Oprette og sende pakker (InDesign)

Under ideelle forhold har alle InDesign- og InCopy-brugere på teamet adgang til en server, hvor opgavefilerne er arkiveret. Hvis en eller flere brugere imidlertid ikke har adgang til en fælles server, kan du oprette og distribuere komprimerede opgavepakker. Efter at have arbejdet med opgaven ompakker InCopy-brugeren opgaven og returnerer den, så den kan blive integreret i InDesign-dokumentet. Pakkefiler, der er oprettet i InDesign, indeholder filtypenavnet .icap. Returpakkefiler, der er oprettet i InCopy, indeholder filtypenavnet .idap.

Der er to kommandoer til pakning af filer: Pak til InCopy og Pak og e-mail. Brug Pak til InCopy, hvis du vil oprette en komprimeret pakke, som du kan distribuere manuelt. Brug Pak og e-mail, hvis du vil oprette en komprimeret pakke, som automatisk bliver vedhæftet en e-mail-meddelelse.

Bemærk:

Du må ikke forveksle en opgavepakke med kommandoen Filer > Pak i InDesign, som du kan bruge til at pakke og sende et dokument og dets aktiver til en printer.

Oprette en pakke til manuel distribution

  1. Opret en opgave, og tilføj det indhold, du vil medtage i pakken.

    Kun indhold, der er checket ind, kan medtages i den pakkede opgave. Hvis indhold er checket ud, bliver du bedt om at checke indhold ind.

  2. Marker opgaven i panelet Opgaver, og vælg Pak til InCopy i panelmenuen.
  3. Angiv et navn og en placering til pakkefilen, og klik på Arkiver.

Du kan vedhæfte pakkefilen til en e-mail-meddelelse, uploade den til en ftp-server eller kopiere den til en disk eller andre eksterne medier.

Bemærk:

Hvis du vælger Rediger > Fortryd, når du har oprettet en pakke, annulleres pakken, og elementerne i opgaven bliver låst op. Men pakkefilen slettes ikke fra computeren, og afsendelsen af e-mail-meddelelsen bliver ikke annulleret.

Oprette en pakke til e-mail (InDesign)

  1. Opret en opgave, og tilføj det indhold, du vil medtage i pakken.

    Kun indhold, der er checket ind, medtages i den pakkede opgave. Hvis indhold er checket ud, bliver du bedt om at checke indhold ind.

  2. Marker opgaven i panelet Opgaver, og vælg Pak til InCopy og e-mail i panelmenuen.

    En komprimeret opgavepakke bliver oprettet og vedhæftet en e-mail-meddelelse i dit standardprogram til e-mail.

    Bemærk:

    Hvis du vil bruge et andet program til e-mail, skal du ændre standardprogrammet til e-mail. Du kan finde flere oplysninger i dokumentationen til dit system.

  3. Du kan redigere e-mail-meddelelsen ved at tilføje en modtager og evt. angive vejledning. Send meddelelsen.

Alle elementer i opgaven bliver checket ud til den bruger, de er tildelt til. Indholdet i selve pakken bliver imidlertid ikke låst, så alle kan åbne pakken og redigere det.

Annullere en pakke

I nogle tilfælde bliver den pakke, du sender, ikke returneret. Det kan f.eks. være, at meddelelsen er gået tabt, eller at modtageren ikke længere arbejder på projektet. I denne type situation kan du annullere en pakke.

  1. Marker den pakkede opgave i panelet Opgaver, og vælg Annuller pakke i panelmenuen.
  2. Klik på OK for at annullere pakken.

Når du annullerer en pakke, fjernes pakkefilen ikke fra computeren.

Når en pakke annulleres, er pakkens indhold tilgængeligt for redigering. Vær opmærksom på, at der kan opstå konflikter, hvis nogen returnerer en pakke, som er blevet annulleret.

Opdatere en pakke

Efter du har oprettet en pakke, vil du muligvis tilføje, fjerne eller tilpasse elementer.

  1. Tilføj, fjern eller tilpas en eller flere tekstenheder til den pakkede opgave.
  2. Marker en opgave i panelet Opgaver, benyt én af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Opdater pakke i panelmenuen Opgaver. Angiv filens navn og placering. Du kan gøre den opdaterede pakke tilgængelig for andre ved at placere den på en delt server eller distribuere den via e-mail. Husk at give InCopy-brugerne besked om, at pakken er opdateret.

