- Indholdspolitik: kunstnernavne, rigtige kendte personer, fiktive karakterer
- Krav til vektorer
- Enkelte ikoner og ikonark
- Krav til video
- Krav til generativ AI
- Krav til PNG-filer med gennemsigtighed
- Krav til illustrativt redaktionelt indhold
- Krav til skabeloner til bevægelsesgrafik
- Krav til designskabeloner
- Premium- og 3D-samlinger
- Retningslinjer for mangfoldigt og inkluderende indhold
- Krav til fotos og illustrationer
- Brugerhåndbog til Stock Contributor
- Hvorfor bidrage til Adobe Stock?
- Opret og administrer din konto
- Juridiske retningslinjer
-
Krav til indhold
- Indholdspolitik: kunstnernavne, rigtige kendte personer, fiktive karakterer
- Krav til vektorer
- Enkelte ikoner og ikonark
- Krav til video
- Krav til generativ AI
- Krav til PNG-filer med gennemsigtighed
- Krav til illustrativt redaktionelt indhold
- Krav til skabeloner til bevægelsesgrafik
- Krav til designskabeloner
- Premium- og 3D-samlinger
- Retningslinjer for mangfoldigt og inkluderende indhold
- Krav til fotos og illustrationer
- Klargør og upload dit indhold
- Beskriv dit indhold præcist
- Evalueringsprocessen
Få skatteoplysninger baseret på dit statsborgerskab, og læs ofte stillede spørgsmål om skatter og Adobe Stock.
Ofte stillede spørgsmål om skat
Ofte stillede spørgsmål for amerikanske statsborgere og registrerede udlændinge.
Skatteoversigt
Licensering af kreativt indhold er en økonomisk aktivitet. Som Adobe Stock-bidragyder er indtægterne fra dit salg underlagt amerikansk kildeskat, hvis du ikke leverer den korrekte skatteformular, der er beskrevet nedenfor, til Adobe.
IRS (Internal Revenue Service) er den amerikanske skattemyndighed, der har ansvaret for inddrivelse af skatter og overholdelse af skattelovgivningen. Som en amerikansk virksomhed skal vi – og vores bidragydere – overholde de amerikanske skattelove og indberette og indbetale skat til IRS på korrekt vis. Den skatteformular, du skal udfylde, er nødvendig for at forhindre, at der tilbageholdes amerikansk kildeskat i din indkomst.
Oplysningerne nedenfor kan hjælpe dig med at afgøre, hvilken skatteform der gælder for din situation. Vi opfordrer dig til at følge de forskellige trin nedenfor og kontakte en skatterådgiver/juridisk rådgiver for at få korrekt rådgivning.
Bemærk:
Oplysningerne nedenfor er generelle retningslinjer og skal ikke betragtes som skatterådgivning. Hvis der ikke findes en gyldig formular, er al bidragyderindkomst underlagt en kildeskat på 24 %.
Gennemgå din profil
Sørg for, at alle dine oplysninger er opdateret, ved at gennemgå din profil på din bidragyderkontoside. Fejlagtige oplysninger kan medføre, at din formular ikke godkendes, hvilket medfører kildebeskatning af dine indtægter
Indsend dine skatteformularer
Skatteformularer skal udfyldes og signeres digitalt på din bidragyderkontoside. Formularerne skal opdateres efter enhver livshændelse, som påvirker dine skatter, f.eks. ægteskab, navneændring eller skilsmisse, eller hvis du opretter eller opløser en virksomhed. Du føres igennem en række muligheder, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige formular. Du kan derefter udfylde formularen og indsende den direkte via bidragyderportalen.
Enkeltpersoner og anpartsselskaber, partnerskaber eller virksomheder
W-9-formular: Personer eller virksomheder, som er skattemæssigt hjemmehørende i USA, skal typisk indsende en Form W-9, så vi ikke tilbageholder skat af din Adobe Stock-indtjening. En gyldig Form W-9 kræver et amerikansk SSN, EIN eller ITIN.
Ved årets afslutning
Ved slutningen af hvert år er vi pålagt at indberette al kildeskat vedrørende Adobe Stock-indkomst for det pågældende år til IRS. Vi sender enkeltpersoner, der har tjent mere end $10, en Form 1099, som angiver, hvad de har tjent. Vi sender ikke en Form 1099 til virksomheder. Indtjening indberettes (og er underlagt kildeskat, hvis den korrekte skatteformular ikke leveres til Adobe), uanset om du har anmodet om en udbetaling. Da du kun betaler skat af denne indkomst én gang, skal du ikke betale igen, når du hæver pengene.
