Tilføjelse af 3D-modeller til PDF'er (Acrobat Pro)

Føj 3D-modeller til en PDF-side (Acrobat Pro)

Du kan placere en 3D-fil (i formatet U3D 3rd edition eller PRC) på en PDF-side ved hjælp af 3D-værktøjet. Acrobat Pro kan oprette 3D PDF'er, men kun ud fra U3D ECMA 1- filer.

Når du har placeret 3D-filen, kan du justere området eller lærredet, som 3D-modellen vises på, redigere egenskaberne for præsentation af 3D-værktøjslinjen og -indholdet samt oprette yderligere visninger.

Føj en 3D-model til en side

  1. Vælg Værktøjer > Rich Media > Tilføj 3D.

  2. Definer lærredsområdet for 3D-filen ved at trække et rektangel på siden.
  3. Klik på Gennemse i dialogboksen Indsæt 3D for at vælge 3D-filen, og klik derefter på Åbn. Klik på OK.

Bemærk:

Sæt flueben i Vis avancerede indstillinger i dialogboksen Indsæt 3D for at indstille de indledende 3D-egenskaber for filen.

Flytte, slette eller ændre størrelsen på 3D-lærredet

  1. Vælg Værktøjer > Rich Media > Vælg objekt  .

    Bemærk:

    Værktøjet Vælg objekt må ikke forveksles med det almindelige markeringsværktøj. Brug Vælg objekt-værktøjet til justering af et 3D-lærred.

  2. Vælg 3D-lærredet, og rediger det efter behov:
    • Hvis du vil flytte lærredet, skal du trække dets ikon til en ny placering på siden.

    • Hvis du vil slette lærredet (og 3D-modellen), skal du markere det og trykke på Delete.

    • Hvis du vil ændre størrelsen på lærredet, skal du trække i hjørnerne på rammen. 3D-indholdet bevarer sine proportioner inden for den tilpassede ramme.

3D-egenskaber (Acrobat Pro)

Få vist 3D-egenskaber ved at bruge værktøjet Vælg objekt (Værktøjer > Rich Media > Vælg objekt) og dobbeltklikke i en aktiveret model.

Fanen 3D

Indstillingerne under fanen 3D bestemmer, hvordan 3D-modellen vises. I modsætning til indstillingerne under de andre faner påvirker 3D- indstillingerne ikke den importerede fil i sig selv.

Indstillingerne under fanen 3D er de samme som indstillingerne på 3D-værktøjslinjen, undtagen følgende:

Lysskema

Denne indstilling bestemmer lystemaet for animationsdisplayet i Acrobat.

Gengivelsesstil

Lader dig vælge visualiseringsstilen for den tilføjede 3D-model.

Animationsstil

I forbindelse med de modeller, der blev oprettet med animation, bestemmer indstillingen, hvordan animationen kører i Acrobat.

Tilføj standardvisninger

Gør det muligt for dig at bruge forskellige modelvisninger. En ortografisk projicering fjerner effektivt en dimension og bevarer størrelsesforholdet mellem objekter, men giver 3D-modellen et mindre realistisk udseende. Ortografisk projicering er særligt nyttigt til visning af visse diagrammer, såsom matematiske 3D-funktioner, der plottes ind på en graf. En perspektiv projicering giver en mere realistisk scene, hvor objekterne i baggrunden virker mindre end objekter med samme størrelse, som forekommer i forgrunden.

Vis værktøjslinjer

Viser 3D-værktøjslinjen sammen med billedet. Hvis denne indstilling ikke er valgt, kan du højreklikke på 3D-billedet for at få vist 3D-værktøjslinjen.

Åbn modeltræ

Viser modeltræet i ruden Modeltræ. Modeltræet har tre ruder. Hver enkelt rude indeholder en bestemt type oplysninger eller kontrolelementer.

Script

Angiver, hvilken JavaScript-fil der kører, hvis en 3D-model er aktiveret. Klik på Gennemse for at føje en JavaScript-fil til PDF-filen.

Startindstillinger

Aktiver, når

Angiver, hvornår 3D-modellen aktiveres. Når 3D-modellen er aktiveret, kan du interagere med den ved f.eks. at bruge 3D-navigationsværktøjerne.

Deaktiver, når

Angiver, hvordan 3D-modellen kan deaktiveres. Når en 3D-model er deaktiveret, vises 2D-eksempelbilledet eller plakaten i lærredet.

Afspilningsstil

Gør det muligt for dig at vise 3D-modellen i et flydende vindue uden for siden. Hvis du vælger Afspil indhold i flydende vindue, kan du vælge størrelsen på vinduet (i pixel) fra menuerne Højde og Bredde.

Rammebredde

Marker for at oprette en ramme omkring 3D-objektet.

Gennemsigtig baggrund

Fjerner eventuelle baggrundsfarver.

Plakatbillede

Hvis du vil erstatte standardvisningen af 3D-modellen, når den ikke er aktiveret, skal du vælge en indstilling for plakatbillede. Klik på Gennemse for at finde det ønskede billede.

Kør et JavaScript

Hvis der er knyttet en separat JavaScript-fil til 3D-modellens PDF, kan du aktivere den.

  1. Åbn PDF'en i Acrobat.

  2. Klik på 3D-modellen med håndværktøjet for at aktivere den, højreklik på 3D-modellen, og vælg derefter Kør et JavaScript.

  3. Find den JavaScript-fil, du vil tilføje, og klik på Åbn.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?