Adobe Send & Track til Outlook

Du kan bruge Adobe Send & Track-pluginnet for Outlook til at sende store filer som offentlige links via Outlook. De vedhæftede filer uploades til Adobe Document Cloud, og der indsættes offentlige links til filerne i e-mailens brødtekst.

Modtagerne kan klikke på linket for at få vist filen i et browservindue og kan downloade filen, hvis det er nødvendigt.

Bemærk:

Pluginnet Adobe Send & Track er tilgængeligt i Acrobat 2017 og Acrobat Classic (2015). Hvis du bruger Acrobat, skal du se under Adobe Document Cloud til Outlook.

Vedhæft filer via Adobe Send & Track

  1. Klik på Meddelelse i det nye meddelelsesvindue.

  2. I gruppen Adobe Send & Track skal du klikke på Vedhæft fil via Adobe Send & Track.

    Vedhæft fil via knappen Adobe Send & Track

    Bemærk:

    Pluginnet virker ikke, hvis du har angivet RTF som standardformatering for mails. Skift til HTML-formatering for at bruge pluginnet.

  3. Gennemse og vælg de filer, du vil vedhæfte, og klik derefter på Åbn.

    Du kan også vælge at trække filer fra mapper på din computer og slippe dem i meddelelsesvinduet. Der vises en meddelelse i højre side af feltet til angivelse af vedhæftede filer, der spørger, om du vil vedhæfte filer via Adobe Send & Track. Klik på Ja.

    Adobe Send & Track – ja/nej-link i feltet til angivelse af vedhæftede filer

  4. Hvis du ikke er logget på, ser du en besked. Klik på OK. Åbn Acrobat, klik på linket Log på i øverste højre hjørne, og log derefter på med dit Adobe ID og din adgangskode.

  5. De valgte filer uploades til Adobe Send & Track, og der indsættes offentlige links til filerne i meddelelsens brødtekst.

    Link til de vedhæftede filer

    Du kan ændre den tekst, der vises i sort, til hvad som helst og flytte teksten til en anden del af din e-mail. Vær omhyggelig med ikke at ændre linket.

Vis sendte filer

Alle dine sendte filer gemmes sikkert i Adobe Document Cloud. Du kan når som helst få vist filerne.

  1. Klik på Min konto i hovedvinduet i gruppen Adobe Send & Track, og vælg Vis sendte filer.

    Indstillingen Min konto for at få vist sendte filer

  2. Log på med dit Adobe ID og din adgangskode. Alle dine sendte filer vises i et browservindue.

Adobe Send & Track – indstillinger

Du kan som standard se meddelelsen for alle vedhæftede filer. Du kan imidlertid bestemme, om du vil se meddelelsen. Du kan også vælge automatisk at sende filer ud fra en bestemt størrelsesgrænse.

  1. Klik på Min konto i hovedvinduet i gruppen Adobe Send & Track, og vælg Indstillinger.

    Adobe Send & Track – indstillinger

  2. Vælg en relevant indstilling, angiv om nødvendigt værdier, og klik derefter på OK.

Fordele ved filvedhæftning via Adobe Send & Track for Outlook

  • Få adgang til dit adressekartotek, og få fuld kontrol over e-mailformatet og -indholdet.
  • Send kataloger, brochurer og andre store filer – selv lyd/video.
  • Vis filer i en browser (undtagen lyd/video), eller download dem for at se dem senere.

Understøttede Outlook-versioner

  • Outlook til Windows 2010 og 2013: til det separate Adobe Send & Track-plugin, som du kan downloade og installere fra siden Adobe Send & Track til Outlook.
  • Outlook til Windows 2010, 2013 og 2016: til Acrobat-baseret Adobe Send & Track-plugin. (Pluginnet føjes automatisk til dit Outlook, når du installerer Acrobat på din computer.)

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?