Bemærk:

Adobe Muse tilføjer ikke længere nye funktioner og slutter med at tilbyde support 26. marts 2020. Find flere oplysninger og hjælp på Adobe Muses side om ophør af tjeneste.

Med Adobe Muse kan du sælge varer via Shopify Cart-widgeten. Shopify er en e-handel-løsning, der gør det muligt at opsætte en onlinebutik, så du kan sælge dine varer. Med Shopify kan du organisere dine produkter, tilpasse din butiks udseende, acceptere betalinger via kreditkort, spore og reagere på ordrer – alt sammen med et par klik med musen.

Adobe Muse kræver, at du åbner en konto på Shopify, før du konfigurerer Shopify-widgeten. Når systemet er sat op, kan du med det samme bruge din Shopify-konto, konfigurere butikken på dit website og sælge varer.

Download Shopify-widget

  1. Klik på knappen Get this widget.

    Shopify-widgeten er downloadet til mappen Downloads. Mappen Downloads er konfigureret forskelligt afhængigt af din computers operativsystem og den browser, du brugte til at downloade denne widget.

Tilføj og konfigurér indkøbskurv

Gør følgende for at tilføje og konfigurere Shopify-knappen:

Bemærk:

Før du begynder at konfigurere Shopify-widgeten på Adobe Muse, skal du sørge for, at du har konfigureret din butik og oplistet produkterne i din Shopify-konto.

  1. I Adobe Muse skal du vælge Vindue > Bibliotek for at åbne panelet Bibliotek. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du klikke på knappen og importere Shopify-widgeten.

    Få flere oplysninger om download af Shopify-widgeten i Download Shopify-widget.

  2. I panelet Biblioteket skal du vælge Adobe Widgets > Shopify Widget og trække widgeten til websitelærredet.  

  3. Vælg Shopify-widgeten, og klik på knappen for at åbne panelet Indstillinger.

    ShopifyButton
  4. I panelet Indstillinger skal du indtaste følgende:

    Butiksnavn

    Indtast navnet på din butik. Hvis din butiks URL-adresse f.eks. er musewidgeits.shopify.com, skal du indtaste musewidgets.

    Varetitel

    Angiv en titel for varen, f.eks. navnet på produktet.

    Knaptype

    Angiv, om du kun vil have vist knappen Køb.

    Knaptekst

    "Køb nu" er standard, men du kan omdøbe den alt efter dine designbehov.

    Knapfarve

    Brug farvevælgeren til at angive farven på knappen.

    Størrelse

    Du kan indstille knappen til at vises ved kompakte (230 px) eller almindelige (450 px) størrelser.

    Send brugeren til

    Angiv det sted, hvor besøgende på websitet skal omdirigeres, når de klikker på knappen Shopify.

  5. Klik uden for panelet Indstillinger for at afslutte. Du kan udføre forhåndsvisning på websiden eller websitet med tilstanden Forhåndsvisning i Adobe Muse eller vælge Filer > Forhåndsvisning af side i browser-indstillingen.

Tilføj og konfigurér Shopify-knap

Gør følgende for at tilføje og konfigurere Shopify-widgeten:

Bemærk:

Før du begynder at konfigurere Shopify-widgeten på Adobe Muse, skal du sørge for, at du har konfigureret din butik og oplistet produkterne i din Shopify-konto.

  1. I Adobe Muse skal du vælge Vindue > Bibliotek for at åbne panelet Bibliotek. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du klikke på knappen og importere Shopify-widgeten.

    Få flere oplysninger om download af Shopify-widgeten i Download Shopify-widget.

  2. I panelet Biblioteket skal du vælge Adobe Widgets > Shopify-knap og trække Shopify-knappen til websitelærredet.

  3. Vælg Shopify-knappen, og klik på knappen for at åbne panelet Indstillinger.

    ShopifyButtonOptions
  4. I panelet Indstillinger skal du indtaste følgende:

    Shopify-navn

    Indtast navnet på din Shopify-butik. Hvis din butiks URL-adresse f.eks. er musewidgeits.shopify.com, skal du indtaste musewidgets.

    Id for Shopify-samling(er)

    Angiv id'et for din(e) Shopify-samling(er).

  5. Klik uden for panelet Indstillinger for at afslutte. Du kan udføre forhåndsvisning på websiden eller websitet med tilstanden Forhåndsvisning i Adobe Muse eller vælge Filer > Forhåndsvisning af side i browser-indstillingen.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online