Velkommen til Adobe® Extension Manager CC. Dette dokument indeholder de seneste produktoplysninger, opdateringer og fejlfindingstip, som ikke findes i dokumentationen til Extension Manager.

Oversigt

Extension Manager CC installerer og administrerer udvidelser og ekstramoduler.

Udvidelsesudviklere har oprettet adskillige udvidelser, der føjer ny funktionalitet til Creative Cloud-produkterne. Extension Manager gør det nemt at installere disse udvidelser, og du kan vælge at aktivere, deaktivere eller fjerne udvidelser.

Du skal blot dobbeltklikke på en udvidelsesfil for at starte Extension Manager og installere udvidelsen i et produkt. Extension Manager viser de Creative Cloud-programmer, du har installeret. Du kan få vist alle de udvidelser, du har installeret i hvert enkelt produkt, ved at klikke på produktet. Klik på en udvidelse for at se oplysninger om udvidelsen fra udvidelsesudvikleren, og hvordan du får adgang til den i Creative Cloud-produktet.

Nye funktioner

  • Understøttelse af metaindhold

Ud over at installere og administrere ZXP-produktudvidelser administrerer Extension Manager CC også metaindhold (for eksempel skrifttyper, skabeloner og billeder), når de er pakket som en ZXP-fil. Metaindhold håndteres som udvidelser under installationen og vises derefter under kategorien "Andre".

Ændringer i Extension Manager CC-versionen

  • Denne version af Extension Manager understøtter ikke en række funktioner, der fandtes i den forrige version. Funktioner, der ikke længere er tilgængelige, inkluderer:
    • Udvidelsessæt: Aktiver eller deaktiver hver enkelt udvidelse manuelt.
    • Pakkeudvidelser: Brug Adobe Extension Packager til at pakke udvidelserne sammen.
    • Konverter MXP-udvidelser til ZXP: Brug Extension Manager CS6 til denne konvertering.
    • MXP-udvidelser: Dette format understøtter ikke signaturer, så MXP-udvidelser kan ikke udgives gennem Adobe Exchange, og de administreres ikke længere af Extension Manager. Brug Extension Manager CS6 til at konvertere dem til ZXP-udvidelser.
    • Fireworks: Installer Fireworks-udvidelser ved hjælp af Extension Manager CS6.
    • Ikke-dokumenterede attributter.
    • Tilbageførsel af filhandlinger: Hvis installationen af en udvidelse mislykkes, bliver nogle filer muligvis liggende på computeren.
    • Opdatering af udvidelse i program: Du kan bruge kommandolinjeværktøjet til dette.
  • I denne udgave skal navnet på udvidelsen være entydigt for alle understøttede Adobe-produkter.  Hvis du har installeret en udvidelse med et bestemt navn i et vilkårligt produkt, kan du ikke installere en udvidelse med det samme navn i et andet produkt, medmindre du fjerner den første.
    Dette gælder Adobe-produkter, hvor der findes både 32-bit og 64-bit versioner, så de er navngivet derefter.  For eksempel har den forudinstallerede InDesign-udvidelse med navnet "Alignment Panel" for 32-bit versionen en tilsvarende 64-bit version med navnet "Alignment Panel64" samt InCopy-versioner kaldet  "Alignment Panel IC" og "Alignment Panel64 IC".
  • Extension Manager CC gør det ikke længere muligt at installere brugerspecifikke udvidelser for alle brugere. Andre brugere skal geninstallere udvidelsen for at kunne bruge den. En brugerspecifik udvidelse er en udvidelse, hvis destination (af hele eller en del af indholdet) er placeret under brugerens hjemmemappe.
    Extension Manager CC kontrollerer for udvidelsesafhængigheder under installationen og kan derfor ikke installere en udvidelse, der afhænger af en brugerspecifik udvidelse for en anden bruger.
  • For forudinstallerede udvidelser indlæser Extension Manager CC MXI-filer fra den forudinstallerede udvidelses mappe og ignorerer eventuelle ZXP-filer for den pågældende udvidelse.
  • For hybridudvidelser skal MXI-filen indstille "file-type" til "CSXS" for alle integrerede CEP-udvidelser.
  • For hybridudvidelser validerer Extension Manager CC kun signaturen for den udvendige udvidelse. Signaturen for en integreret CEP-udvidelse bliver ikke valideret.
  • CC-versionen indeholder et enkeltstående kommandolinjeværktøj, og kommandoformatet er ændret i forhold til CS6-versionen.
  • Extension Manager CC gør det muligt at installere en udvidelse vha. BridgeTalk (bemærk, at formatet af meddelelsens brødtekst er ændret), men understøtter ikke aktivering, deaktivering, fjernelse eller opdatering af en udvidelse vha. BridgeTalk.

Installer softwaren

Udvidelsesprogrammet til Extension Manager kan hentes omkostningsfrit på http://www.adobe.com/go/em_download eller https://creative.adobe.com/.

Afinstaller softwaren

Windows

Gå til Kontrolpanel, vælg "Fjern et program", vælg "Adobe Extension Manager CC", og klik på "Fjern".

Mac OS

Gå til Programmer > Hjælpeprogrammer > Adobe Installers, dobbeltklik på "Fjern Adobe Extension Manager CC", og følg de trinvise instruktioner.

Kendte problemer

Følgende problemer er kendt i denne version. På Adobe Support kan du finde de seneste oplysninger og kendte problemer for alle Creative Cloud-programmer.

  • Extension Manager CC understøtter ikke udvidelser, der indeholder filer, hvis navne indeholder flerbytetegn (f.eks. kinesisk eller japansk).
  • Hvis du installerer, fjerner, aktiverer, deaktiverer eller opdaterer en udvidelse vha. kommandolinjeværktøjet, mens Extension Manager CC-programmet kører, vises ændringerne ikke i brugergrænsefladen, før du genstarter Extension Manager CC-programmet.
  • For en udvidelse, hvor nogle af indholdsfilerne kopieres til en brugeruafhængig placering, mens andre placeres på en brugerafhængig placering, bliver indholdsfilerne på den brugeruafhængige placering IKKE fjernet, hvis Dreamweaver afinstalleres. Udvidelsen er muligvis stadig tilgængelig i Dreamweaver, men vises ikke i Extension Manager CC.
  • Hvis Extension Manager CC afinstalleres, bliver alle poster for alle udvidelserne i den fjernet, men udvidelsernes indholdsfiler bliver ikke fjernet. Udvidelserne er stadig tilgængelige i programmer, men hvis Extension Manager CC installeres igen, vises de ikke på listen over udvidelser.
  • Kun Mac 10.8: Extension Manager CC findes ikke i Launchpad.

                Omgåelse: Træk og slip ikonet på Launchpad.

Andre ressourcer

Du kan downloade den nyeste version af Adobe Extension Manager på Adobe Extension Manager-downloadsiden og siden Produktopdateringer.

Adobe Exchange

Gå til Adobe Exchange på https://www.adobeexchange.com/ for at downloade udvidelser, så du kan tilpasse Adobe Creative Cloud-produkter.

Extension Developer SDK

Udviklere, som vil oprette udvidelser til Creative Cloud, skal downloade Extension Developer SDK på Extension Developer Guide

Extension Manager-brugerforum

Gå til Extension Manager-brugerforum for at stille dine spørgsmål eller dele dine erfaringer med brugen af Extension Manager.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online