Find ud af, hvordan du aktiverer eller deaktiverer Adobe-programmer.

Aktivér en app

Hvad er aktivering?

Aktiveringen – som betyder, at et program forbindes med en gyldig brugerlicens – sker automatisk med de fleste programmer. I nogle tilfælde skal du aktivere programmet manuelt, før det kan anvendes. Find dit produkt i nedenstående afsnit for at finde ud af, hvordan du aktiverer appen.

Creative Cloud, Acrobat DC

Med Adobe Creative Cloud, Acrobat Pro DC eller Acrobat Standard DC skal du bare logge på for at aktivere softwaren (for eksempel Photoshop, Lightroom, Illustrato eller Acrobat DC). Start appen, og vælg Hjælp > Log på (dit Adobe ID). Eller log på fra Creative Cloud-skrivebordsappen.

Creative Suite 6 og tidligere versioner

CS6: Log på med dit Adobe ID og adgangskoden for at aktivere softwaren inden for de første syv dage, du bruger den. Det gør du ved at følge vejledningen nedenfor.

CS5.5, CS5, CS4, CS3 og ældre versioner: Aktiveringen sker automatisk, så snart softwaren registrerer en internetforbindelse. Alternativt beder softwaren dig om at aktivere i løbet af installationen. Aktivér softwaren manuelt ved at følge vejledningen nedenfor.

Sådan aktiverer du softwaren manuelt:

Bemærk:

For information om aktivering af CS2 programmer inklusiv Acrobat 7 og Audition 3 e Fejl: "Der kan ikke oprettes forbindelse til aktiveringsserveren" | CS2, Acrobat 7, Audition 3.

  1. Sørg for, at computeren har forbindelse til internettet.

  2. Start programmet.

  3. Vælg Hjælp > Aktivér. (Hvis denne mulighed er nedtonet, har du allerede aktiveret softwaren.)

  4. Log på med dit Adobe ID og adgangskoden for at aktivere softwaren.

    Hvis du ikke har et Adobe ID, får du mulighed for at oprette et. Følg vejledningen på skærmen.

Bemærk:

Er du stødt på et problem, eller har du brug for aktivere, mens du er offline? Se Fejlfinding ved aktivering og deaktivering.

Acrobat XI, X

Adobe Acrobat XI og X aktiveres automatisk, så snart softwaren registrerer en internetforbindelse.

Hvis du vil aktivere softwaren manuelt (hvis du f.eks. har deaktiveret den på én computer for at kunne aktivere den på en anden), skal du følge vejledningen i afsnittet om Creative Suite 6 og ældre versioner.

Flash Player, Acrobat Reader og Shockwave Player

Det er ikke nødvendigt at aktivere disse produkter. Hvis du har brug for hjælp til disse produkter, kan du gå ind på følgende websteder:

Photoshop Elements, Premiere Elements

Produktet aktiveres, når du starter det den første gang efter at have indtastet serienummeret.

Hvis du deaktiverer produktet ved at vælge Hjælp >Log ud, kan du aktivere det igen ved at vælge Hjælp > Log ind. Produktet startes i prøveversionstilstand. Vælg Giv licens til denne software, og oplys serienummeret.

Du vil have modtaget serienummeret, da du købte produktet. Du kan få flere oplysninger om, hvordan du finder serienumre i Find dit serienummer eller indløsningskode.

Find dit serienummer eller indløsningskode

Nogle produkter kræver, at du indtaster serienummeret eller indløsningskoden, før du kan starte med at bruge dit produkt. Dit serienummer eller din indløsningskode leveres til dig, når du køber produktet.

Bemærk:

Creative Cloud-programmer kræver ikke serienumre. Hvis du bliver bedt om at indtaste et serienummer, når du starter en Creative Cloud-app, er det en fejl. Se Creative Cloud app beder om serienummer for information om, hvordan problemet løses.

Aktivér en app på en ny computer

Creative Cloud, Acrobat DC

Du kan bruge dit individuelle abbonement på op til to computere eller enheder. 

For information om brug af dit abbonement på en anden computer eller enhed se Brug dit abbonement på en anden computer eller enhed.

Enkeltstående produkter som Photoshop Elements eller Premiere Elements.

Du kan installere dit produkt på op til to computere. Hvis du ønsker at flytte dit produkt til en ny computer, skal du blot vælge Hjælp > Log ud i produktet fra en af computerne, som har en aktiv licens. Du kan dernæst installere produktet på din nye computer.

Hvis computeren som du installerede produktet på ikke længere er tilgængeligt, så kontakt os for at opdatere informationen i systemet. Når informationen er fjernet, kan du installere produktet på et nyt system.

Deaktivering af en app

Hvad indebærer deaktivering?

Deaktivering afbryder et program fra en gyldig brugerlicens. Når du har deaktiveret et program, kan du til enhver tid genaktivere det, hvis du vil. Det er ikke nødvendigt at afinstallere et program på computeren for at deaktivere det. Licensen til et program deaktiveres ikke nødvendigvis ved afinstallation.

