Brugerhåndbog Annuller

Dynamisk maling-grupper

  1. Brugerhåndbog til Illustrator
  2. Lær Illustrator at kende
    1. Introduktion til Illustrator
      1. Nyheder i Illustrator
      2. Almindelige spørgsmål
      3. Systemkrav til Illustrator
      4. Illustrator til Apple silicon
      5. GPU-ydeevne
    2. Arbejdsrum
      1. Grundlæggende om arbejdsrum
      2. Opret dokumenter
      3. Lær hurtigere med panelet Opdag i Illustrator
      4. Fremskynd arbejdsgange ved hjælp af den kontekstuelle opgavelinje
      5. Værktøjslinje
      6. Standardtastaturgenveje
      7. Tilpas tastaturgenveje
      8. Introduktion til tegnebrætter
      9. Administrer tegnebrætter
      10. Tilpas arbejdsrummet
      11. Panelet Egenskaber
      12. Angive indstillinger
      13. Touch-arbejdsrum
      14. Understøttelse af Microsoft Surface Dial i Illustrator
      15. Fortryd redigeringer og administrer designhistorik
      16. Roter visning
      17. Linealer, gitre og hjælpelinjer
      18. Tilgængelighed i Illustrator
      19. Vis illustrationer
      20. Brug Touch Bar med Illustrator
      21. Filer og skabeloner
    3. Værktøjer i Illustrator
      1. Et overblik over værktøjer
      2. Vælg værktøjer
        1. Valg
        2. Direkte markering
        3. Gruppemarkering
        4. Tryllestav
        5. Lasso
        6. Tegnebræt
      3. Navigeringsværktøjer
        1. Hånd
        2. Roter visning
        3. Zoom
      4. Maleværktøjer
        1. Forløb
        2. Maske
        3. Opret form
      5. Tekstværktøjer
        1. Tekst
        2. Tekst på en kurve
        3. Lodret tekst
      6. Tegneværktøjer
        1. Pen
        2. Tilføj ankerpunkt
        3. Slet ankerpunkt
        4. Ankerpunkt
        5. Krumning
        6. Stregsegment
        7. Rektangel
        8. Afrundet rektangel
        9. Ellipse
        10. Polygon
        11. Stjerne
        12. Pensel
        13. Klatpensel
        14. Blyant
        15. Shaper
        16. Udsnit
      7. Ændringsværktøjer
        1. Roter
        2. Spejling
        3. Skaler
        4. Vridning
        5. Bredde
        6. Fri transformering
        7. Pipette
        8. Bland
        9. Viskelæder
        10. Saks
        11. Dimension
    4. Generativ AI (ikke tilgængelig i det kinesiske hovedland)
      1. Generér scener, motiver og ikoner ved hjælp af tekstprompter
      2. Generér vektormønstre ved hjælp af tekstprompter
      3. Generér vektorformudfyldninger ved hjælp af tekstprompter
      4. Farv din illustration igen ved hjælp af tekstprompter
    5. Hurtige handlinger
      1. Retro-tekst
      2. Neonskær-tekst
      3. Old school-tekst
      4. Skift farve
      5. Konverter skitse til vektor
  3. Illustrator på iPad
    1. Nu kommer Illustrator på iPad
      1. Oversigt over Illustrator på iPad
      2. Ofte stillede spørgsmål om Illustrator på iPad
      3. Systemkrav | Illustrator på iPad
      4. Hvad du kan og ikke kan gøre med Illustrator på iPad
    2. Arbejdsrum
      1. Illustrator-arbejdsrum på iPad
      2. Touchgenveje og -bevægelser
      3. Genvejstaster til Illustrator på iPad
      4. Administrer dine appindstillinger
    3. Dokumenter
      1. Arbejde med dokumenter i Illustrator på iPad'en
      2. Importér Photoshop- og Fresco-dokumenter
    4. Markér og arranger objekter
      1. Opret gentagelsesobjekter
      2. Blandede objekter
    5. Tegning
      1. Tegn og rediger kurver
      2. Tegn og rediger former
