Indstil den landestandard på systemniveau i Windows eller Mac OS, som skal anvendes af Creative Cloud Packager-funktionen Match OS

Hvis du bruger Creative Cloud Packager til at oprette en pakke og vælger Match OS, installeres programmerne på det sprog, der er angivet under landestandarderne på værtssystemet.

Når installationsprogrammet køres, bliver værtssystemets landestandard kontrolleret. Bemærk, at landestandarden kontrolleres på systemniveau. Det betyder, at programmet installeres på det sprog, der er angivet på det overordnede systemniveau, og ikke på det sprog, der evt. er angivet for en bruger eller brugergruppe.

Hvis programmerne skal installeres på et specifikt sprog, skal du indstille det på systemniveau.

I Windows kan du ændre landestandard og område ved at følge anvisningerne i Microsofts dokument.

Følg disse trin, hvis du anvender Mac OS:

Ændring af landestandard og område

I dette afsnit kan du læse om, hvordan du ændrer landestandard og område på en computer med hhv. Mac OS og Windows OS.

MAC

Du kan ændre systemets landestandard på to måder:

1. Via kommandolinjen

Brug følgende kommando til at ændre operativsystemets landestandard på systemniveau:

sudo defaults write .GlobalPreferences AppleLocale da_DK

Herefter læser Creative Cloud Packager-installationsprogrammet den nye landestandard korrekt.

2. Via Systemindstillinger

Følg disse trin for at indstille Mac OS til dansk:

  1. Start Terminal.

  2. Brug følgende kommando til at åbne Systemindstillinger:

    sudo /Applications/System\Preferences.app/Contents/MacOS/System\ Preferences

  3. Indtast administratoradgangskoden, når du bliver bedt om det.

  4. I programmet Systemindstillinger skal du indstille sprog og område efter behov.

  5. Genstart computeren.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online