Metadata er et sæt af standardiserede oplysninger om en fil, f.eks. forfatternavn, opløsning, farverum, copyright og nøgleord, som er anvendt i den.

I panelet Dokumentinfo vises generelle filoplysninger og objektegenskaber samt antallet af og navnene på grafikformater, brugerdefinerede farver, farveforløb, skrifttyper og placeret grafik.

Om XMP-standarden

Arbejde med metadata i Adobe Bridge- og Adobe Creative Suite-komponenter

Oversigt over panelet Dokumentinfo

Du kan bruge panelet Dokumentinfo til at vise lister over generelle filoplysninger og objektegenskaber samt antallet af og navnene på grafikformater, brugerdefinerede farver, mønstre, forløb, skrifttyper og placeret grafik. Vælg Vindue > Dokumentinfo for at åbne panelet.

  • Hvis du vil se en anden type oplysninger, skal du vælge en indstilling i panelmenuen: Dokument, Objekter, Grafikformater, Pensler, Staffagefarveobjekter, Mønsterobjekter, Forløbsobjekter, Skrifttyper (Windows) eller Skrifter (Mac OS), Sammenkædede billeder, Integrerede billeder og Skrifttypedetaljer (Windows) eller Skriftdetaljer (Mac OS).

  • Hvis du kun vil have vist oplysninger om det markerede objekt, skal du vælge Kun markering i panelmenuen. Hvis du ikke vælger denne indstilling, vises oplysninger om hele dokumentet.

  • Vælg Gem i panelmenuen for at gemme en kopi af filoplysningerne som en tekstfil. Angiv et navn og en placering, og klik på Gem.

  • Du kan få vist tegnebrættets dimensioner ved at klikke på værktøjet Tegnebræt, vælge Dokument i panelmenuen og derefter klikke på det tegnebræt, du vil have vist.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online