    6. Tekst
      1. Arbejd med tekst og skrifttyper
      2. Opret tekstdesign langs en kurve 
      3. Tilføj dine egne skrifttyper
    7. Arbejd med billeder
      1. Vektoriser rasterbilleder
    8. Farve
      1. Anvend farver og farveforløb
  4. Cloud-dokumenter
    1. Grundlæggende
      1. Arbejd med Illustrator-cloud-dokumenter
      2. Del og samarbejd om Illustrator-cloud-dokumenter
      3. Del dokumenter til gennemgang
      4. Opgrader cloud-lagring til Adobe Illustrator
      5. Illustrator-cloud-dokumenter | Almindelige spørgsmål
    2. Fejlfinding
      1. Fejlfinding af problemer med at oprette eller gemme cloud-dokumenter i Illustrator
      2. Fejlfinding af problemer med cloud-dokumenter i Illustrator
  5. Tilføj og rediger indhold
    1. Tegning
      1. Grundlæggende om tegning
      2. Redigering af kurver
      3. Tegn pixel-perfekte illustrationer
      4. Tegning med penne-, krumnings- eller blyantsværktøjet
      5. Tegn enkle streger og former
      6. Tegn rektangulære og polære gitre
      7. Tegn og rediger overstrålinger
      8. Vektoriser billeder
      9. Forenkl en kurve
      10. Symbolismeværktøjer og symbolsæt
      11. Juster kurvesegmenter
      12. Design en blomst i 5 enkle trin
      13. Opret og rediger et perspektivgitter
      14. Tegn og rediger objekter på et perspektivgitter
      15. Brug objekter som symboler til gentagen brug
      16. Tegn pixeljusterede kurver til webarbejdsforløb
    2. Måling
      1. Mål og plot dimensioner
    3. 3D-objekter og materialer
      1. Om 3D-effekter i Illustrator
      2. Opret 3D-grafik
      3. Knyt illustrationer til 3D-objekter
      4. Opret 3D-tekst
      5. Opret 3D-objekter
    4. Farve
      1. Om farver
      2. Vælg farver
      3. Brug og opret farveprøver
      4. Juster farver
      5. Brug panelet med Adobe Color-temaer
      6. Farvegrupper (harmonier)
      7. Panelet Farvetemaer
      8. Skift farve på din illustration
    5. Maling
      1. Om maling
      2. Mal med fyld og streger
      3. Dynamisk maling-grupper
      4. Forløb
      5. Pensler
      6. Gennemsigtighed og blandingstilstande
      7. Anvend streg på et objekt
      8. Opret og rediger mønstre
      9. Masker
      10. Mønstre
    6. Markér og arranger objekter
      1. Markér objekter
      2. Lag
      3. Udvid, gruppér og ophæv gruppering af objekter
      4. Flyt, juster og fordel objekter
      5. Juster, arranger og flyt objekter på en kurve
      6. Fastgør objekter til glyf
      7. Fastgør objekter til japansk glyf
      8. Stabling af objekter    
      9. Lås, skjul og slet objekter
      10. Kopiér og dubler objekter
      11. Roter og spejl objekter
      12. Sammenflet objekter
      13. Opret realistiske illustrationsmodeller
    7. Omform objekter
      1. Beskær billeder
      2. Transformer objekter
      3. Kombiner objekter
      4. Klip, opdel og beskær objekter
      5. Fordrej som marionetdukke
      6. Skaler, vrid og forvræng objekter
      7. Blandede objekter
      8. Omformning med hylstre
      9. Omformning af objekter ved hjælp af effekter
      10. Opret nye former med værktøjerne Shaper og Opret form
      11. Arbejde med live-hjørner
      12. Berøringsunderstøttelse forbedrer dine arbejdsforløb
      13. Rediger udsnitsmasker
      14. Live-former
      15. Opret former med værktøjet Opret form
      16. Global redigering
    8. Tekst
      1. Tilføj tekst og arbejd med tekstobjekter