Med en enkelt licens til Adobe-software kan du installere et program på to computere, f.eks. derhjemme og på kontoret. Hvis du vil installere softwaren på en tredje computer, skal du først deaktivere én installation af programmet. Sådan gør du.

Deaktiver Creative Cloud

Du kan deaktivere en Creative Cloud-app ved bare at logge af. Start en Creative Cloud-app, og vælg Hjælp > Log af (dit Adobe ID). Du kan også logge af via Creative Cloud-skrivebordsappen eller deaktivere en enhed via din kontoside på adobe.com. Du kan finde detaljerede anvisninger under Log af Creative Cloud og Log af via kontosiden.

Bemærk:

Muligheden for at logge ud af kontosiden er ikke tilgængelig i Lande der betjenes af Digital River.

Er du stødt på et problem? Læs afsnittet Fejlfinding i forbindelse med Creative Cloud-aktivering og -login.

Deaktiver Acrobat DC

Abonnementsversion

Hvis du har et Acrobat DC-abonnement, kan du deaktivere appen ved bare at logge af. Start appen, og vælg Hjælp > Log af (dit Adobe ID).Du kan også logge af fra din kontoside på adobe.com.For detaljeret vejledning se Log af Creative Cloud og Log ind og ud via kontoside.

Bemærk:

Muligheden for at logge ud af kontosiden er ikke tilgængelig i Lande der betjenes af Digital River.

Version uden abonnement (enkeltstående)

Hvis du har en enkeltstående version af Acrobat DC uden abonnement, kan du deaktivere Acrobat ved bare at logge af. Start appen, og vælg Hjælp > Log af (dit Adobe ID).

Bemærk:

Du skal sørge for, at der er forbindelse til internettet, når du forsøger at logge af.

Deaktiver Acrobat XI/X, Creative Suite 6 og ældre versioner

  1. Sørg for, at computeren har forbindelse til internettet.

  2. Start programmet.

  3. Vælg Hjælp > Deaktiver.

  4. Vælg en af følgende indstillinger:

    • Deaktiver eller Udsæt aktivering: Disse funktioner deaktiverer softwaren, men bibeholder licensoplysningerne på computeren. Vælg en af disse muligheder, hvis du ønsker at deaktivere softwaren midlertidigt og har planer om senere at aktivere den igen på computeren.
    • Deaktiver permanent: Denne funktion deaktiverer softwaren og fjerner licensoplysningerne fra computeren. Hvis du vil bruge softwaren på denne computer igen, skal du indtaste serienummeret igen.

Deaktiver Photoshop Elements eller Premiere Elements

For at deaktivere Photoshop Elements eller Photoshop Elements logger du bare ud af programmet ved at vælge Hjælp > Log ud.

Bemærk:

Er du stødt på et problem? Se Fejlfinding ved aktivering og deaktivering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er aktivering?

Aktiveringsprocessen er Adobes måde at bekræfte gyldigheden af din softwarelicens på og forhindre svindel med og misbrug af Adobe-produkter og -tjenester. Ved aktivering sendes der oplysninger til Adobe på forskellige tidspunkter, f.eks. ved download, installation, afinstallation, serialisering og start samt under søgning efter opdateringer til Adobe-software. Herudover anvender Adobe muligvis de oplysninger – alene eller i forbindelse med andre oplysninger – som Adobe sidder inde med, (i) til at give dig passende licensfornyelsesmuligheder og (ii) til at få en bedre forståelse af brugen af Adobe-software, så vi kan forblive i kontakt med og holde på vores kunder.

Hvilke oplysninger indsendes til Adobe ved aktivering?

Følgende typer oplysninger kan blive sendt til Adobe under aktivering:

Identifikatorer (id'er)

  • Unikke id'er (genereret af Adobe), som er specifikke for din computer og den licens, som du har købt til programmet. Disse id'er kan ikke bruges til at lokalisere din computer eller identificere dig personligt.
  • Dit Adobe ID, hvis du har logget på Adobe i løbet af installationen, opdateringen eller i forbindelse med brugen af Adobe-softwaren. Adobe ID'et identificerer dig og er bindeleddet til alle de oplysninger, du har videregivet til Adobe under oprettelse eller anvendelse af din Adobe-konto. Hvis du selv eller dit firma anvender en administrator eller anden autoriseret part i denne forbindelse, modtager vi også denne parts Adobe ID.

Oplysninger om installeret Adobe-produkt

  • Serienumre associeret med de installerede produktlicenser
  • Produktnavn og versionsnummer, licenstypen, som er købt
  • Den version af slutbrugerlicensaftalen, som er knyttet til softwaren
  • Antal gange du har startet et Adobe-program siden sidste aktivering for hvert program, som er tilknyttet produktlicensen

Oplysninger om operativsystem

  • Operativsystemtype og version
  • Lokalversion i brug (sprogvariant og skrivesystem)
  • Lokal computertid (inkl. tidszone)
  • Computerens navn
  • MAC-adresse

IP-adresse

Adobe modtager IP-adressen, som din internetudbyder har tildelt dig, som en del af processen, der sender aktiveringsdata til Adobe.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online