Problem

Når du prøver at åbne en fil i Illustrator CS4 eller tidligere, vises følgende fejlbesked:

"Kan ikke åbne illustrationen. Illustrationen indeholder en ufuldstændig eller forvansket objektbeskrivelse. Problematisk operator: '%%End Setup.''

Der laves derefter en liste over det indhold, der har en tilde efterfulgt af et større end-tegn: "~>". 

Denne fejl indikerer, at dokumentet indeholder en eller flere fejlbehæftede binærdataposter.

Løsninger

Løsning 1: Opgrader til Illustrator CS5 eller nyere.

I Illustrator CS5 implementeres en rettelse for denne fejl, så de påvirkede dokumenter igen kan åbnes.

Løsning 2: Fjern de fejlbehæftede binærdataposter ved hjælp af tilstanden til genoprettelse af indhold i Illustrator.

  1. Aktivér tilstanden til genoprettelse af indhold, og kør derefter genoprettelse på de to filer for at konvertere dem til et format, der kan redigeres i en teksteditor. Der findes en fuldstændig forklaring i Sådan aktiveres tilstanden til genoprettelse af indhold i Illustrator CS2 og nyere.

  2. Åbn den genoprettede kopi af filen i en teksteditor som f.eks. TextEdit (Mac OS) eller WordPad (Windows). Brug et mere traditionelt tekstbehandlingsprogram, og gem filen som almindelig tekst uden at tillade, at der tilføjes et skjult .txt-filtypenavn.

  3. Søg efter den følgende streng:

    %_/Binary: /ASCII85Decode

    Denne streng efterfølges af tekst, der har en tilde efterfulgt af et større end-tegn:
    ~>

    Den efterfølgende linje er i formatet:

    %_; (hItem) ,,

    hvor hItem kan være forskellige navne på biblioteksnøgler.

  4. Vælg den tekst, der begynder med "%_/Binary" og slutter med "%_; (hItem) ," (begge inklusive)
  5. Slet den markerede tekst.
  6. Gentag søgningen for at finde yderligere instanser, og hvis du finder nogen, skal du slette igen.
  7. Gem filen.
  8. Åbn filen i Illustrator, og vælg Fil > Gem Som, og gem den under et andet navn.
  9. Luk filen.

    Bemærk: Det sidste trin er obligatorisk.

Yderligere oplysninger

Når der ikke er nogen tegn mellem tilden (~) og større end-tegnet (>), betyder det, at dataene er tomme. Tredjeparts-ekstramoduler eller anden software forårsager hitem, da posten ikke er indbygget i Illustrator. Hvis du finder et andet navn i stedet for "hitem", skal du indrapportere det via Adobes online fejlrapporteringsside:

http://www.adobe.com/cfusion/mmform/index.cfm?name=wishform

 

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online