Vælg Værktøjer > Printproduktion.
Konvertering af PDF-filer til PDF/X, PDF/A eller PDF/E
Du kan kontrollere PDF-indhold i forhold til PDF/X-, PDF/A-, PDF/VT- eller PDF/E-kriterier. Du kan også gemme en kopi af PDF-filen som PDF/X, PDF/A eller PDF/E, hvis den stemmer overens med de angivne krav. Under visse omstændigheder kræves f.eks. en ICC-profil, der beskriver destinationsenheden, for at overholde standarderne PDF/X-1a, PDF/X-3 og PDF/X-4. Hvis der ikke er en ICC-outputprofil indeholdt i dit dokument, kan du lægge en ind, før du gemmer.
Du kan konvertere en PDF-fil til en kompatibel standard- PDF-fil ved hjælp af guiden Standarder. Denne guide viser beskrivelser af hensigten med de forskellige formater i løbet af processen. Hvis du kender standarderne, kan du bruge en indbygget profil eller en profil, der er oprettet via guiden, til at konvertere en PDF-fil med.
Du kan også oprette PDF/X-, - og PDF/A-kompatible filer ved hjælp af Acrobat Distiller.
Konvertere til PDF/X, PDF/A eller PDF/E ved hjælp af en profil
-
Værktøjssættet til printproduktion vises i den højre rude.
-
Klik på Forhåndskontrol.
Dialogboksen Forhåndskontrol vises.
-
I dialogboksen Forhåndskontrol skal du vælge PDF-standarder på rullelisten Biblioteker.
-
Klik på fanen Profiler.
-
Udvid en kompatibilitetsprofil, og vælg den ønskede profil. Vælg f.eks. Konverter til PDF/A-1b under PDF/A-kompatibilitet.
-
Klik på Analysér og ret.
-
Klik på Gem for at konvertere filen ud fra den valgte profil.
Konvertér til PDF/X, PDF/A eller PDF/E
-
Vælg Værktøjer > PDF-standarder.
-
Vælg Gem som PDF/A, Gem som PDF/X eller Gem som PDF/E i den højre rude.
-
Vælg den ønskede placering til filen, og klik på Gem.
Kontrollér en PDF-fil i forhold til PDF/X-, PDF/A-, PDF/VT- eller PDF/E-kriterier
PDF/X-, PDF/A-, PDF/VT- og PDF/E-filer kan oprettes på flere måder, f.eks. ved at bruge Acrobat Distiller eller Filer > Gem som Anden kommando . Hvis du åbner et PDF-dokument, som overholder en af disse standarder, kan du få vist oplysningerne om standarden i navigationsruden. (Vælg Vis > Vis/skjul > Navigationsruder, og klik derefter på Standarder . ) Menuen og panelet Standarder er kun tilgængelige, hvis PDF-dokumentet overholder en standard. Panelet Standarder findes i alle versioner (Acrobat Professional, Standard og sågar Reader). Funktionen Kontrollér bekræftelse findes dog kun i Acrobat.
Conformance-oplysningerne angiver den standard, der blev brugt til at oprette filen, ISO-navnet, og om filen er blevet verificeret som PDF/X-, PDF/A-; PDF/VT-, PDF/UD- eller PDF/E-kompatibel. Oplysningerne om outputmåden angiver farveindstillingerne, der er knyttet til filen. Du kan verificere filens overensstemmelse med standarden ved at klikke på Bekræft overensstemmelse.
Fjerne PDF/X-, PDF/A- eller PDF/E-oplysninger
Du kan fjerne alle PDF/X-, PDF/A- eller PDF/E-specifikke oplysninger, såsom outputbetingelse eller GTS_PDFX-versionsnøgle. Denne handling er nyttig, hvis en fil er blevet ændret, hvis du vil starte forfra, eller hvis en ICC-profil gør filen for stor.
-
Vælg Værktøjer > Printproduktion.
Værktøjssættet til printproduktion vises i den højre rude.
-
Klik på Forhåndskontrol.
Dialogboksen Forhåndskontrol vises.
-
I dialogboksen Forhåndskontrol skal du vælge PDF-standarder på rullelisten Biblioteker.
-
Klik på fanen Rettelser.
-
Udvid gruppen Dokumentinfo og metadata, og vælg indstillingen Fjern <compliance_name>-oplysninger. Vælg f.eks. Fjern PDF/A-oplysninger.
-
Klik på Ret.
-
Vælg en placering for at gemme filen, og klik på Gem.
Hvis handlingen lykkedes, vises der et grønt flueben på fanen Resultater i dialogboksen Forhåndskontrol. Hvis handlingen mislykkedes, vises der et rødt X på fanen Resultater i dialogboksen Forhåndskontrol.