Funktion
Oversigt
Dette dokument indeholder højdepunkterne om de nye funktioner, der er inkluderet i produktet fra maj 2016.
Nyt navn til Adobe Sign
Adobe Document Cloud eSign-tjenesterne er blevet omdøbt til Adobe Sign. Adobe Sign er en Adobe
Document Cloud-løsning. Du ser Adobe Sign, hvor du tidligere så Adobe Document Cloud eSign-tjenester i dine web- og mobilprogrammer. Adobe Sign har også et nyt logo.

Alle de e-underskrivningsfunktioner, du bruger i øjeblikket, er uforandret. Hvis din konto er blevet tilpasset i forhold til din organisations brand, ændres dit logo ikke. Hvis du bruger et cobrandet logo, dvs. både viser dit brand samt Adobe-brandet, anvendes det ældre brand (Powered by Adobe Document Cloud eSign-tjenester) fortsat. Dette logo opdateres i en senere version.
Nye og forbedrede funktioner
Nye oprettelsesfunktioner (beta)
Foruden standardsignaturfelter (inkl. digitale signaturer), felter med underskriveroplysninger, datafelter og stempler understøtter den nye beta-oprettelsesoplevelse nu flere felter (vedhæftede filer og links). Nu understøttes formularfeltskabeloner også, og de kan anvendes på dokumenter
Udvidede globale certifikater
Levér pålidelige dokumenter med segl, der viser, at der ikke er pillet ved dokumentet, og som overholder landespecifikke bestemmelser. Adobe Sign virker nu med flere digitale certifikater, der er udstedet af pålidelige certifikatmyndigheder i Indien og Schweiz, så modtagere kan bekræfte, at de underskrevne dokumenter ikke er blevet ændret.
Kundegodkendt adgang til konti
Kunder kan nu bruge et nyt værktøj til at give tilladelse til Adobe Support for at få adgang til deres konti i forbindelse med fejlfinding. Adobe-kundeservicemedarbejdere bruger dette værktøj til at starte en anmodning om tilladelse. Baseret på denne anmodning sendes der en mail til kunden, hvor der anmodes om tilladelse. Kunderne kan klikke på et link i en mail for at få adgang til værktøjet og give tilladelse.

Forbedring af Workflow Designer
Når administratorer opretter arbejdsforløb, kan de nu styre, hvilke mails der sendes under signatur- og godkendelsesprocessen. Administratorer angiver, hvem der skal modtage mailbeskeder ved forskellige hændelser. Administratorer kan f.eks. angive, at beskedmails sendes til modtagere og CC-modtagere, når en aftale annulleres.

Løste problemer
Følgende tabel beskriver de problemer, der er blevet løst i denne udgave.
Problem-id | Beskrivelse |
---|---|
4118891 | Forbedret påmindelse ved dobbeltforekomst af mailadresser |
4121469 | Forbedret påmindelse ved aftaler, der "afventer godkendelse" |
4049919 | Forbedret håndtering af specialtegn i mailadresse |
4103357 | Forbedret håndtering af fejl under arbejdsdataintegration |
4124216 | Løst problem, hvor redigering og lagring af arbejdsforløb returnerede en fejl |
4124730 | Løst problem, så getFormData-API-kaldet returnerer navn på underskriver |
4117842 | Forbedret underskrivelse på hollandsk |
4125256 | Løst problem, der medførte, at faxbeskeder afsendt med API-integration mislykkedes |
4137741 | Løst problem, der medførte, at faxbeskeder afsendt med API-integration mislykkedes |
4140245 | Løst problem med manglende vedhæftet fil for underskrevne og afsendte aftaler |
4064716 | Løst problem, hvor felter med flere linjer i nogle tilfælde ikke blev vist korrekt i det endelige dokument |
Funktionstilgængelighed efter Adobe Sign-plan
Eksisterende kundekonti, indstillinger og tilpasning bliver ikke påvirket af nye funktioner, der er med i denne udgave. De fleste funktioner, når de implementeres på en konto, kan aktiveres af kontoadministratoren.
|
Adobe Sign-plan |
Nyt navn til Adobe Sign |
Alle |
Nye oprettelsesfunktioner (beta) |
Alle |
Udvidet global certificering |
Adobe Sign – Enterprise |
Kundegodkendt adgang til konti |
Alle |
Forbedring af Workflow Designer |
Adobe Sign – Enterprise |
Kontoadministratorer kan gradvist implementere nye funktioner i deres konto, når de er færdige med den relevante validering og test.
Navne på nuværende planer | Navne på tidligere planer | |
---|---|---|
Ikrafttrædelsesdato den 26. april 2016 | 17. marts 2015 til og med 25. april 25 2016 | 18. juli 2011 til og med 16. marts 2015 |
Adobe Sign – Individual | Adobe Send for Signature | Adobe EchoSign – Pro |
Adobe Sign – Business | Adobe Document Cloud eSign-tjenester – P1 | Adobe EchoSign – Enterprise* |
Adobe Sign – Enterprise | Adobe Document Cloud eSign-tjenester – P2 | Adobe EchoSign – Global |
Adobe EchoSign – Team | ||
* Tilgængeligheden af funktioner i den tidligere EchoSign Enterprise-plan varierede afhængigt af købsdatoen. |
Log ind på din konto