Fejlfinding i forbindelse med installation | Photoshop Elements, Premiere Elements | Windows

Gælder for versioner 2018 og tidligere

Bemærk:

For versioner 2019 og nyere, se Ret fejl ved installation af Adobe-apps

Løs problemer i forbindelse med installation af Photoshop Elements eller Premiere Elements i Windows.

Installationsproblemer

Installationsproblemer kan opstår af flere årsager, herunder konflikter med den software, der starter automatisk med Windows, forkerte data i Windows-registreringsdatabasen og hardwareproblemer. Nedenstående trin kan hjælpe med at løse en række kendte installationsproblemer, herunder:

  • En tom eller ustabil visning af dialogbokse
  • Frosset markør eller skærm, blå skærm eller uventet genstart
  • En fejl som f.eks.:
    • "Dette program har udført en ugyldig handling og vil blive lukket ned. Kontakt programleverandøren, hvis problemet fortsætter."
    • "MS Setup Toolkit API-fejl, Ugyldigt argument 3:AddSectionFiles til CopyList."
    • "Der er ikke tilstrækkelig diskplads på destinationsdrevet under udpakning af filer til [sti]."
    • "Installationsprogrammet kunne ikke startes. Dette kan skyldes en fejl i installationsscriptet."
    •  "Installationsprogrammet kan ikke indlæse installationsscriptet."
    • "En mappe under C:\Windows\System kunne ikke oprettes. Kontrollér, om du har skriveadgang til mappen."
    • "X:\ kunne ikke læses." (hvor "X" er drevbogstavet for cd-rom-drevet).
    • "Enheden er ikke klar."
    • "Fejl ved læsning af cd-rom." Fejl ved læsning af drev X:\" (hvor "X" er drevbogstavet for cd-rom-drevet).
Bemærk:

Hvis du har problemer med dit serienummer se Find dit serienummer.

Før du begynder

For at få mest muligt ud af dokumentet skal du gøre som følger:

  • Udfør trinnene i den nævnte rækkefølge. Følg alle fejlfindingstrin i den rækkefølge, som de fremgår i dokumentet.
  • Kør installationen efter hvert trin. Når du har udført et trin, skal du prøve at køre installationen igen for at se, om problemet er blevet løst. Hvis et trin ikke løser problemet, skal du fortsætte til det næste trin.
  • Skriv resultaterne ned. Skriv ned, hvilke trin du har fulgt, og hvilke resultater de har givet, herunder fejl eller andre problemer. Adobes tekniske support vil bruge disse oplysninger til bedre at kunne hjælpe dig, hvis du ringer til os.
  • Genstart efter hver installationsforsøg eller -fejl. Genstart altid computeren, når der opstår en installationsfejl, for at rydde op i computerens hukommelse. Hvis du fortsætter med at arbejde uden at genstarte computeren, kan det forværre problemet.

Vigtigt: Nogle af disse trin åbner dialogboksen Kontrol af brugerkonti i Windows, hvor du skal give tilladelse til at fortsætte. Læs oplysningerne i dialogboksen for at beslutte, om du ønsker at fortsætte. Hvis du vælger at annullere i dialogboksen, kan du ikke fortsætte med det pågældende fejlfindingstrin.

Start på fejlfinding

1. Kontrollér, om computeren opfylder minimumskravene.

For at installere Photoshop Elements eller Premiere Elements skal computeren opfylde en række minimumskrav. Den opdaterede liste over de minimumskrav, der stilles til systemet, findes i afsnittet Tekniske specifikationer for Photoshop Elements eller Tekniske specifikationer for Premiere Elements.

De grundlæggende oplysninger om computeren (f.eks. processorens hastighed og mængden af installeret hukommelse) findes under Start > Kontrolpanel > System.