      2. Reflow-fremviser
      3. Opret opstillinger med punkttegn og tal/bogstaver
      4. Styr tekstområde
      5. Skrifttyper og typografi
      6. Konverter tekst i billeder til redigerbar tekst
      7. Føj grundlæggende formatering til tekst
      8. Føj avanceret formatering til tekst
      9. Import og eksport af tekst
      10. Formater afsnit
      11. Specialtegn
      12. Opret tekst på en kurve
      13. Tegn- og afsnitstyper
      14. Faner
      15. Tilføj manglende skrifttyper fra Adobe Fonts
      16. Arabisk og hebraisk tekst
      17. Skrifttyper | Ofte stillede spørgsmål og tips om fejlfinding
      18. Kreative typografiske design
      19. Skaler og roter tekst
      20. Linje- og tegnafstand
      21. Orddeling og linjeskift
      22. Stave- og sprogordbøger
      23. Formater asiatiske tegn
      24. Ombryder til asiatiske skriftarter
      25. Opret tekstdesign med blandede objekter
      26. Opret en tekstplakat ved hjælp af Billedvektor
    9. Opret specialeffekter
      1. Arbejde med effekter
      2. Grafikformater
      3. Attributter for udseende
      4. Opret skitser og mosaikker
      5. Skyggeeffekter, skær og udtynding
      6. Oversigt over effekter
    10. Webgrafik
      1. Bedste fremgangsmåder for oprettelse af webgrafik
      2. Diagrammer
      3. SVG
      4. Udsnit og grafikobjekter
  6. Importere, eksportere og gemme
    1. Importér
      1. Placer flere filer
      2. Administrer sammenkædede og integrerede filer
      3. Kædeoplysninger
      4. Ophæv integrering af billeder
      5. Importér illustrationer fra Photoshop
      6. Import af bitmapbilleder
      7. Import af Adobe PDF-filer
      8. Import af EPS-, DCS- og AutoCAD-filer
    2. Creative Cloud Libraries i Illustrator 
      1. Creative Cloud Libraries i Illustrator
    3. Gem og eksportér
      1. Gem illustration
      2. Eksportér illustrationer
      3. Opret Adobe PDF-filer
      4. Adobe PDF-indstillinger
      5. Brug Illustrator-illustrationer i Photoshop
      6. Hent aktiver, og eksportér i batches
      7. Pakkefiler
      8. Udtræk CSS | Illustrator CC
      9. Panelet Dokumentinfo
  7. Udskrivning
    1. Forbered til udskrivning
      1. Konfigurer dokumenter til udskrivning
      2. Skift sidestørrelse og -retning
      3. Angiv skæremærker til beskæring eller justering
      4. Kom i gang med stort lærred
    2. Udskrivning
      1. Overprint
      2. Udskrivning med farvestyring
      3. PostScript-udskrivning
      4. Printerforudindstillinger
      5. Printermærker og beskæringer
      6. Udskriv og gem gennemsigtige illustrationer
      7. Diffusering
      8. Udskrive farveseparationer
      9. Udskrivning af farveforløb, masker og farveblandinger
      10. Hvid overprint
  8. Automatiser opgaver
    1. Datafletning ved hjælp af panelet Variabler
    2. Automatisering med scripts
    3. Automatisering med handlinger
  9. Fejlfinding 
    1. Løste problemer
    2. Kendte problemer
    3. Problemer med, at programmet går ned
    4. Gendan filer efter nedbrud
    5. Sikker tilstand
    6. Filproblemer
    7. Understøttede filformater
    8. Problemer med GPU-enhedsdriver
    9. Problemer med Wacom-enhed
    10. Problemer med DLL-fil
    11. Problemer med hukommelse
    12. Problemer med indstillingsfil
    13. Problemer med skrifttyper
    14. Problemer med printer
    15. Del nedbrudsrapport med Adobe
    16. Optimering af ydeevnen i Illustrator

