Velkommen til Adobe Drive CC. Dette dokument indeholder de nyeste produktoplysninger, opdateringer og tip til fejlfinding, som ikke er dækket i dokumentationen til Adobe Drive (se http://helpx.adobe.com/dk/drive.html).

Oversigt

Adobe Drive er et produkt, der sikrer problemfrit integration af et administrationssystem til digitale aktiver med Adobe Creative Cloud™ og Creative Suite® 6-skrivebordsprogrammer. En tilsluttet server vises på din computer som en tilsluttet harddisk eller et tilsluttet netværksdrev. Når du har forbindelse, kan du få adgang til serverfiler på forskellige måder. Du kan bruge Windows Stifinder eller Mac OS Finder samt dialogboksene Åbn, Importer, Eksporter, Placer, Tjek ind, Gem eller Gem som i Adobe Photoshop®, Adobe Bridge, Adobe Illustrator®, Adobe InDesign® og Adobe InCopy®.

Adobe Drive CC indeholder to foruddefinerede forbindelsesmuligheder:

  • Adobe Experience Manager Digital Asset Management Connector giver mulighed for adgang til Adobe AEM Digital Asset Management (AEM DAM)
  • CMIS Connector giver grundlæggende adgang til servere, der implementerer CMIS-specifikationen (Content Management Interoperability Services).

Adobe Drive kan udvides til at understøtte adgang til tredjeparters aktivstyringssystemer. Leverandører af aktivstyring kan levere en tilpasset forbindelse til Adobe Drive, så det er muligt at bruge de aktiver, der er lagret i deres informationsbase. Når Adobe Drive først er tilpasset af en DAM-leverandør (Digital Asset Management), repræsenterer Adobe Drive indholdet af DAM-fjernsystemet som et netværksdrev på brugerens filsystem og muliggør anvendelse af "oplyste" brugerfunktioner inde i integrerede Adobe-skrivebordsprogrammer, f.eks. visning af versionsoversigt eller tilføjelse af kommentar ved indtjekning, når en fil gemmes. Disse funktioner er kun til stede, når Adobe Drive (sammen med en DAM-leverandørs tilpassede forbindelse) er installeret på brugerens computer. Få leverandøren af aktivstyring til at bekræfte tilgængeligheden af en Adobe Drive CC-forbindelse til leverandørens system.

 

Nyheder i denne udgave

Denne version indeholder vigtige rettelser, opdateringer og forbedringer, herunder følgende:

  • Understøtter både Creative Cloud- og Creative Suite 6-versionerne af de integrerede computerprogrammer.
  • Understøtter 64-bit Mac OS.
  • Forbedret ydeevne ved hentning af aktiver fra understøttede DAM'er
  • En opdateret Adobe Experience Manager DAM Connector udvider understøttelsen til den nyeste AEM DAM-version (5.6.1) og inkluderer yderligere forbedringer af ydeevnen.
  • Ved integration med AEM DAM er ydeevnen blevet forbedret ved gennemsyn af et stort antal aktiver i Adobe Bridge.

Hvis du tidligere har brugt Adobe Drive 4, er følgende opdateringer og forbedringer (sammen med vigtige fejlrettelser) nye i version 4.2:

  • En opdateret CMIS-forbindelse, der kan integreres med Alfresco 4.2, IBM FileNet P8 og Microsoft SharePoint 2013.
  • Der vises nye ikoner for filstatus ved visning af administrerede aktiver i en platformsfilbrowser (Windows Explorer eller Mac OS Finder). De nye ikoner viser DAM-statussen for en fil, der tjekkes ud af brugeren, tjekkes ud af en anden bruger eller opdateres.

 

Systemkrav

(Bemærk, at Adobe Drive CC er version 5 og kaldes "Adobe Drive 5" her og i brugergrænsefladen).

Adobe Drive 5 bruges sammen med Creative Cloud- og Creative Suite 6-skrivebordsprogrammer (Photoshop, InDesign, InCopy, Illustrator og Adobe Bridge). Du kan ikke installere Adobe Drive 5, medmindre du allerede har installeret et af skrivebordsprogrammerne.

Se systemkravene:  http://www.adobe.com/products/creativecloud.html

  • Installationen kræver 500 MB ledig plads på harddisken. I Windows skal du have administratorrettigheder for at kunne installere.
  • I Mac OS bliver du bedt om at installere Java, når computeren genstartes efter at have installeret Adobe Drive 5, og du ikke allerede har Java installeret. Dette skal gøres for at kunne køre Adobe Drive 5.
  • En opdatering til Adobe Bridge CC er nu tilgængelig. Du skal installere denne opdatering. Uden opdateringen går Adobe Bridge i stå ved programstart eller når du forsøger at bruge det sammen med Drive.

