Fejlfinding af problemer i forbindelse med afinstallation | CS5.5-, CS5-produkter

Afinstallationsprogrammet for Adobe Creative Suite 5 og CS5.5 viser tre paneler (eller skærmbilleder), mens det arbejder: 

  • Valg
  • Status
  • Afslutning

Panelet Indstillinger for afinstallation

  1. Vælg hvilke komponenter, der skal afinstalleres.
  2. Beslut, om du vil deaktivere produktet:

    • Vælg Deaktiver for at returnere dine aktiveringsdata til Adobe og fjerne produktets serienummer fra harddisken. Deaktivering kræver forbindelse til internettet.

    • Fjern markeringen ved Deaktiver for at bevare aktiveringsdata og serienummer på computeren.
  3. Vælg Fjern indstillinger, hvis du ønsker at fjerne dem.
  4. Klik på Fjern.
Panelet Indstillinger for afinstallation

Bemærk: Som hjælp til eventuelle fejlmeddelelser, der vises, inden du klikker på Afinstaller, kan du analysere den PDApp.log-fil, som installationsprogrammet/afinstallationsprogrammet opretter. Se Fejlfinding af CS5- og CS5.5-installationer med installationslogfiler (cpsid_84451).

Status for afinstallation

Når du har klikket på Afinstaller, vises statuslinjen for afinstallationen. Deaktiveringen behandles.

Luk de processer, der er i konflikt i Windows

  1. Højreklik på proceslinjen, og vælg Jobliste.
  2. Vælg fanen Processer, vælg en konfliktskabende proces og klik på Afslut proces.
  3. Gentag dette for alle forekomster af processerne.

Luk konfliktskabende processer på Mac OS

  1. Tryk på Kommando + Alt + Esc.
  2. I programvinduet Afbryd skal du vælge programmet, der giver konflikt og klikke på Afbryd.
  3. Gentag dette for alle konfliktskabende programmer.

Afslutning af og fejl ved afinstallation

Hvis afinstallationen gennemføres, vises en meddelelse i panelet Afslutning.

Hvis afinstallationen mislykkes, viser panelet Afslutning titlen Status for afinstallation samt meddelelsen "Der opstod problemer med afinstallationen". Det betyder, at nogle eller alle komponenter ikke blev korrekt afinstalleret.Klik på Fejlsøgning for at få vist fejlmeddelelser eller koder. 

 
Der opstod problemer med afinstallationen.

Hvis du vil foretage fejlsøgning af afinstallationsfejl, kan du forsøge følgende (i rækkefølge).

  1. Søg i vidensbasen efter fejl, hvis dette ikke allerede er gjort.

    Brug eventuelle yderligere oplysninger, som vises under fejlmeddelelsen, til at søge efter en løsning i Adobe Knowledgebase.

    a.  Marker oplysningerne om fejlen, og tryk på Ctrl + C (Windows) eller Command +C (Mac OS) for at kopiere dem.

    b.  Besøg webstedet Adobe Support, og vælg dit produkt i menuen Vælg produktsupportcenter.

    c.  Sæt fejlteksten ind i feltet Søg i vidensbasen, og klik på Søg.

    Bemærk: Udelad filstier og registreringsnøgler fra søgestregen.

     
  2. Kør Adobe Support Advisor.

    Adobe Support Advisor er et AIR-program, der hjælper med at identificere og løse installationsproblemer. Klik på linket Kundesupport i vinduet Status for afinstallation, eller klik på Adobe Support Advisor, for at bruge det. Du kan lade vinduet Status for afinstallation være åbent, mens du kører programmet. Du kan se flere oplysninger i Brug af Adobe Support Advisor (ASA) (kb405816).

     
  3. Identificer problemer i installations-logfilerne.

    Installationsprogrammet til Adobe Creative Suite 5 registrerer alle fejl og handlinger i to logfiler. Du kan bruge logfilerne, når du søger efter løsninger i Adobes vidensbase.Se  Fejlfinding af CS5- og CS5.5-installationer med installationslogfiler (cpsid_84451).

     
  4. Udfør generelle fejlfindingstrin.

    Følg trinene i General fejlfinding ved afinstallation - Adobe Creative Suite 5- og CS5.5-produkter (cpsid_82944).

     
  5. Kontakt Adobes tekniske support

    Hvis du fortsat ikke kan afinstallere dit Adobe Creative Suite 5-produkt, skal du kontakte Adobe Support. Hvis du kørte Adobe Support Advisor og overførte din supportpakke, kan Adobes supportafdeling bruge ASA-symbolnummeret til hurtigt at få adgang til dine fejloplysninger.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?