Om Dynamisk maling

Hvis du konverterer dine illustrationer til Dynamisk maling-grupper, kan du farvelægge dem frit, ligesom en tegning på lærred eller papir. Du kan optegne kurvesegmenterne med hver sin farve og udfylde hver omsluttende kurve (Bemærk, ikke kun lukkede kurver) med forskellige farver, mønstre eller farveforløb.

Dynamisk maling er en intuitiv måde at oprette farvelagte tegninger på. Den giver dig mulighed for at bruge alle Illustrators værktøjer til vektortegning, men behandler alle de kurver, du tegner, som om de var på den samme flade overflade. Det vil sige, at ingen af kurverne er foran eller bagved de andre. I stedet opdeler kurverne tegnefladen i områder, der kan farvelægges, uanset om området er afgrænset af en enkelt kurve eller af segmenter af flere kurver. Resultatet er, at farvelægningen af objekter er ligesom udfyldningen af en malebog eller brugen af vandfarver til at farvelægge en papirskitse.

Når du har oprettet en Dynamisk maling-gruppe, forbliver hver kurve fuldt redigerbar. Når du flytter eller justerer en kurves form, bliver farverne, der tidligere er blevet påført, ikke bare på stedet, som de gør på tegninger. der er fremstillet på naturlige medier eller i billedredigeringsprogrammer. I stedet påfører Illustrator automatisk farverne igen på de nye områder, der dannes af de redigerede kurver.

Justering af dynamisk maling-kurver
Justering af dynamisk maling-kurver

A. Original B. Dynamisk maling-gruppe C. Kurver er justeret, Dynamisk maling genskabes 

De dele af Dynamisk maling-grupper, der kan farvelægges, kaldes kanter og flader. En kant er den del af en kurve, der ligger mellem skæringspunkterne med andre kurver. En flade er det areal, der er afgrænset af én eller flere kanter. Du kan strege kanter og udfylde flader.

Tag for eksempel en cirkel med en linje tegnet tværs over den. Som en Dynamisk maling-gruppe skaber linjen (kanten), der deler cirklen, to flader i cirklen. Du kan udfylde hver flade og optegne hver kant med forskellige farver ved hjælp af værktøjet Dynamisk malerspand.

Cirkel og linje (venstre) sammenlignet med cirkel og linje efter konverteringen til en dynamisk maling-gruppe og udfyldning af flader og optegning af kanter (højre).
Cirkel og linje (venstre) sammenlignet med cirkel og linje efter konverteringen til en dynamisk maling-gruppe og udfyldning af flader og optegning af kanter (højre).

Bemærk:

Dynamisk maling udnytter fordelene ved multiprocessorer, som hjælper Illustrator med at udføre handlingerne hurtigere.

Begrænsninger i dynamisk maling

Fyld- og maleattributter er knyttet til flader og kanter i en Dynamisk maling-gruppe – ikke til de aktuelle kurver, der definerer dem, som i andre Illustrator-objekter. Derfor fungerer nogle funktioner og kommandoer enten forskelligt, eller de kan ikke bruges på kurver i en Dynamisk maling-gruppe.

Funktioner og kommandoer, der fungerer i forbindelse med en hel Dynamisk maling-gruppe, men ikke med enkelte flader og kanter

  • Gennemsigtighed

  • Effekter

  • Flere former for fyld og streger på panelet Udseende

  • Objekt > Konvolutforvrængning

  • Objekt > Skjul

  • Objekt > Rasteriser

  • Objekt > Udsnit > Opret

  • Opret opacitetsmaske (i menuen på panelet Gennemsigtighed)

  • Pensler (du kan anvende pensler på en hel Dynamisk maling-gruppe, hvis du føjer en ny streg til gruppen ved hjælp af panelet Udseende)

Funktioner, der ikke fungerer i forbindelse med Dynamisk maling-grupper

  • Forløbsmasker

  • Diagrammer

  • Symboler på panelet Symboler

  • Overstrålinger

  • Juster stregindstillinger på panelet Streg

  • Værktøjet Tryllestav

Objektkommandoer, der ikke fungerer i forbindelse med Dynamisk maling-grupper

  • Kontur om streg

  • Udvid (du kan i stedet bruge kommandoen Objekt > Dynamisk maling > Udvid).

  • Bland

  • Udsnit

  • Udsnitsmaske > Opret

  • Opret forløbsmaske

Andre kommandoer, der ikke fungerer i forbindelse med Dynamisk maling-grupper

  • Kurvefinderkommandoer

  • Filer > Placer

  • Vis > Hjælpelinjer > Opret

  • Markér > Samme > Blandingstilstand, Fyld og streg, Opacitet, Typografi, Symbolforekomst eller Kædeblokserie

  • Objekt > Tekstombrydning > Opret

Oprette Dynamisk maling-grupper

Hvis du vil farvelægge objekter med forskellige farver på hver kant eller gennemskæring, skal du konvertere illustrationen til en dynamisk maling-gruppe.

