Når du bruger værktøjet Account Administration til at konfigurere en programrolle for en Enterprise-konto, kan du vælge "Enable Secure Content". Hvis du vælger denne indstilling og udgiver v30 eller nyere detailfolioer med indstillingen "Encrypt Folio" markeret, bliver indholdet i disse folioer sikret på iOS-enheder på følgende måder:

  • Folioer i en sikker konto er ikke tilgængelige gennem Folio Producer Service (acrobat.com). Folioer er kun tilgængelige, når de publiceres på Adobe Distribution Service
  • Detailfolioer, som publiceres på Adobe Distribution Service, er krypterede.
  • Folioer, som leveres til en app, er krypterede.
  • Når enheden er låst eller slukket, forbliver sikre folioer krypterede. Folioerne bliver tilgængelige, når enheden låses op med en adgangskode. Denne funktion bruger standardfunktionaliteten i iOS, som operativsystemet leverer. Du kan få flere oplysninger om sikre apps i Apples dokument Sikkerhed i iOS (PDF).

Bemærk:

Brug kun denne indstilling, hvis du har fortrolige eller følsomme oplysninger i din app. Social deling, webfremviser og downloads i baggrunden er ikke mulige i en sikker konto. Brug kun denne indstilling til en app med direkte berettigelse og detailfolioer, som er publiceret som v30 eller nyere.

Sikre indholdsressourcer

Se Colin Flemings Video om sikkert indhold.

Læs James Lockmans artikel Overvejelser om brug af sikkert indhold med DPS.

Læs James Lockman's artikel Beskyttelse af indhold på en iOS-enhed med DPS.

Restriktioner og begrænsninger for sikkert indhold

  • Appen skal omfatte direkte berettigelse.
  • Kun detailfolioer kan krypteres. 
  • Social deling via webfremviseren er ikke muligt.
  • Trådløs eksempelvisning af sikre folioer via Folio Producer er deaktiveret med vilje. Brug visning på enheden eller en udviklingsapp til at se eksempler på sikre folioer.
  • Overførsel i baggrunden og progressiv overførsel understøttes ikke. På en enhed skal hele folioen hentes, før den dekrypteres.
  • På nuværende tidspunkt er folioer kun sikre i iOS-fremvisere, ikke i Android eller Windows Store.

Aktivering af sikkert indhold

Du skal gøre følgende for at aktivere sikkert indhold for en programkonto:

  1. Brug Account Administration til at konfigurere en programkonto (kun Enterprise), og vælg Enable Secure Content.

    Sikkert indhold
  2. Opret folioer med fremviserversion v30 eller nyere.

    Folioer med fremviserversioner før v30 kan ikke krypteres.

    Du kan ikke kryptere folioer, som allerede er publiceret. I stedet skal du trække publiceringen tilbage, oprette en ny v30-folio og publicere den nye folio med Encrypt folio (Krypter folio) markeret.

  3. Når du anvender Folio Producer til at publicere din folio, skal du vælge Encrypt Folio og publicere folioen som Public og Retail. (Gratis folioer kan ikke krypteres.)

    Udgiv folio
  4. På Apples iOS-udviklerwebsted skal du oprette eller konfigurere dit App-id til at aktivere Data Protection. Skab nye mobileprovision-filer, og brug derefter DPS App Builder til at bygge appen.

    Konfigurer dit App-id til at aktivere Data Protection
  5. Hvis du sender din app til Apple, skal du angive, at din app har kryptering, når du er i færdig med iTunes Connect-indsendelsesprocessen. Se Apples retningslinjer.

    Indsendelse af indhold til iTunes

Når du har logget på Adobe Content Viewer, vises sikre folioer ikke i dit bibliotek som klar til overførsel, eftersom de ikke er tilgængelige gennem Folio Producer Service. Du kan vise folioer på en sikker konto ved at bruge menuindstillingen Vis eksempel på enheden eller Vis skærmversion på skrivebordet i både panelet Overlay Creator og panelet Folio Builder i InDesign. Alternativt kan du bygge en tilpasset app og vise folioer, som er publiceret som Public og Retail.

Opdatering af sikkerhedsrettelsesniveauet

Adobe kan udgive sikkerhedsrettelser efter behov for at sikre indhold. Hvis der sker et brud på sikkerheden, vil Adobe gøre en ny sikkerhedsrettelse tilgængelig. Udgivere kan derefter angive den nyeste sikkerhedsrettelse og fraråde den gamle version af appen, hvilket forhindrer brugere i at udnytte sikkerhedshullet.

Når et brud på sikkerheden skal rettes, kan Adobe være nødsaget til at ændre både serverkomponenterne og app-klienten. Hvis sikkerhedsbruddet kræver en ny app-klient, bør udgiverne følge disse trin for at oprette en ny version af appen med den nyeste sikkerhedsrettelse. Brugerne skal installere den nye version af appen for at få sikkerhedsrettelser. I dette tilfælde vil appen med den nye sikkerhedsrettelse registrere behovet for en opgradering og forhindre brugere i at overføre yderligere sikre folioer.

Brug værktøjet Account Administration til at angive den nyeste sikkerhedsrettelse, hvis det er nødvendigt.

  1. Brug Account Administration til at konfigurere den programkonto, hvor sikkert indhold er aktiveret.

  2. Under "Security patch level" (sikkerhedsrettelsesniveau) skal du angive den ønskede sikkerhedsrettelse til iOS.

    Sikkert indhold er endnu ikke aktiveret i Android- og Windows-apps.

  3. Når du har angivet rettelsesniveauet, skal du klikke på Submit nederst i vinduet.

    Der kan gå op til 15 minutter, før sikkerhedsrettelsesopdateringen træder i kraft.

  4. Brug DPS App Builder til at genopbygge appen, og send den til App Store igen, eller læg den op igen, hvis der er tale om en privat Enterprise-app.

  5. Opdater de udgivne folioer i Folio Producer Organizer. Lad indstillingen "Update content" forblive markeret.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online