    • Vælg Opdater pakke og e-mail i panelmenuen Opgaver, og send derefter meddelelsen.

Når InCopy-brugere åbner den opdaterede pakke, er det kun nyt indhold, der automatisk bliver tilføjet til opgaven. InCopy-brugere kan beslutte, om eksisterende indhold skal overskrives, og dette giver dem mulighed for at bevare tidligere redigeringer.

Modtage pakker (InCopy)

Du modtager muligvis en pakke fra en InDesign-bruger, som har oprettet pakken, eller fra en InCopy-bruger, som har videresendt pakken til dig. Når du åbner en opgavepakke, dekomprimeres pakken, og indholdet kopieres til en ny undermappe i en InCopy-opgavemappe.

Åbne en pakke (InCopy)

  1. Gør et af følgende for at åbne en InCopy-pakke (*.icap eller *.incp):
    • Start pakken ved hjælp af e-mail-programmet. Du kan f.eks. dobbeltklikke på den vedhæftede fil.

    • Brug Stifinder eller Finder for at åbne filen. Du kan f.eks. dobbeltklikke på filen eller trække den hen på ikonet for InCopy.

    • I InCopy skal du vælge Filer > Åbn og dobbeltklikke på den pakkede opgavefil.

    • Vælg Åbn pakke i menuen i panelet Opgaver i InCopy, og dobbeltklik derefter på pakkefilen.

Nu kan du redigere tekstafsnittene i pakken. Når du går i gang med at redigere en tekstenhed, bliver du bedt om at checke rammens indhold ud. Når du er færdig med at redigere, skal du arkivere alt indhold og enten returnere eller videresende pakken.

Returnere eller videresende en pakke (InCopy)

Når du har åbnet og redigeret en pakke, kan du sende den til en anden InCopy-bruger, eller du kan returnere den til den InDesign-bruger, som har oprettet pakken. Pakkefiler, der oprettes til andre InCopy-brugere, har filtypen .icap. Returpakkefiler, der oprettes til InDesign-brugere, har filtypen .idap.

  1. Rediger, og check det indhold ind, som skal medtages i pakken.
  2. Vælg et af følgende i panelmenuen Opgaver:

    Videresend til InCopy

    Opret en pakke til en anden InCopy-bruger. Angiv pakkefilens navn og placering, og gør den derefter tilgængelig for InCopy-brugeren.

    Videresend til InCopy og e-mail

    Opret, og send en pakke til en anden InCopy-bruger via e-mail. Pakken vises som en vedhæftning i en ny meddelelse i dit standardprogram til e-mail. Angiv modtageren, tilføj vejledning og send e-mail-meddelelsen.

    Retur til InDesign

    Opret en pakke, der skal returneres til InDesign-brugeren.

    Retur til InDesign og e-mail

    Opret og returner en pakke til InDesign-brugeren via e-mail. Pakken vises som en vedhæftning i en ny meddelelse i dit standardprogram til e-mail. Angiv modtageren, tilføj vejledning og send e-mail-meddelelsen.

Modtage returpakker (InDesign)

  1. Gør et af følgende for at åbne en InDesign-pakke (*.idap* eller .*indp):
    • Start pakken ved hjælp af e-mail-programmet. Du kan f.eks. dobbeltklikke på den vedhæftede fil.

    • Brug Stifinder eller Finder for at åbne filen. Du kan f.eks. dobbeltklikke på filen eller trække den hen på ikonet for InDesign.

    • I InDesign skal du vælge Filer > Åbn og dobbeltklikke på pakkefilen.

    • Vælg Åbn pakke i menuen i panelet Opgaver i InDesign, og dobbeltklik derefter på pakkefilen.

Når du åbner pakken, bliver du bedt om at opdatere alle lænker. Hvis en tekstenhed er blevet ændret siden opgaven blev pakket, kan du bestemme, om indholdet i InDesign-filen skal opdateres, eller om lænkerne til indholdet skal fjernes. Når tekstenhederne i filerne er returnerede og checket ind, kan du checke indholdet ud og redigere det.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online