Kopiér indhold fra PDF'er

Kopiér tekst og billeder fra PDF'er

Du kan nemt kopiere indhold i Reader, medmindre forfatteren til PDF-filen har anvendt sikkerhedsindstillinger, der ikke tillader kopiering.

Hvis du modtager et adgangskodebeskyttet PDF-dokument, skal du bruge den relevante adgangskode til at åbne dokumentet. Nogle beskyttede dokumenter har restriktioner, som forhindrer dig i at udskrive, redigere eller kopiere indhold. Hvis et dokument har begrænsede funktioner, er alle værktøjer og kommandoer relateret til disse funktioner nedtonede i Reader.

Hvis du har problemer med at åbne en PDF, eller hvis du ikke kan bruge bestemte funktioner, skal du kontakte PDF'ens forfatter.

Bekræft, at kopiering af indhold er tilladt

  1. Åbn PDF-dokumentet i Reader. Højreklik på dokumentet, og vælg Dokumentegenskaber.

  2. Klik på fanen Sikkerhed, og gennemgå Oversigt over dokumentbegrænsninger.

    Kontrollér, om kopiering af indhold er tilladt
    Kontrollér, om kopiering af indhold er tilladt

Kopiér specifikt indhold fra en PDF

  1. Åbn PDF-dokumentet i Reader. Højreklik på dokumentet, og vælg Vælg værktøj fra pop op-menuen.

    Vælg markeringsværktøjet

  2. Træk for at markere tekst, og klik for at vælge et billede.Højreklik den valgte fil og vælg Kopier.

    Kopiér markeret indhold

  3. Indholdet kopieres til udklipsholderen. I et andet program skal du vælge Rediger > Sæt ind for at indsætte det kopierede indhold.

Kopiér en hel PDF (kun Windows Reader-programmet, ikke browser)

  1. Åbn PDF-dokumentet i Reader. Vælg Rediger > Kopiér fil til udklipsholder.

    Kopiér fil til udklipsholder

  2. Indholdet kopieres til udklipsholderen. I et andet program skal du vælge Rediger > Sæt ind for at indsætte det kopierede indhold.

Kopiér et område af en PDF (kun Reader-programmet, ikke browser)

Snapshot-værktøjet kopierer et område som et billede, som du kan indsætte i andre programmer.

  1. Vælg Rediger > Tag et snapshot.

  2. Træk et rektangel rundt om det område, du vil kopiere, og slip derefter museknappen.

  3. Tryk på Esc for at lukke tilstanden Snapshot.

I et andet program skal du vælge Rediger > Sæt ind for at indsætte det kopierede billede.

Adobe-logo

Log ind på din konto