2. Slet de tidligere installerede programfiler.

For at slette filer fra et tidligere installationsforsøg skal du gøre følgende:

  1. Flyt dine personlige filer (f.eks. billeder, videoer eller tilføjelsesprogrammer fra andre producenter) fra mapperne Photoshop Elements, Premiere Elements og Elements Organizer og deres undermapper til en anden placering, så du ikke mister dem.

  2. Højreklik på knappen Start på proceslinjen, og vælg Kontrolpanel (Windows 8 og Windows 10), eller klik på Start > Kontrolpanel (Windows 7 og Vista).

    Bemærk:

    Fremgangsmåden i denne vejledning er baseret på grænsefladen i Windows med standardindstillinger. Hvis du har tilpasset grænsefladen, kan proceduren være en anelse anderledes. For at åbne Kontrolpanel via menuen Start skal du f.eks. vælge Start > Indstillinger > Kontrolpanel i stedet for Start > Kontrolpanel.

  3. (Windows 10 og Windows 8) Hvis Kontrolpanel er sorteret efter kategori, skal du klikke på Fjern et program under kategorien Programmer. Hvis der vises ikoner i Kontrolpanel, skal du klikke på Programmer og funktioner.

    (Windows 7) Vælg Programmer > Programmer og funktioner, og dobbeltklik på Fjern et program.

    (Vista) Vælg Programmer > Programmer og funktioner.

  4. Vælg Adobe Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements, og klik på Fjern. Fjern programmet ved at følge vejledningen på skærmen.

  5. Når programmet er blevet afinstalleret, skal du lukke Kontrolpanel og finde den placering på harddisken, hvor programmet oprindeligt blev installeret. Hvis disse mapper stadigvæk findes, skal du slette dem: Photoshop Elements eller Premiere Elements samt Elements Organizer. (Som standard findes de under mappen Programmer\Adobe.)

  6. Hvis du bliver bedt om at bekræfte sletningen, skal du klikke på Ja.

  7. Tøm papirkurven i Windows, og genstart computeren.

3. Kontrollér cd'en og cd-rom-drevet.

Støv og skidt på en cd kan påvirke installationen og forhindre, at cd-drevet kan læse disken. Kontrollér, om der er snavs, støv eller fingeraftryk på cd'en med Photoshop Elements eller Premiere Elements. Tør forsigtigt cd'en af med en blød, fnugfri klud. Start fra midten, og fortsæt udefter.

Kontrollér, at cd-drevet kan læse andre cd'er. Hvis ikke, skal du undersøge, om cd-skuffen er snavset, og tørre skuffen af med en fnugfri klud. Hvis cd-drevet stadig ikke kan læse andre cd'er, skal du kontakte producenten af drevet eller computeren.

Hvis cd'en ser ud til at være beskadiget, skal du kontakte sælgeren for at få den byttet. 

4. Installer Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements direkte fra skrivebordet.

Nogle systemkomponenter – for eksempel enhedsdrivere og antivirusprogrammer – kan være i konflikt med installationsprogrammet. Dette kan resultere i, at installationsprocessen ikke kan fuldføres eller den afbrydes. For at forhindre sådanne konflikter kan du prøve at starte installationen direkte fra skrivebordet.

  1. Kopiér mappen Adobe Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements fra cd'en, og læg den på skrivebordet.

  2. Åbn mappen Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements på skrivebordet.

  3. Dobbeltklik på filen Setup (eller Setup.exe), og følg anvisningerne på skærmen.

    Bemærk:

    Nogle af disse fremgangsmåder kræver, at du finder frem til filer eller mapper, der normalt er skjult, eller filer, der vises med det fulde navn, dvs. inkl. deres filtypenavn (for eksempel Setup.exe eller eksempelfilnavn.ini). Windows Stifinder viser som standard ikke skjulte filer, skjulte mapper og kendte filtypenavne. Du kan læse mere i Vis skjulte filer, mapper og filtypenavne.