Visse objekttyper, for eksempel tekst, bitmapbilleder og pensler, kan ikke omdannes direkte til Dynamisk maling-grupper. Du skal først konvertere disse objekter til kurver. Hvis du for eksempel prøver at konvertere et objekt, der bruger pensler eller effekter, går det komplekse visuelle udseende tabt ved konverteringen til Dynamisk maling. Du kan imidlertid bevare meget af udseendet ved først at konvertere objekterne til almindelige kurver og derefter konvertere de resulterende kurver til Dynamisk maling.

Bemærk: Hvis du konverterer illustrationen til en dynamisk maling-gruppe, kan illustrationens oprindelige tilstand ikke gendannes. Du kan udvide gruppen til dens enkelte komponenter eller frigive gruppen i dens oprindelige kurver uden fyld og med en sort streg på 0,5.

Oprette en Dynamisk maling-gruppe

  1. Vælg en eller flere kurver, sammensatte kurver eller begge dele.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Objekt > Live Paint > Opret.

    • Vælg Dynamisk malerspand- værktøjet,  og klik på det markerede objekt.

Bemærk:

Nogle egenskaber, for eksempel gennemsigtighed og effekter, går muligvis tabt ved konverteringen til en Dynamisk maling-gruppe, og andre objekter kan ikke konverteres (for eksempel tekst, bitmapbilleder og pensler).

Konvertere objekter til Dynamisk maling-grupper

  1. Brug en af følgende fremgangsmåder til objekter, der ikke direkte kan konverteres til Dynamisk maling-grupper:
    • Til tekstobjekter skal du vælge Tekst > Opret konturer. Omdan derefter de fremkomne kurver til en Dynamisk maling-gruppe.

    • Til bitmapbilleder skal du vælge Objekt > Live Trace > Opret og konverter til Dynamisk maling.

    • Til andre objekter skal du vælge Objekt > Udvid. Omdan derefter de fremkomne kurver til en Dynamisk maling-gruppe.

Udvide eller frigive en Dynamisk maling-gruppe

Når du frigiver en Dynamisk maling-gruppe, ændres den til en eller flere almindelige kurver uden fyld og med en 0,5-punkts sort streg. Når du udvider en Dynamisk maling-gruppe, ændres den til en eller flere almindelige kurver, der visuelt svarer til Dynamisk maling-gruppen, men nu er optegnede kurver, der er udfyldt separat. Du kan bruge værktøjet Gruppemarkering til at markere og ændre disse kurver hver for sig.

Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter den er udvidet og trukket til separate flader og kanter (højre)
Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter den er udvidet og trukket til separate flader og kanter (højre)

Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter kommandoen Frigiv anvendes (højre)
Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter kommandoen Frigiv anvendes (højre)

  1. Markér Dynamisk maling-gruppen.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Objekt > Dynamisk maling > Udvid.

    • Vælg Objekt > Dynamisk maling > Frigiv.

Markér elementer i Dynamisk maling-grupper

Brug værktøjet til markering til Dynamisk maling til at markere enkelte flader og kanter i en Dynamisk maling-gruppe. Brug markeringsværktøjet til at markere hele Dynamisk maling-gruppen, og værktøjet til direkte markering til at markere kurver i en Dynamisk maling-gruppe. Når du arbejder i et komplekst dokument, kan du isolere en Dynamisk maling-gruppe, så du let kan markere den nøjagtige flade eller kant, du ønsker.

Bemærk:

Vælg et markeringsværktøj, afhængigt af hvad du vil påvirke i en Dynamisk maling-gruppe. Du kan f.eks. bruge værktøjet til markering til Dynamisk maling til at anvende forskellige farveforløb på forskellige flader i en Dynamisk maling-gruppe, og du kan bruge markeringsværktøjet til at anvende det samme farveforløb på hele Dynamisk maling-gruppen.

Markér flader og kanter

Markøren til værktøjet til markering til Dynamisk maling ændres til flademarkøren , når den placeres over en flade, til kantmarkøren , når den placeres over en kant eller til x-markøren , når den placeres uden for en Dynamisk maling-gruppe.

