Problem
Når du vælger Fil > Opret PDF fra fil, vises der ikke formater fra Microsoft Office i pop op-menuen.
Følgende symptomer kan opstå:
- Når du vælger Opret PDF fra fil i Acrobat, vises formaterne .doc og .docx ikke i pop op-menuen med understøttede filformater.
- Når du bruger Office-dokumenter, og vælger Kombiner filer til en enkelt PDF, vises fejlen Denne filtype understøttes ikke.
- Hvis et Office-dokument trækkes til Acrobat, vises samme fejlmeddelelse.
- Du kan højreklikke på et Office-dokument og konvertere det til PDF-formatet.
- Du kan oprette en PDF-fil med Acrobat PDFMaker, som er et tilføjelsesprogram til Microsoft Word.
- Adobe PDF Printer kan også bruges til at oprette PDF-filer fra Microsoft Word.
Dette dokument vedrører følgende filformater fra Windows: .doc, .docx, .xls, .xlsx, .ppt og .pptx.
Løsninger
Ansvarsfraskrivelse: Disse løsninger omfatter redigering af Windows-registreringsdatabasen. Adobe yder ikke support i forbindelse med problemer, der kan opstå som følge af forkert ændring af registreringsdatabasen. Registreringsdatabasen indeholder vigtige oplysninger om systemets hardware og software. Inden du ændrer i registreringsdatabasen, bør du oprette en sikkerhedskopi af denne. Du kan finde yderligere oplysninger om registreringsdatabasen i dokumentationen til eller ved at kontakte Microsoft.
Løsning 1: Sørg for, at databasen har det korrekte indhold
- Ved .doc: HKEY_CLASSES_ROOT\.doc\Word.Document.8
- Ved .docx: HKEY_CLASSES_ROOT\.docx\Word.Document.xx
- Ved .ptt: HKEY_CLASSES_ROOT\.ppt.PowerPoint.Show.8
- Ved .pptx: HKEY_CLASSES_ROOT\.pptx\PowerPoint.Show.xx
- Ved .xls: HKEY_CLASSES_ROOT\.xls\Excel.Sheet.8
- Ved .xlsx: HKEY_CLASSES_ROOT\.xlsx\Excel.Sheet.xx
Hér står xx for den interne version af Microsoft Office, som er installeret på computeren. Eksempelvis kan der for Microsoft Word 2010 stå HKEY_CLASSES_ROOT\.docx\Word.Document.12
Løsning 2: Sørg for, at din brugerkonto har alle tilladelser (Læs og Skriv)
Hvis registreringsnøglerne, som står i løsning 1, er tilgængelige, skal du kontrollere, at du har læse- og skriverettigheder i din brugerkonto.
- Dette problem kan opstå for virksomheder, når et billede i operativsystemet anvendes af en installeret version af Acrobat.
- Det kan også ske, når domænebrugere (Windows) ikke har alle tilladelser til de nævnte registreringsnøgler.
Løsning 3: Reparer Microsoft Office
Reparer Microsoft Office ved hjælp af den originale cd eller det originale installationsprogram for at oprette registreringsnøglerne.