PDF-filer, der er konverteret til websider

Du kan arbejde med en PDF-fil, der er oprettet ud fra websider, på samme måde, som du arbejder med andre PDF-filer. Hvis du klikker på et link på en konverteret webside, du har åbnet, føjes siden for det pågældende link til slutningen af PDF-dokumentet, hvis den ikke allerede findes der.

Bemærk:

Husk, at én webside kan blive til flere PDF-sider. En webside er et enkelt emne (eller en URL-adresse) fra et websted og er ofte en fortløbende HTML-side. Når du konverterer en webside til PDF, kan den opdeles i flere PDF-sider i standardformat.

Når du første gang opretter et PDF-dokument ud fra websider, genereres der bogmærker, hvis Opret bogmærker er valgt i dialogboksen Konverteringsindstillinger for webside. Et (ukodet) standardbogmærke, der repræsenterer webserveren, vises øverst på fanen Bogmærker. Under bogmærket er der et kodet bogmærke for hver indlæst webside. Navnet på det kodede bogmærke hentes fra sidens HTML-titel eller URL-adressen, hvis der ikke er nogen titel. Kodede webbogmærker er alle til at begynde med på samme niveau, men du kan omarrangere kodede bogmærker og indlejre dem i familiegrupper som hjælp til at holde styr på materialets hierarki på websiderne.

Hvis indstillingen Opret PDF-koder er valgt, når du opretter et PDF-dokument ud fra en webside, gemmes strukturoplysninger svarende til HTML-strukturen på de oprindelige websider i PDF-dokumentet. Du kan bruge disse oplysninger til at føje kodede bogmærker til filen for afsnit og andre elementer, der indeholder HTML-elementer.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?