Brug værktøjet Account Administration til at brugerdefinere indstillingerne til Content Viewer til Web (webfremviser). Du kan aktivere webfremviseren, konfigurere en tærskel for betalingsvæggen, angive en webside, der vises, hvis det delte link henviser til en forsvundet URL, og mere. Der er flere oplysninger under Værktøjet Account Administration. Få mere at vide om arbejdsforløbet for social deling på Brug af social deling.

Oprettelse af en gengivelse kun til webfremviseren

Du kan oprette en særlig foliogengivelse til webfremviseren, der kun vises i webfremviserbrowseren, ikke i enhedsfremviseren. Du kan f.eks. oprette en folio på 1024 x 580, der kun vises i vandret retning, bruger terminologi som "klik" i stedet for "tryk" og erstatter et panorama, som ikke understøttes, med et statisk billede.

Det er ikke nødvendigt at vælge indstillingen Web Viewer Only for at få vist artikler i webfremviserens browser. Hvis du ikke vælger denne indstilling, vises din 1024 x 768 iPad-gengivelse i webfremviseren.

  1. Opret en folio, der skal bruges som gengivelse i webfremviseren.

    Gengivelsen i webfremviseren kan være en hvilken som helst størrelse, f.eks. 1024 x 600 eller 800 x 600. Husk, at når du tilføjer artikler i denne folio, skal størrelsesforholdet mellem folioen og kildedokumenterne stadig matche. Du kan f.eks. føje 1024 x 768 artikler til en 800 x 600 folio (begge 4:3), men ikke til en 1024 x 600 folio.

    Du kan oprette to foliogengivelser, der har samme størrelsesdimensioner, så længe en af gengivelserne er angivet til Web Viewer Only.

  2. Opret kildefilerne til gengivelsen i webfremviseren.

    Én mulighed er at oprette gengivelseslag i dine eksisterende InDesign-dokumenter. Når du er klar til at tilføje eller importere artiklerne, kan du f.eks. slå webfremviserlagene til og slå HD-laget fra for iPad. En anden mulighed er at oprette alternative layout i InDesign CS6 eller nyere.

  3. Angiv de relevante metadataoplysninger for at gøre det til en gengivelse. Angiv de samme folionavneoplysninger, som bruges i de øvrige foliogengivelser. Angiv samme produkt-id, hvis det er en detailfolio.

  4. Vælg folioen i Folio Producer Organizer, og vælg Web Viewer Only.

    Folio Producer Organizer
  5. Opret en app, hvor der er aktiveret social deling, og test gengivelsen i webfremviseren.

Integrering af webfremviseren på dit websted

Du kan integrere delte webfremviserartikler på dit websted ved hjælp af iframe-mærker. Du kan give kunderne en konsekvent oplevelse af dit brand ved at vise indholdet af delte artikler i dine egne designelementer.

Du kan se en demo i videoen om integrering af publikationer på websteder (på engelsk).

Du finder en artikel med detaljerede instruktioner i Integrering af indhold fra webfremviseren på dit websted (på engelsk).

Du kan kun inkludere en "Log på"-funktion i den integrerede webfremviser, hvis du har en DPS Enterprise Edition-konto, og hvis du har en eller flere apps med direkte navngivning aktiveret. Med denne Log på-indstilling kan du vælge kun at tillade adgang til læsere, der har købt versioner eller abonnementer direkte fra udgiveren – ikke gennem en app store. Denne funktion er ikke tilgængelige til Professional Edition-konti. Hvis du vil aktivere logon i webfremviseren, skal du kontakte din Adobe-salgsrepræsentant eller Kundepleje.

Visning af webfremviserindhold offline

Adobe Content Viewer Offline Extension til Chrome gør det muligt at få vist DPS-webfremviserindhold offline i en Chrome-browser. Se Offline-browsing med webfremviseren i Chrome.

Adobe Content Viewer offline extension

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online