Problem

Hvis dit arbejdsforløb inkluderer InDesign-biblioteksfiler (.indl), der er gemt på et netværk eller en delt placering, går InDesign ned ved opstart.

Bemærk:

Dette nedbrud sker i InDesigns Skrifttypestyring.

Løsning

Dette problem kan løses ved at følge trinene nedenfor til at rydde InDesign-cachen:

Windows

  1. Gå til C:\Brugere\{bruger}\AppData\Local\Adobe\InDesign\{versionsnummer\{sprog}\, hvor {bruger} er det brugernavn, du er logget på med, {versionsnummer} er versionen af InDesign, og {sprog} er det sprog, der anvendes i den installerede version af InDesign.

    Hvis du er logget på som johndoe, versionen af InDesign er 11.0, og sproget er da_DK vil stien for eksempel være C:\Users\johndoe\AppData\Local\Adobe\InDesign\Version 11.0\da_DK\

    Bemærk:

    Mappen AppData er som standard skjult i Windows. Vælg Vis skjulte filer for at vise skjulte filer og mapper.

  2. Omdøb mappen Caches til Caches_old.

  3. Start InDesign.

macOS

  1. Gå til Harddrive/Bruger/{bruger}/Bibliotek/Caches/Adobe InDesign/{versionsnummer}/, hvor {bruger} er det brugernavn, du er logget på med, og {versionsnummer} er versionen af InDesign.

    Hvis du er logget på som johndoe, og versionen af InDesign er 11.0, vil stien for eksempel være Macintosh HD/Brugere/johndoe/Bibliotek/Caches/Adobe InDesign/Version 11.0

    Bemærk:

    Mappen Bibliotek er som standard skjult. Hvis du vil åbne mappen Bibliotek, skal du klikke på skrivebordet, for at kontrollere at du står i Finder, holde Alternativtasten nede og derefter vælge Gå > Bibliotek.

  2. Omdøb mappen, som viser det sprog, der anvendes i den installerede version af InDesign. Den kan for eksempel omdøbes fra da_DK til da_DK_old.

  3. Start InDesign.

Bemærk:

Hvis dit arbejdsforløb inkluderer at arbejde med biblioteksfiler (.indl), der er anbragt på en netværksplacering, skal du sørge for at lukke panelet Bibliotek i InDesign, før programmet lukkes.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online