Trykfarver, separationer og rasterfrekvens

Med Trykfarvestyring er det muligt at styre trykfarverne på udskrivningstidspunktet. Ændringer, der foretages i Trykfarvestyring, påvirker udskriften, ikke måden farverne defineres på i dokumentet.

Indstillingerne for Trykfarvestyring er især nyttige for trykleverandører. Hvis et procesjob eksempelvis indeholder en staffagefarve, kan leverandøren åbne dokumentet og ændre staffagefarven til den tilsvarende CMYK-procesfarve. Hvis et dokument indeholder to staffagefarver, der ligner hinanden, og der kun er brug for én, eller hvis den samme staffagefarve har to forskellige navne, kan leverandøren knytte dem til ét alias.

Med Trykfarvestyring kan du i en diffuseringsproces indstille farvetætheden og styre, hvor diffuseringen skal ske, samt indstille det korrekte antal farver og deres rækkefølge.

 InDesign og Acrobat anvender den samme teknologi til farvestyring. Det er dog kun i InDesign, at der kan vælges standard-Lab-værdier til specialfarver.

Åbn Trykfarvestyring

Vælg en af følgende fremgangsmåder:

• Vælg Trykfarvestyring i panelmenuen Vis separationer (Vindue > Output > Skærmversion af separation).
• Vælg Filer > Udskriv, og klik på Output. Klik på Trykfarvestyring i sektionen Output.

Angiv, hvilke farver der skal separeres

Hver separation er markeret med det farvenavn, InDesign har tildelt. Hvis der vises et printerikon ud for farvenavnet, opretter InDesign en separation for farven. Specialtrykfarver, herunder dem, der er defineret og brugt i importerede PDF-filer eller EPS-grafik, vises også på trykfarvelisten.

Separer specialfarver som proces

Med Trykfarvestyring kan du konvertere staffagefarver til procesfarver. Når staffagefarverne er konverteret til de tilsvarende procesfarver, udskrives de som separationer og ikke på en enkelt plade. Det er praktisk at konvertere en staffagefarve, hvis du ved et uheld er kommet til at føje en staffagefarve til et procesfarvedokument, eller hvis dokumentet indeholder flere staffagefarver end det er hensigtsmæssigt at udskrive.

Opret et trykfarvealias for en staffagefarve

Du kan knytte en staffagefarve til en anden staffage- eller procesfarve ved at oprette et alias. Et alias er praktisk, hvis et dokument indeholder to staffagefarver, der ligner hinanden, og der kun er brug for én, eller hvis det indeholder for mange staffagefarver. Du kan se effekterne af farve-aliasing på det trykte output, og effekterne vises på skærmen, hvis indstillingen Vis overprint er aktiveret.

Vis eller udskriv specialfarver ved hjælp af Lab-værdier

Nogle foruddefinerede specialfarver, f.eks. farver fra bibliotekerne TOYO, PANTONE, DIC og HKS, defineres ved hjælp af Lab-værdier. Mht. bagudgående kompatibilitet med tidligere versioner af InDesign indeholder farverne fra disse biblioteker også CMYK-definitioner. Når Lab-værdier bruges i forbindelse med de korrekte enhedsprofiler, får du det mest nøjagtige output fra alle enheder. Hvis farvestyring har stor betydning i dit projekt, vil du muligvis foretrække at vise, eksportere og udskrive specialfarver med deres Lab-værdier. Brug standard Lab-værdier for staffagefarver under Trykfarvestyring giver dig mulighed for at bestemme, hvilken farvetilstand InDesign skal bruge til de foruddefinerede specialfarver: Lab eller CMYK. Hvis outputtet skal passe til tidligere versioner af InDesign, skal du anvende de tilsvarende CMYK-værdier.

 For at forbedre nøjagtigheden på skærmen bruger InDesign automatisk Lab-værdier, hvis Skærmversion af overprint er aktiveret. Der anvendes også Lab-værdier ved udskrivning og eksport, hvis du har valgt Simuler overprint i området Output i dialogboksen Udskriv eller dialogboksen Eksporter Adobe PDF.

Om halvtonerasterfrekvens

På trykkerier simuleres halvtoner med punkter (kaldet halvtonepunkter), der trykkes i rækker (kaldet linjer eller rasterfinhed). Linjer udskrives i forskellige vinkler, så rækkerne ikke bliver så synlige. Menuen Rasterering i sektionen Output i dialogboksen Udskriv viser den anbefalede rasterfinhed i linjer pr. tomme (lpi) og opløsningen i punkter pr. tomme (dpi) på basis af den PPD, der aktuelt er valgt. I takt med at du vælger farver på farvelisten, ændres værdierne i boksene Frekvens og Vinkel, så halvtonerasterfrekvensen og -drejningen for den pågældende farve vises.

En høj rasterfinhed (f.eks. 150 lpi) placerer de punkter, der bruges til at oprette et billede, tæt sammen, så det trykte billede gengives med mange detaljer, mens en lav rasterfinhed (60 lpi til 85 lpi) placerer punkterne længere fra hinanden, hvilket giver et grovere billede. Punkternes størrelse bestemmes også af rasterfinheden. En høj rasterfinhed bruger små punkter, mens en lav bruger store punkter. Typen af trykproces, der skal anvendes, er den vigtigste faktor, når rasterfinheden vælges. Spørg trykkeriet, hvor fin en rastertæthed trykpressen kan håndtere, og tilpas dine valg herefter.