5. Installer de aktuelle Windows-servicepakker og andre opdateringer.

Mellemliggende fejlfinding

Hvis fremgangsmåden i det foregående afsnit ikke løser problemet, kan du prøve følgende fremgangsmåde til mellemliggende fejlfinding.

1. Installer Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements i forenklet tilstand.

Enhedsdrivere og software, der indlæses automatisk med Windows, kan forhindre installationsprogrammet til Elements i at køre korrekt (Software, der indlæses automatisk er f.eks. pauseskærm og virusbeskyttelse.) For at forhindre konflikter skal du geninstallere Photoshop Elements/Premiere Elements, mens Windows er i forenklet tilstand. I forenklet tilstand indlæses der kun et minimum antal standarddrivere og kun den software, der er nødvendig for at køre Windows.

Sådan installeres programmet i forenklet tilstand:

  1. Læg cd'en med Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements i cd-drevet.

  2. Kopiér mappen Adobe Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements fra cd'en, og læg den på skrivebordet.

  3. Vælg Start, skriv msconfig i tekstboksen Søg og tryk på Enter. (i Windows 8 skal du højreklikke på knappen Start og vælge Søg.)

     

  4. Klik på Deaktiver alle på fanen Start. (i Windows 8 findes funktionen Deaktiver alle ikke, så du skal klikke på samtlige elementer et efter et.)

     

  5. På fanen Tjenester skal du vælge Skjul alle Microsoft-tjenester, klikke på Deaktiver alle og derefter klikke på OK.

  6. Klik på Genstart i dialogboksen Systemkonfiguration.

  7. Dobbeltklik på filen Setup (eller Setup.exe) i mappen Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements, som du kopierede til skrivebordet under trin 2. Følg derefter vejledningen på skærmen.

  8. Vælg Start, skriv msconfig i tekstboksen Søg og tryk på Enter.

  9. Vælg Normal start på fanen Generelt, klik på OK, og genstart computeren.

    Bemærk:

    Hvis installation i forenklet tilstand ikke løser problemet, kan du prøve at installere og køre programmet på en anden computer eller på et andet drev.

2. Installer med administratorrettigheder.

Sikkerhedsfunktionerne i Windows 7, 8, 10 og Vista kan undertiden forhindre programmer i at få skriveadgang til visse beskyttede mapper på computeren eller værdier i registreringsdatabasen. Ved at køre installationsprogrammet med administratorrettigheder kan du omgå sikkerhedsfunktionerne og give installationsprogrammet direkte skriveadgang til de beskyttede placeringer.

Sådan installerer du Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements med administratorrettigheder:

  1. Kopiér mappen Adobe Photoshop Elements og Premiere Elements fra cd'en, og læg den på skrivebordet.

  2. Åbn mappen Photoshop Elements eller Adobe Premiere Elements på skrivebordet.

  3. Højreklik på filen Setup (eller Setup.exe), og vælg Egenskaber.

  4. Vælg fanen Kompatibilitet, og marker Kør dette program som administrator.

  5. Klik på OK.

  6. Dobbeltklik på filen Setup (eller Setup.exe), og følg anvisningerne på skærmen.

3. Installer i en mappe, der ligger direkte i roden af harddisken.

Opret en mappe direkte i roden af harddisken. Sørg for, at mappenavnet er på højst otte tegn (for eksempel C:\PSE eller C:\PRE) og ikke indeholder specialtegn, f.eks. "#." Kontrollér også, at den mappe, hvor Windows er installeret, heller ikke indeholder specialtegn.

Opret en mappe direkte i roden af harddisken. Sørg for, at mappenavnet er på højst otte tegn (for eksempel C:\PSE eller C:\PRE) og ikke indeholder specialtegn, f.eks. "#." Kontrollér også, at den mappe, hvor Windows er installeret, heller ikke indeholder specialtegn.

