Få at vide, hvordan du angiver sidehoved, sidefod og indhold med hjælpelinjer og linealer i Adobe Muse.

Bemærk:

Adobe Muse tilføjer ikke længere nye funktioner og slutter med at tilbyde support 26. marts 2020. Find flere oplysninger og hjælp på Adobe Muses side om ophør af tjeneste.

Angiv sidehoved, sidefod og indholdsområde med hjælpelinjer

En masterside har fem vandrette linjer, som kan flyttes. Den øverste og nederste linje angiver sidens samlede størrelse. De midterste to linjer angiver hoveddelen af sideindholdet, dvs. området mellem den nederste kant af sidehovedet og den øverste kant af sidefoden.

Bevæg markøren hen over hjælpelinjer for top og bund i Adobe Muse for at se beskrivelsen
Peg på den enkelte linje i visningen Design for at få vist et værktøjstip med en beskrivelse.

Bemærk:

Du kan slå hjælpelinjerne til og fra ved at højreklikke i det grå område til højre på siden og vælge Vis/Skjul hjælpelinjer og Vis/Skjul sidehoved og sidefod. Du kan også bruge menuen Visningsindstillinger i kontrolpanelet øverst i arbejdsrummet til at vælge Vis/Skjul hjælpelinjer og Vis/Skjul sidehoved og sidefod. Disse indstillinger fungerer på samme måde som en skifteknap. Hvis hjælpelinjerne er vist, vises der indstillinger, som du kan bruge til at skjule dem. Hvis hjælpelinjerne er skjult, kan du vælge at vise dem igen.

Benyt følgende fremgangsmåde for at konfigurere hjælpelinjer og definere sideområder.

  1. Åbn mastersiden i visningen Design, og træk hjælpelinjen for toppen af siden og hjælpelinjen for sidehovedet til 40 pixels fra sidens øverste kant.

  2. Træk hjælpelinjen for bunden af siden og hjælpelinjen for sidefoden til 650 pixels, og træk derefter hjælpelinjen for bunden af browseren til 900 pixels. Ud over de fem hjælpelinjer, som angiver toppen af siden, sidehovedet, sidefoden, bunden af siden og bunden af browseren, kan du også bruge hjælpelinjer til at justere objekter på siden. Med linealhjælpelinjer kan du justere elementerne i dine sidedesign.

Juster elementer på en side med linealhjælpelinjer

Linealhjælpelinjer er nyttige, når du skal justere sideelementer i et design. Du kan vælge, om hjælpelinjerne skal vises eller skjules, mens du arbejder.

Du kan styre synligheden af hjælpelinjerne med følgende fremgangsmåder:

  1. Vælg Vis > Vis hjælpelinjer.

    Eller

    Højreklik i det grå område uden for sidedesignet, og vælg Vis hjælpelinjer i den kontekstmenu, der vises.

    Begge menuindstillinger fungerer som en skifteknap: Når hjælpelinjerne vises, kan du skjule dem og omvendt.

    Vælg Vis > Vis hjælpelinjer for at se linealhjælpelinjer
    Vælg Vis hjælpelinjer i menuen Vis eller i kontekstmenuen for at få dem vist, mens du designer en side.

  2. Hvis du vil arbejde med linealhjælpelinjer, skal linealerne også være vist. Vælg Vis > Vis linealer for at aktivere linealer.

  3. Benyt følgende fremgangsmåde for at arbejde med linealhjælpelinjer:

    • Klik i et område af linealen, og træk hjælpelinjerne ud. Du kan trække vandrette hjælpelinjer fra den øverste lineal og lodrette hjælpelinjer fra linealen til venstre. Du kan også dobbeltklikke på et aksemærke på linealen for at angive en hjælpelinje med et præcist mål.
    • Du kan ændre en hjælpelinjes placering ved at markere hjælpelinjen i det grå område ud for siden. Klik på den enkelte hjælpelinje, og træk den for at ændre placeringen. Du kan også klikke på en markeringsramme i det grå område og trække den for at markere flere hjælpelinjer samtidigt.
    • Så snart du har markeret flere hjælpelinjer, kan du flytte dem som en gruppe på siden ved at trække dem.
    • Når du har markeret en gruppe af hjælpelinjer, kan du også skalere hele gruppen proportionelt.
    • Afprøv, hvordan hjælpelinjer fungerer ved at tegne et rektangel med rektangelværktøjet. Du kan trække rektanglet og justere det i forhold til linealhjælpelinjer ved hjælp af markeringsværktøjet. Smarte hjælpelinjer vises, når de er aktiveret, og de fastgøres til linealhjælpelinjerne samt til sideelementer.

    Når du klikker på en markeringsramme og trækker den hen over siden, markeres sideelementerne, ikke linealhjælpelinjerne. Når du klikker og trækker i det grå område uden for siden, kan du markere flere linealhjælpelinjer. Du kan også markere flere hjælpelinjer ved at trykke på Skift-tasten og holde den nede, mens du markerer linealhjælpelinjer.

    Smarte hjælpelinjer hjælper dig med at justere objekter, mens du trækker sideelementer
    Smarte hjælpelinjer vises midlertidigt, når du trækker et objekt, så du kan justere objektet i forhold til linealhjælpelinjerne.

  4. Du kan kopiere en hjælpelinje ved at trykke på Option (Mac) eller Alt (Windows) og trække en hjælpelinje. Bemærk, at ikonet med den dobbelte pilemarkør vises, når du trykker på Option-tasten (eller Alt-tasten). Den dobbelte pilemarkør angiver, at du er ved at kopiere en linealhjælpelinje.

  5. Højreklik på en lineal for at få vist kontekstmenuen til styring af linealhjælpelinjer. Kontekstmenuen giver dig adgang til nyttige indstillinger, f.eks. låsning af de eksisterende hjælpelinjer.

    Hvis du vil fjerne linealerne helt, skal du pege på linealen med markøren og højreklikke på den. Vælg Lås hjælpelinjer op i kontekstmenuen og derefter Slet hjælpelinjer for at slette dem.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online