PPD-filerne til fotosættere med høj opløsning har en lang række rasterfinheder med forskellige tilhørende fotosætteropløsninger. PPD-filerne til printere med lav opløsning har typisk kun nogle få valgmuligheder for rasterfinheder, og rasterne er normalt grovere, nemlig mellem 53 lpi og 85 lpi. De grovere rastere giver dog det bedste resultat på trykpresser med lav opløsning. Hvis du f.eks. bruger en finere raster på 100 lpi, forringes billedkvaliteten faktisk, når du bruger en lavopløsningspresse til det endelige output.

Angiv en halvtonerasterfrekvens og opløsning

 Før du opretter dine egne halvtonerastere, skal du spørge det grafiske bureau om de foretrukne frekvenser og drejninger. Vær også opmærksom på, at nogle outputenheder tilsidesætter standardfrekvenser og -drejninger.

Om emulsion og billedbelysning

Afhængigt af trykpressens type og måden oplysninger overføres fra film til trykplader på, kan det være nødvendigt at give trykkeriet filmnegativer eller -positiver med emulsionsiden op eller ned. Emulsion er det fotofølsomme lag på et stykke film eller papir. Trykkerier skal typisk have negativ film i USA og positiv film i Europa og Japan. Spørg trykkeriet, hvilken emulsionsretning, der ønskes.

Du kan skelne mellem emulsionssiden og siden uden emulsion (også kaldet grundsiden) ved at undersøge den endelige film i god belysning. Den ene side ser mere blank ud end den anden. Den matte side er emulsionssiden, og den blanke side er grundsiden.

 Indstillinger for emulsion og billedeksponering i dialogboksen Udskriv kan tilsidesætte eventuelle indstillinger i printerdriveren, der er i konflikt hermed. Vælg altid udskriftsindstillinger vha. dialogboksen Udskriv.

Angiv emulsion

Angiv billedeksponeringen

Kontrollér separations- og dokumentindstillinger

I området Resume i dialogboksen Udskriv vises et resumé af farvestyringsoplysningerne, kontrolmærkedimensionerne og beskæringerne for dokumentet. Sektionen viser også, om diffusering er aktiveret.

Du kan også udføre kvalitetskontrol før udskrivning eller aflevering til et grafisk bureau.

Korrektur af farveseparationer

Opret en udskriftskorrektur for at kontrollere, at farverne udskrives på de korrekte separationer, eller en skærmkorrektur for at se, hvordan dokumentets farver kommer til at se ud, når de gengives på en bestemt outputenhed.

 En korrektur giver dig aldrig en nøjagtig repræsentation af det endelige output, men du kan forbedre nøjagtigheden ved at kalibrere alle de enheder, du anvender til at oprette et dokument (såsom scannere, skærme og printere). Hvis enhederne er kalibrerede, kan farvestyringssystemet hjælpe dig med at opnå en forudsigelig og ensartet farve.

Udskriftskorrekturen repræsenterer din forventning om, hvordan de endelige separationer kommer til at se ud, og grafikeren kan bedre sikre sig, at outputtet er korrekt. Sørg for at udskrive korrekturer på en PostScript-printer. Du kan ikke regne med, at korrekturfarveseparationer på en anden type printer er pålidelige.

 Hvis du vil sikre dig, at filen udskrives korrekt, skal du overveje at arkivere separationerne som en PostScript-fil, konvertere PostScript-filen til Acrobat 8 PDF med Acrobat Distiller og se på PDF-dokumentet i Acrobat. Når du ser på PDF-dokumentet i Acrobat, kan du kontrollere PostScript-output af høj kvalitet på skærmen med høj detaljeringsgrad.

Fremstille separationer i RIP

Du skal bruge følgende software og hardware for at fremstille separationer i RIP:

• En PPD-fil, der understøtter separationer i RIP.

• En PostScript 3-outputenhed eller en PostScript niveau 2-enhed, hvis RIP understøtter separationer i RIP. Hvis dokumentet indeholder duotoner fra Photoshop 5.0 eller senere, skal der bruges en PostScript 3-enhed for at kunne generere separationer i RIP.

 Alt efter hvilken prepress-software der anvendes, kan det grafiske bureau muligvis udføre prepress-funktioner som diffusering, udskydning, separation og OPI-udskiftning på outputenhedens RIP. Derfor foretrækker prepress-bureauet muligvis at modtage en sammensat PostScript-fil med dokumentet optimeret til separationer i RIP i stedet for en præsepareret PostScript-fil.

Udskrivning eller arkivering af separationer

 Når du har oprettet separationer af InDesign-dokumentet, arkiveres de indstillinger, du har valgt i dialogboksen Udskriv, sammen med den separerede fil. Filen arkiverer separationsindstillingerne, PPD-oplysningerne og de farvekonverteringer, du har angivet i dialogboksen Udskriv.

Relaterede ressourcer

Tal med os