download/installer på en anden måde

    Der vises en vejledning til, hvordan du installerer ved hjælp af et hjælpeprogram til installation af udvidelser. Følg fremgangsmåden for at installere udvidelsen.

    Vejledning til installation på en anden måde

    Hvis der stadig er problemer, skal du følge nedenstående fremgangsmåde:

    • Klik på Uninstall i My Exchange, vent etøjeblik,og klik på Install.
    • Genstart computeren, og åbn Creative Cloud-klientappen.
    • Kontrollér, om udvidelsen er blevet installeret automatisk efter genstarten.
      • Hvis ikke, og hvis der ikke vises nogen tilhørende aktivitet, skal du kontrollere, at Extension Manager er blevet afinstalleret på computeren.
      • Når Extension Manager er afinstalleret, skal du afinstallere og derefter geninstallere et Adobe-program ved hjælp af Creative Cloud-klientappen for at opdatere Adobe-databasen.
      • Installer udvidelsen igen

    Hvis der stadig ikke er nogen tilhørende aktivitet i din aktivitetsstrøm, skal du følge trinene i denne artikel: https://forums.adobe.com/docs/DOC-6306.

Bemærk:

Extension Manager er forældet i CC 2015. Brug af Extension Manager CC til installation af udvidelser (tilføjelsesprogrammer) i ældre versioner kan påvirke din mulighed for at installere udvidelser (tilføjelsesprogrammer) via Creative Cloud-klientappen. For at undgå problemer skal brugere af alle Creative Cloud-versioner begynde at bruge Creative Cloud-klientappen til at installere udvidelser. Når du opgraderer til CC2015, skal du sikre dig, at alle dine udvidelser er installeret korrekt ved at følge disse trin:

  1. Afinstaller Extension Manager CC.
  2. Genstart enheden.
  3. Afinstaller og installer et Adobe-program ved hjælp af Creative Cloud-klientappen for at opdatere den interne database.

Support til Adobe Exchange-problemer

Hvis du stadig har problemer med at installere eller få adgang til din udvidelse, kan du få support fra Adobe eller direkte fra udvidelsesproducenten.

  • Kontaktoplysningerne for hver producent findes i afsnittet Noter og dokumenter .
  • Kontakt Adobes supportafdeling på asupport@adobe.com
Kontakt producenten for at få support

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online