Fejl 501 ved installation af Creative Cloud-apps i Windows

Her kan du læse om, hvordan du løser problemer i forbindelse med fejlkode 501 ved installation af Creative Cloud-klientprogrammet.

Detaljerede fejloplysninger

Der vises fejlkode 501, når du installerer eller opdaterer Creative Cloud-programmer vha. Adobe Creative Cloud-klientprogrammet. Der kan stå følgende i fejlmeddelelsen:

----------------------------------- Oversigt -----------------------------------
Fejl under installation af UWP Appx-pakken 
C:\adobeTemp\ETRDD91.tmp\1\SparklerApp\SparklerApp.appx 
med uwpcode 4 (detaljeret windows-fejlkode = (-2147009278), 
fejl = (fejl 0x80073D02: Installation kunne ikke gennemføres, fordi følgende 
apps skal lukkes AppleInc.iTunes_12094.104.41048.0_x64__nzyj5cx40ttqa.)


-------------------------------------------------------------------------------

Problem

Problemet opstår, når den installationspakke, der skal installeres, forsøger at få adgang til en fil, der bruges af et andet program.

Løsning

Fejlen kan løses ved at gemme dit arbejde og derefter lukke det program, der er nævnt i fejlloggen.

Hvis der er et program, der ikke vil lukke, skal du prøve at lukke det via joblisten i Windows. 

  1. Tryk på Ctrl + Shift + Esc for at åbne joblisten.

  2. Gå ind på fanen Processer.

  3. Find programmet på listen, og højreklik på det.

  4. Vælg Afslut job for at lukke programmet.

  5. Når programmet er blevet lukket, skal du klikke på Prøv igen for at downloade Creative Cloud-appen igen.