  1. Vælg værktøjet til markering til Dynamisk maling, og gør derefter et af følgende:

    • Klik på en flade eller kant for at markere en enkelt flade eller kant.
    • Hvis du vil markere flere flader og kanter, skal du trække en markeringsramme rundt om de ønskede elementer. Delvise markeringer medtages.
    • Dobbeltklik på en flade for at markere alle sammenhængende flader, der ikke er adskilt af en malet kant.
    • Klik tre gange på et element for at markere flader eller kanter med samme fyld eller streg. Eller klik én gang, vælg Markér > Samme og derefter Fyldfarve, Stregfarve, or Stregtykkelse i undermenuen.
    • Hold Skift nede, og klik på eller træk en markeringsramme rundt om elementerne for at føje elementer til eller fjerne elementer fra den aktuelle markering.

Markér en Dynamisk maling-gruppe

  1. Klik på gruppen med markeringsværktøjet.

Markér en oprindelig kurve i en Dynamisk maling-gruppe

  1. Klik på en kurve i Dynamisk maling-gruppen med værktøjet Direkte markering.

Isolere en Dynamisk maling-gruppe fra resten af illustrationen

  1. Gør et af følgende med markeringsværktøjet:
    • Dobbeltklik på gruppen.

    • Markér gruppen, og klik derefter på knappen Isoler markeret gruppe på kontrolpanelet.

Redigere Dynamisk maling-grupper

Hvis du ændrer en kurve i en Dynamisk maling-gruppe, farvelægger Illustrator de ændrede eller nye flader og kanter ved hjælp af fyld og streger fra den eksisterende gruppe. Hvis resultaterne ikke er som forventet, kan du anvende de ønskede farver igen med værktøjet Dynamisk malerspand.

Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter justering af kurverne (højre)
Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter justering af kurverne (højre)

Hvis du sletter kanter, oversvømmer fyldet alle de senest udvidede flader. Hvis du for eksempel sletter en kurve, der opdeler en cirkel, udfyldes cirklen med en af de fyldtyper, der tidligere blev brugt i cirklen. Sommetider kan du hjælpe med til at nå det rigtige resultat. Før du sletter en kurve, der deler en cirkel, kan du for eksempel først flytte kurven, så det fyld, du vil bevare, bliver større end det fyld, du vil slette.

Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter markering og sletning af en kurve (højre)
Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter markering og sletning af en kurve (højre)

Bemærk:

Gem de fyld- og stregfarver, der er anvendt i Dynamisk maling-grupper, på panelet Farveprøver. Hvis en ændring mister en farve, du gerne vil beholde, kan du således vælge dens farveprøve og bruge værktøjet Dynamisk malerspand til at anvende fyldet eller stregen igen.

Føje kurver til en Dynamisk maling-gruppe

Efterhånden som du tilføjer flere kurver til Dynamisk maling-gruppen, kan du udfylde og optegne de nye flader og kanter, der er oprettet.

Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter tilføjelse af en ny kurve og maling af de nyoprettede flader og kanter (højre)
Dynamisk maling-gruppe før (venstre) og efter tilføjelse af en ny kurve og maling af de nyoprettede flader og kanter (højre)

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Dobbeltklik på en Dynamisk maling-gruppe med markeringsværktøjet (eller klik på knappen Isoler markeret gruppe på kontrolpanelet) for at sætte gruppen i isolationstilstand. Tegn derefter en anden kurve. Illustrator føjer den nye kurve til Dynamisk maling-gruppen. Klik på Afslut isolationstilstand- -knappen,  når  du er færdig med at tilføje nye kurver.

    • Markér en Dynamisk maling-gruppe og de kurver, du vil føje til den. Benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:
      • Vælg Objekt > Dynamisk maling > Flet.
      • Klik på Flet Dynamisk maling i kontrolpanelet.
      • Klik på knappen Flet Dynamisk maling i sektionen Hurtige handlinger i panelet Egenskaber.
    • Træk én eller flere kurver til en Dynamisk maling-gruppe på panelet Lag.

      Bemærk: Kurver i en Dynamisk maling-gruppe svarer muligvis ikke nøjagtigt til lignende eller identiske kurver uden for Dynamisk maling-gruppen.

Ændre størrelse på et enkelt objekt eller en enkelt kurve

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Brug værktøjet til direkte markering til at klikke på og dermed markere kurven eller objektet. Vælg derefter markeringsværktøjet, og klik på kurven eller objektet igen for at foretage en redigering.