 

VIGTIGT: Hvis du tidligere har installeret Adobe Drive 4.x, skal du fjerne det, inden du installerer Adobe Drive 5. Dette skyldes, at Adobe Drive 5 som standard er installeret på samme placering som den forrige version: Adobe/Adobe Drive 4/.

 

Sådan fjernes den forrige version:

  •  I Windows 7: Gå til Kontrolpanel >Programmer og funktioner, vælg "Adobe Drive 4.2", og klik på Fjern/rediger.
  • I Windows 8: gå til Indstillinger > Kontrolpanel > Programmer > Fjern et program, højreklik på "Adobe Drive 4", og vælg Fjern.
  • I Mac OS: Gå til Programmer > Hjælpeprogrammer > Adobe Installers, og dobbeltklik på "Fjern Adobe Drive 4"

 

Installation af Adobe Drive

Når du vil installere softwaren, skal du hente Adobe Drive fra:

http://www.adobe.com/go/adobedrive_dk

I Windows:

  • Pak installationspakken ud i en lokal mappe.
  • Dobbeltklik på filen Set-up.exe for at starte installationsprocessen.

I MAC OS:

  • Dobbeltklik på den hentede DMG-file. Herved tilsluttes en lokal diskenhed i MAC OS Finder.
  • Gå til denne diskenhed, og dobbeltklik på Install.app for at starte installationsprocessen.

Kendte problemer

Disse problemer er kendte i denne udgave. Du kan finde de seneste opdateringer om kendte problemer under: http://helpx.adobe.com/dk/drive.html

  • Du kan finde oplysninger om problemer, som opstår, når der oprettes forbindelse til en AEM- eller CQ DAM-server, under AEM DAM Connector Tech Note
  • Du kan finde oplysninger om problemer, som opstår, når der oprettes forbindelse til en CMIS-server, under CMIS Connector Tech Note
  • Du kan ikke oprette en samling i Adobe Bridge ud fra filer, der styres af en tilsluttet server. [2937176]
  • Hvis du installerer en hvilken som helst version af Drive 4, efter at du har installeret Drive 5, erstatter den Drive 5. Du skal fjerne Drive 4 og geninstallere Drive 5. Begge versioner kan ikke være installeret samtidig. Du burde ikke få brug for dem, da Drive 5 fungerer sammen med både CC- og CS6-skrivebordsprogrammer. [3562735]
  • Når du har redigeret og gemt et administreret aktiv i Illustrator eller Photoshop, vises der en fejlmeddelelse: "File has been modified outside Illustrator. Do you want to continue?" (Filen er blevet ændret uden for Illustrator. Vil du fortsætte?) eller "The disk copy of [Filename] was changed since you last opened or saved it. Do you want to save anyway?" (Diskkopien af [Filnavn] er blevet ændret siden den seneste lagring. Vil du gemme den alligevel?"). Du kan roligt ignorere denne meddelelse. [3560232]
  • Når du opretter forbindelse til eller afbryder forbindelsen fra en server via brugergrænsefladen i Adobe Drive Connect, og Adobe Bridge er åben, vises den skiftevis forrest og bagest på skærmbilledet. [3177120]

Kundeservice

Adobe Kundeservice yder hjælp til produktoplysninger, salg, registrering og andre ikke-tekniske spørgsmål. Du kan få oplysninger om, hvordan du kontakter Adobe Kundeservice, ved at besøge adobe.com og klikke på Kontakt.

Supportplanmuligheder og tekniske ressourcer

Hvis du har brug for teknisk assistance til dit produkt, herunder oplysninger om supplerende og gebyrbaserede supportplaner og fejlfindingsressourcer, kan du få flere oplysninger på http://www.adobe.com/go/support_dk/. Uden for Danmark skal du gå til http://www.adobe.com/go/intlsupport_dk/, klikke på rullemenuen under spørgsmålet "Vil du se andre lande og regioner?", vælge et andet land og derefter klikke på Go. Du kan også klikke på (skift) ud for landenavnet øverst på skærmbilledet for at vælge et andet land eller en anden region.

Gratis fejlfindingsressourcer omfatter Adobes supportvidensbase, Adobes bruger til bruger-fora, Adobe Support Advisor med mere. Vi gør hele tiden flere værktøjer og oplysninger tilgængelige online, så du får flere muligheder for at løse eventuelle problemer så hurtigt som muligt.

Hvis du er udvikler og har brug for support til Adobe Drive SDK, kan du finde flere oplysninger om en supportpakke til udviklere (Developer Support Incident Bundle) her:

http://www.adobe.com/support/programs/developer/incidentbundle/

Yderligere ressourcer

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online