Du kan bruge Adobe Extension Packager til at pakke dine egne udvidelser, inden de sendes til Adobe til distribution på Adobe Exchange-webstedet. Du kan hente Adobe Exchange Packager ved at logge på Adobe Exchange-producerportalen med dit Adobe-id. Efter pakning af en udvidelse kan den testes ved at bruge Extension Manager til at installere den lokalt. Der findes retningslinjer for, hvordan du skriver og tester dine udvidelser, i Exchange Help på Adobe Exchange-webstedet (www.adobe.com/go/exchange_dk). Når du har skrevet og testet din udvidelse, kan du pakke og sende den.

Du finder flere ressourcer til oprettelse af udvidelser i Extending Dreamweaver Help og Extending Flash Help.

Udvidelsestyper og filformater

Extension Manager understøtter følgende typer af udvidelser og filformater. Du kan finde oplysninger om oprettelse af installationsfiler til udvidelser i Extension Manager CS Configuration Reference, som du kan hente fra Adobes websted på www.adobe.com/go/em_file_format_dk.

Almindelig udvidelse

En udvidelse, som ikke er en Creative Cloud-udvidelse. Du kan pakke almindelige udvidelser med enten ZXP-formatet.

Creative Cloud-udvidelse

En webtjeneste, som du kan få adgang til direkte fra et Creative Cloud-program, f.eks. fra et panel i Extension-menuen. Både Adobe-udviklere og andre udviklere kan oprette disse udvidelser. Creative Cloud-udvidelser skal indeholde en certificeret signatur fra udgiveren. CSXS_Adobe.zxp er f.eks. en zip-baseret Creative Cloud-udvidelse, som er signeret af Adobe.

Hybrid udvidelse

Kombinerer Creative Cloud-udvidelsers handlingspaneler med tæt integration i produktet. Eksempelvis kan du med det flydende panel i Dreamweaver se en forhåndsvisning af sider i webbrowsere. Hybride udvidelser omfatter både almindelige udvidelser og Creative Cloud-udvidelser.

MXI

En XML-fil, der angiver attributter for udvidelsen, herunder udvidelsens navn, en beskrivelse af udvidelsen, versionsnummer og type. Filen angiver også hver fil, der er inkluderet i udvidelsen, inklusive ethvert tilpasset ikon du vil bruge. Hvis du vil angive en beskrivelse til din udvidelse, kan du bruge HTML i din tekst eller et link til en lokal HTML-fil. Du kan også oprette et link til en ekstern HTML-side, når brugeren har en internetforbindelse.

ZXP

Et zip-baseret pakkeformat, der indeholder en digital signatur, som identificerer udvidelsens udgiver.

MXP

Det traditionelle pakkeformat for udvidelser, som Extension Manager understøttede. Dette format er forældet i CS6 og understøttes ikke længere i CC. Du kan konvertere ældre MXP-pakker til ZXP ved at vælge Værktøjer > Konverter MXP-udvidelse til ZXP i Extension Manager CS6.

Pak en udvidelse (Kun CS6 og tidligere versioner)

Følg disse trin for at pakke en almindelig eller hybrid udvidelse.

Bemærk:

Extension Manager understøtter ikke pakning af Creative Suite-udvidelser. Disse udvidelser kan oprettes med Creative Suite SDK.

  1. Test din udvidelse grundigt.
  2. (Valgfrit) Opret et ikon, som vises ud for din udvidelse i Extension Manager. Opret ikonet i PNG eller GIF med 24 pixel x 24 pixel.

    Hvis du ikke ønsker at oprette dit eget ikon, bruges standardikonet.

  3. Kopier alle filerne til din udvidelse til en samlingsmappe, der letter pakningen.

    Filerne behøver ikke at være placeret på det samme niveau i mappehierarkiet. Angiv en sti til hver fil i forhold til installationsfilen ved hjælp af <file>-koden i udvidelsesinstallationsfilen (MXI-fil – se næste trin). Det er lettere at holde styr på filerne, hvis du ikke prøver at pakke dem direkte fra deres installerede placeringer i konfigurationsmappen.

  4. Opret en udvidelsesinstallationsfil (et filnavn, der ender på .mxi) til din udvidelse.
  5. Vælg Fil > Pak ZXP-udvidelse i Extension Manager.

  6. Vælg MXI-filen i den viste dialogboks, og klik derefter på Åbn.

  7. Vælg en placering til den pakkede fil, giv den et navn, der ender på .zxp, og klik på Gem.

    Bemærk:

    Filnavnet til den pakkede udvidelse må ikke indeholde mellemrum. Det skal være gyldigt på både Windows- og Mac OS-platforme.

    Extension Manager opretter en pakket fil, der indeholder komprimerede versioner af alle filer, der bruges af udvidelsen, inklusive MXI-filen.

  8. Installer og test udvidelsen for at kontrollere, at alt fungerer efter hensigten.

Send en udvidelse

  1. Vælg Fil > Send udvidelse i Extension Manager.

    Adobe Exchanges overførselsside åbner i browseren.

  2. Følg instruktioner på siden og fortsæt, indtil du modtager en bekræftelsesmeddelelse.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online