    • Dobbeltklik på Dynamisk maling-gruppen med markeringsværktøjet for at sætte gruppen i isolationstilstand. Klik derefter på en kurve eller et objekt for at foretage en redigering.

Mal med værktøjet Dynamisk malerspand

Med værktøjet Dynamisk malerspand er det muligt at male flader og kanter i Dynamisk maling-grupper med de aktuelle attributter for fyld og streg. Værktøjsmarkøren vises enten som en eller tre farvefirkanter, som repræsenterer det markerede fyld eller den markerede stregfarve og, hvis du anvender farver fra et farveprøvebibliotek, de to farver ved siden af den markerede farve i biblioteket. Du kan få adgang til de tilstødende farver samt dem ved siden af disse osv. ved at trykke på den venstre eller højre piletast.

  1. Vælg værktøjet Dynamisk malerspand . Klik på og hold værktøjet Opret form nede for at se og vælge værktøjet Dynamisk malerspand. Se Valg af et værktøj for oplysninger om andre metoder for valg af værktøj. Se Oversigt over panelet Værktøjer for at finde alle værktøjerne.
  2. Angiv den fyldfarve eller stregfarve og -størrelse, du ønsker.
    Bemærk:

    Hvis du vælger en farve i panelet Farveprøver, ændres markøren, så den viser tre farver . Den valgte farve er i midten med de to tilstødende farver på hver sin side. Klik på den venstre eller højre piletast for at bruge en tilstødende farve.

  3. Hvis du vil male en flade, skal du gøre et af følgende:
    • Klik på en flade for at udfylde den. (Når markøren er placeret over en flade, ændres den til en halvfyldt malerspand , og den fremhæver streger omkring fyldets inderside).

    • Træk hen over flere flader for at male mere end én flade ad gangen.

    • Dobbeltklik på en flade for at udfylde den hen over ikke-optegnede kanter ind i modstående flader (oversvømmelsesfyld).

    • Klik tre gange på en flade for at udfylde alle flader, der aktuelt har samme fyld.

      Tip: Hvis du vil skifte til pipetteværktøjet og indsamle fyld eller streger, skal du holde Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede og klikke på det fyld eller den streg, du ønsker.

  4. Hvis du vil male en kant, skal du dobbeltklikke på værktøjet Dynamisk malerspand og vælge Malerstrøg. Du kan også skifte midlertidigt til indstillingen Malerstrøg ved at trykke på Skift og derefter gøre et af følgende:
    • Klik på en kant for at optegne den. (Når markøren er over en kant, ændres den til en pensel,   og kanten fremhæves).

    • Træk hen over flere kanter for at optegne mere end én kant ad gangen.

    • Dobbeltklik på en kant for at optegne alle forbundne kanter, der har den samme farve (oversvømmelsesoptegning).

    • Klik tre gange på en kant for at optegne alle kanter, der har den samme streg.

      Bemærk: Hvis du trykker på Skift, kan du hurtigt skifte mellem kun at male streger og kun at male fyld. Du kan også angive disse ændringer i dialogboksen Indstillinger for Dynamisk malerspand. Hvis både indstillingen Malefyld og indstillingen Malerstrøg er valgt, og du trykker på Skift, skiftes der kun til Malefyld. (Dette kan være praktisk, hvis du prøver at udfylde en lille flade, der er omgivet af optegnede kanter).

Indstillinger for dynamisk malerspand

Med indstillingerne for Dynamisk malerspand kan du angive, hvordan værktøjet Dynamisk malerspand skal fungere. Du kan vælge, om kun fyld, streger eller begge dele skal males, samt hvordan flader og kanter skal fremhæves, når du bevæger værktøjet hen over dem. Du kan få vist disse indstillinger ved at dobbeltklikke på værktøjet Dynamisk malerspand.

Malefyld

Maler fladerne i dynamisk maling-grupper.

Malerstrøg

Maler kanterne i dynamisk maling-grupper.

Forhåndsvisning af farveprøve til markør

Vises, når du vælger en farve på panelet Farveprøver. Markøren til værktøjet Dynamisk malerspand vises som tre farveprøver: den valgte fyld- eller stregfarve plus farven direkte til venstre og højre for denne på panelet Farveprøver.

