Udskrive PDF-dokument som et billede
Der kan opstå problemer, når du udskriver et PDF-dokument. Et PDF-dokument kan f.eks. indeholde beskadigede billeder eller skrifttyper, som Acrobat ikke kan behandle under udskrivning. Hvis du udskriver et PDF-dokument som et billede, forbigås denne behandling, og der sendes i stedet et billede af dokumentet til printeren. Det kan særligt ved kanterne få billeder og skrifttyper til at se en smule grovere ud. Du kan imidlertid angive opløsningen i prikker pr. tomme (dpi) efter behov.
1. Sørg for, at printeren er tændt og tilsluttet.
Testudskriv om nødvendigt en anden fil.
2. Vælg Filer > Udskriv, og klik derefter på Avanceret.
Placeringen af knappen Avanceret afhænger af versionen af Reader eller Acrobat.
Mac OS: Hvis du ikke kan se knappen Avanceret, skal du klikke på ned-pilen (til højre for popup-menuen Printer).
3. Vælg Udskriv som billede.
Placeringen af afkrydsningsfeltet Udskriv som billede afhænger af versionen af Reader eller Acrobat.
Windows
4. Klik på OK for at lukke dialogboksen Avancerede printerindstillinger, og klik derefter på OK for at udskrive.
Andre løsninger
Det kan være svært at finde årsagen til udskriftsproblemer. Problemerne kan skyldes lige fra en beskadiget skrifttype over en gammel printerdriver til en ødelagt sektor på disken. Se følgende artikler og tip for at få yderligere løsninger.
Installer den seneste opdatering
Adobe udgiver gratis kvartalsvise sikkerhedsopdateringer. Opdateringerne indeholder ofte rettelser til almindelige problemer. Hent den nyeste gratis opdatering:
- Åbn Reader eller Acrobat.
- Vælg Hjælp > Kontroller for opdateringer. Hvis der er en ny tilgængelig opdatering, bliver den installeret automatisk.
- Når den er installeret, skal du genstarte computeren.
- Udskriv PDF-dokumentet igen.
Reader 10.1.2
Hvis du for nylig har opdateret til Reader 10.1.2, kan du se Spørgsmål vedrørende udskrivning | Acrobat, Reader 10.1.2 eller nyere.
Acrobat 9.4.2
Hvis du har opdateret til Acrobat 9.4.2 for nylig, skal du se under Udskrivningsproblemer | Acrobat 9.4.2-opdatering.
Forvansket tekst
Hvis teksten er forvansket eller udskrives med ulæselige tegn, skal du udskrive igen, men holde PDF-dokumentet åbnet, indtil hele dokumentet er udskrevet. Hvis du udskriver fra nettet, skal du prøve at bruge en anden browser. Hold igen browservinduet åbent, indtil hele PDF-dokumentet er udskrevet.
Dybtgående fejlfinding
Se denne artikel om fejlfinding for at få yderligere løsninger, som f.eks. at opdatere printerdriveren og kopiere PDF-filen til harddisken.
Søg i forummerne
Forummer har diskussioner om problemer, der svarer til dine. For at deltage i et forum skal du indtaste en beskrivelse af dit problem i søgefeltet på Acrobat- eller Adobe Reader-forummet. Du kan også stille spørgsmålet på forummet Udskrivning og prepress på AcrobatUsers.com. Når du skriver indlæg i forummer, skal du medtage dit operativsystem og dit produkts versionsnummer.