Skatteoversigt
Licensering af kreativt indhold er en økonomisk aktivitet. Som Adobe Stock-bidragyder er indkomst fra dit salg i USA underlagt amerikansk kildeskat, medmindre amerikansk skat reduceres i henhold til skatteaftalen.
IRS (Internal Revenue Service) er den amerikanske skattemyndighed, der har ansvaret for inddrivelse af skatter og overholdelse af skattelovgivningen. Som en amerikansk virksomhed skal vi – og vores bidragydere – overholde de amerikanske skattelove og indberette og indbetale skat til IRS på korrekt vis. De skatteformularer, du skal udfylde, er nødvendige for at afgøre, om der skal betales amerikansk kildeskat af din indkomst.
Oplysningerne nedenfor kan hjælpe dig med at afgøre, hvilken skatteform der gælder for din situation. Vi opfordrer dig til at følge de forskellige trin nedenfor og kontakte en skatterådgiver/juridisk rådgiver for at få korrekt rådgivning. Hvis du er skattemæssigt hjemmehørende i USA, skal du i stedet læse Grundlæggende oplysninger om skat for amerikanske statsborgere og registrerede udlændinge.
Bemærk!
Oplysningerne nedenfor er generelle retningslinjer og skal ikke betragtes som skatterådgivning. Hvis der ikke findes en gyldig formular, er al bidragyderindkomst underlagt en maksimal kildeskat på 30 %.
Sørg for, at alle dine oplysninger er opdateret, ved at gennemgå din profil på din bidragyderkontoside. Fejlagtige oplysninger kan medføre, at din formular ikke godkendes, hvilket medfører maksimal kildebeskatning af dine indtægter
Skatteformularer skal udfyldes og signeres digitalt på din bidragyderkontoside. Skatteformularer skal indsendes til Adobe Stock. Formularerne skal opdateres efter enhver livshændelse, som påvirker dine skatter, f.eks. ægteskab, navneændring eller skilsmisse, eller hvis du opretter eller opløser en virksomhed. Indsend dine skatteformularer ved at gå til din bidragyderkontoside. Du føres igennem en række muligheder, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige formular.
Bemærk!
Uanset dit land skal skatteformularen udfyldes på engelsk. Hvis du har svært ved at forstå engelsk, kan du evt. bruge Google til vejledende oversættelser af skatteformularerne. Vi anbefaler, at du kontakter en skatterådgiver/juridisk rådgiver for at få korrekt rådgivning.
Hvis du er bosiddende i et land, der har en skatteaftale med USA: Du skal typisk indsende Form W-8 BEN, som gør det muligt for bidragydere bosiddende uden for USA at opnå reduceret eller ingen amerikansk kildeskat i henhold til skatteaftalen mellem dit hjemland og USA. Bemærk, at kildeskattesatserne for videoer kan afvige fra andre filtyper.
Se Tilbageholdelse af skat efter land.
Hvis du er bosiddende i et land, der ikke har en skatteaftale med USA: Du skal typisk indsende formular W-8 BEN. Tilbageholdelse af 30 % skat gælder for alle salg.
Form W-8 udløber den sidste dag i det tredje efterfølgende kalenderår, efter at formularen er signeret. Hvis formularen for eksempel er signeret 1. august 2021, udløber den 31. december 2024. Du er ansvarlig for at indsende en ny formular på din bidragyderkontoside, når formularen nærmer sig udløbsdatoen. Ellers vil den maksimale kildeskat blive pålagt din indkomst ved udløb.
Anpartsselskab, partnerskab eller virksomhed
Hvis du har et anpartsselskab, et partnerskab eller en virksomhed, og din enhed ikke er organiseret under amerikansk lovgivning, skal du fastlægge, hvilken W-8-formular der passer til din situation.
DER ER FLERE FORSKELLIGE W-8-FORMULARER:
Hvis du er usikker på, hvilken W-8-formular der passer til din situation, skal du kontakte en skatterådgiver for at få hjælp til at indsende den korrekte formular.
Der gælder samme regel for formularudløb for anpartsselskaber, partnerskaber og virksomheder. Se beskrivelsen under afsnittet om enkeltpersoner ovenfor.
Ved slutningen af hvert år er vi pålagt at indberette al din indkomst fra salg i USA samt tilbageholdt kildeskat for det pågældende år til IRS. På forespørgsel kan vi sende et brev om årets indberettede statistik til lokale skatteformål. Kontakt os på adobetax@adobe.com. Indtjening indberettes og er skattepligtig (hvis den ikke på anden måde er reduceret i henhold til skatteaftale), uanset om du har anmodet om udbetaling. Da du kun betaler skat af denne indkomst én gang, skal du ikke betale igen, når du hæver pengene.