Fremhæv

Opretter konturer om den flade eller kant, markøren er placeret over. Flader fremhæves med en tyk streg, og kanter fremhæves med en tynd streg.

Farve

Indstiller farven til fremhævningen. Du kan vælge en farve i menuen eller klikke på malefarveruden for at angive en brugerdefineret farve.

Bredde

Angiver, hvor tyk fremhævningen skal være.

Lukke mellemrum i Dynamisk maling-grupper

Mellemrum er den lille afstand, der kan være mellem kurver. Hvis malingen siver igennem og farver flader, du ikke har tænkt dig, har du sandsynligvis mellemrum i dine illustrationer. Du kan oprette en ny kurve, der lukker mellemrummet, redigere eksisterende kurver for at lukke mellemrummet eller justere mellemrumsindstillingerne i Dynamisk maling-gruppen.

Bemærk:

Du kan undgå mellemrum i Dynamisk maling-illustrationer ved at overtegne kurver (dvs. strække dem ud over hinanden). Du kan derefter markere og slette de overskydende kanter, der fremkommer, eller du kan anvende stregen "Ingen" på dem.

Fremhæve mellemrum i en Dynamisk maling-gruppe

  1. Vælg Vis > Vis mellemrum i Dynamisk maling.

Denne kommando fremhæver alle mellemrum, der er fundet i den aktuelt markerede Dynamisk maling-gruppe, baseret på mellemrumsindstillingerne for denne gruppe.

Angive indstillinger for mellemrum i Dynamisk maling

  1. Vælg Objekt > Dynamisk maling > Mellemrumsindstillinger, og angiv en af følgende:

    Mellemrumsregistrering

    Hvis denne indstilling er valgt, genkender Illustrator mellemrum i kurver i Dynamisk maling og forhindrer maling i at flyde igennem dem. Bemærk, at dette muligvis gør Illustrator langsommere, når programmet arbejder med store, komplekse Dynamisk maling-grupper. I dette tilfælde kan du vælge indstillingen Luk mellemrum med kurver for at få Illustrator til at køre hurtigere.

    Maling stopper ved

    Angiver den mellemrumsstørrelse, som maling ikke kan flyde igennem.

    Brugerdefineret

    Angiver en brugerdefineret mellemrumsstørrelse for Maling stopper ved.

    Mellemrumsvisningsfarve

    Angiver mellemrumsvisningsfarven for Dynamisk maling-grupper. Du kan vælge en farve i menuen eller klikke på farven ved siden af menuen for mellemrumsvisningsfarven for at angive en brugerdefineret farve.

    Luk mellemrum med kurver

    Hvis denne indstilling er valgt, indsættes umalede kurver i Dynamisk maling-gruppen for at lukke mellemrum (i stedet for blot at forhindre maling i at flyde igennem mellemrummene). Bemærk, at eftersom disse kurver er umalede, kan det se ud som om, at mellemrummene stadig er der, selvom de er blevet lukket.

    Forhåndsvisning

    Viser de aktuelt registrerede mellemrum i Dynamisk maling-grupper som farvede linjer baseret på den visningsfarve, du vælger.

Mellemrumsregler for flettede Dynamisk maling-grupper

Hvis du fletter Dynamisk maling-grupper, der har forskellige mellemrumsindstillinger, bruger Illustrator følgende regler til at håndtere mellemrummene:

  • Hvis mellemrumsregistrering er slået fra i alle grupper i markeringen, lukkes mellemrum, og mellemrumsregistrering slås til med indstillingen Maling stopper ved angivet til Små mellemrum.

  • Hvis mellemrumsregistrering er slået til og er den samme for alle grupper i markeringen, lukkes mellemrum, og mellemrumsindstillingen bevares.

  • Hvis mellemrumsregistrering er blandet for markeringen, lukkes mellemrum, og mellemrumsindstillingerne i den nederste Dynamisk maling-gruppe bevares (hvis mellemrumsregistrering er slået til for den pågældende gruppe). Hvis mellemrumsregistrering er slået fra for den nederste gruppe, slås den til, og indstillingen Maling stopper ved angives til Små mellemrum.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?