4. Installer programmet under en ny brugerkonto.

Opret en brugerkonto, der har samme tilladelser, som den konto du bruger, når problemet opstår. Hvis problemet ikke opstår denne gang, kan det være tegn på, at den oprindelige brugerkonto er beskadiget. Oplysninger om, hvordan du opretter en ny brugerkonto, finder du under Oprettelse af en ny bruger eller ved at kontakte systemadministratoren.

5. Deaktiver Kontrol af brugerkonti.

Du kan læse mere om emnet under Slå Kontrol af brugerkonti til eller fra.

6. Opdater skærmkortdriveren.

Mange skærkortproducenter opdaterer jævnligt deres softwaredrivere. Hvis du ikke har opdateret skærmkortdriveren for nylig, skal du kontakte skærmkortproducenten for at få en opdateret driver eller hente en fra producentens websted. (For at finde ud af, hvem producenten af videokortet er, skal du se kortets egenskaber i Device Manager.) Du kan ofte afgøre, om videodriveren er forældet ved at ændre farvedybden og opløsningen på videokortet. Du kan også finde ud af, om det er forældet ved at deaktivere grafikkens hardwareacceleration.

  • Du kan læse om, hvordan du kan ændre farvedybden og skærmopløsningen i Photoshop Elements og Adobe Premiere Elements, under Ændring af farvedybde og opløsning i Windows 8 eller Windows 7 og Vista. Photoshop Elements og Premiere Elements kræver en skærmopløsning på mindst 1024 x 768.
  • Du kan læse om, hvordan du kan deaktivere hardwareaccelerationen af grafikken, i dokumentationen til din version af Microsoft Windows. Afhængigt af, hvilket grafikkort du har, findes denne funktion muligvis ikke i Windows 7, 8 og 10.

7. Kontroller, at enhedsdrivere er kompatible med Windows.

Hvis opdatering af driveren til grafikkortet ikke løser problemet, skal du kontrollere, at alle andre enhedsdrivere er kompatible med din version af Windows (Windows 8 eller Windows 7 og Vista ). Enhedsdrivere er software, der gør det muligt for Windows at kommunikere med enheder som scannere, mus og tastaturer. Kontakt enhedens producent for at sikre, at du bruger den nyeste driver til den.

8. Deaktiver Windows Aero.

Du kan læse mere i Deaktiver Windows Aero (Windows 7 og Vista).

9. Optimer håndteringen af midlertidige filer.

Windows og Windows-programmer lagrer arbejdsdata i midlertidige filer (.tmp-filer), som de opretter på harddisken. For mange eller forældede midlertidige filer kan forringe ydeevnen.

Du kan læse om, hvordan du sletter midlertidige filer vha. diskoprydningsfunktionen, i afsnittet Windows 10,  Windows 8 eller Windows 7 og Vista.

10 . Indstil sidefilen til den virtuelle hukommelse til standardstørrelsen.

Windows 10 eller 8

Windows 10 og 8: se Skift mængden af den virtuelle hukommelse, og brug disse indstillinger:

Størrelse ved start: Indtast en værdi, der svarer til halvanden gange den mængde RAM, der er installeret i computeren.

Maksimumstørrelse: Indtast en værdi, der er to gange større end den værdi, der er angivet i Størrelse ved start.

Windows 7 eller Vista

11. Kør reparationsfunktionen på harddiskene, og defragmenter dem.

Du kan læse om, hvordan du kan optimere dine harddiske ved at køre reparationsfunktionen på dem og defragmentere dem, i afsnittet Windows 10 og Windows 8 eller Windows 7 og Vista.

12. Scan systemet for virus.

Brug opdateret antivirussoftware (for eksempel Symantec Norton Antivirus eller McAfee Virus Scan) for at kontrollere systemet for virus. Virusinfektioner kan beskadige software og forårsage fejl under installationen. Se flere oplysninger i antivirus-softwarens dokumentation.

Avanceret fejlfinding

Log på med den indbyggede administratorkonto. 

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?