Anvendelse af farver på illustrationer er en almindelig opgave i Adobe Illustrator og kræver en vis viden om farvemodeller og farvetilstande. Når der anvendes farver på illustrationer, skal du være opmærksom på det endelige medie, som illustrationen skal udgives på, så du kan bruge den korrekte farvemodel og de korrekte farvedefinitioner. Det er nemt at eksperimentere med og anvende farver med det omfattende panel Farveprøver, panelet Farveguide og dialogboksen Rediger farver/Skift farve på illustration i Illustrator.

Farvemodeller beskriver de farver, vi ser og arbejder med i digital grafik. Hver farvemodel, f.eks. RGB, CMYK eller HSB, repræsenterer forskellige metoder til at beskrive og klassificere farver. Farvemodeller bruger numeriske værdier til at repræsentere farverne i det synlige farvespektrum. Et farverum er en speciel udgave af en farvemodel med en bestemt farveskala (farveinterval). Der er f.eks. et antal farverum i RGB-farvemodellen: Adobe® RGB, sRGB og Apple® RGB. Alle disse tre farverum definerer farver med de samme tre farvekoordinater (R, G og B), men deres farveskalaer er forskellige.

Om farver i digitalgrafik

Vi bruger farvemodeller til at beskrive de farver, vi ser og arbejder med i digitalgrafik. Hver farvemodel, f.eks. RGB, CMYK eller HSB, repræsenterer forskellige metoder til at beskrive og klassificere farver. Farvemodeller bruger numeriske værdier til at repræsentere farverne i det synlige farvespektrum. Et farverum er en speciel udgave af en farvemodel med en bestemt farveskala (farveinterval). Der er f.eks. et antal farverum i RGB-farvemodellen: Adobe® RGB, sRGB og Apple® RGB. Alle disse tre farverum definerer farver med de samme tre farvekoordinater (R, G og B), men deres farveskalaer er forskellige.

Når du arbejder med farverne i et billede, justerer du i virkeligheden numeriske værdier i filen. Det er let at tænke på et tal som en farve, men disse numeriske værdier er ikke absolutte farver i sig selv – de har kun betydning som farver i farverummet for den enhed, der gengiver farverne.

Da hver enhed har sit eget farverum, kan den kun gengive farver inden for sin egen farveskala. Når et billede flyttes fra en enhed til en anden, kan farverne i billedet blive ændret, fordi hver enhed fortolker RGB- eller CMYK-værdierne i forhold til sit eget farverum. Det er f.eks. ikke muligt at få alle farverne, der vises på en skærm, gengivet med nøjagtig samme farve på en udskrift fra en skrivebordsprinter. Printere arbejder med CMYK-farverum, og skærme arbejder med RGB-farverum. Deres farveskalaer er forskellige. Nogle farver, der gengives med trykfarver på papir, kan ikke vises på en skærm, og nogle farver, der kan vises på en skærm, kan ikke gengives med trykfarver på papir.

Det er som sagt ikke muligt at tilpasse alle farver fuldstændigt på forskellige enheder, men du kan bruge farvestyring til at sikre, at de fleste farver er ens eller tilstrækkelig ens til, at de opleves som ens.

RGB-, CMYK-, HSB- og Lab-farvemodeller

RGB

En stor procent af det synlige spektrum kan gengives ved at blande rødt, grønt og blåt (RGB) lys i forskellige forhold og intensiteter. De steder, hvor farverne overlapper, kan de give cyan, magenta, gul og hvid.

RGB-farver kaldes additive farver, fordi hvid oprettes ved at blande R, G og B sammen – dvs. alt lys reflekteres tilbage til øjet. Additive farver bruges til belysning, tv og computerskærme. En skærm skaber f.eks. farve ved at udsende lys gennem røde, grønne og blå fosforpunkter.

Additive farver (RGB)
Additive farver (RGB)

A. Rød B. Grøn C. Blå 

Du kan arbejde med farveværdier med RGB-farvetilstanden, som er baseret på RGB-farvemodellen. I RGB-tilstand kan hver RGB-komponent bruge en værdi, som ligger mellem 0 (sort) og 255 (hvid). En klar rød farve kan f.eks. have en R-værdi på 246, en G-værdi på 20 og en B-værdi på 50. Når alle tre komponenters værdier er ens, er resultatet en grå nuance. Når værdien for alle komponenter er 255, er resultatet helt hvid, og når værdien er 0, er resultatet helt sort.

Illustrator indeholder desuden en modificeret RGB-farvetilstand, der kaldes Websikker RGB. Den indeholder kun de RGB-farver, der egner sig til brug på internettet.

CMYK

I modsætning til RGB-modellen, der er afhængig af en lyskilde for at kunne danne farve, er CMYK-modellen baseret på den lysabsorberende egenskab i trykfarve, der udskrives på papir. Når hvidt lys rammer gennemskinnelig trykfarver, absorberes en del af spektrummet. Farve, der ikke absorberes, reflekteres tilbage til øjet.

Hvis du blander ren cyan (C), magenta (M) og gule (Y) pigmenter, er resultatet sort, idet alle farver absorberes eller trækkes ud. Derfor kaldes disse farver subtraktive farver. Sort (K) trykfarve tilsættes for at opnå en bedre skyggetæthed (bogstavet K anvendes for sort, fordi sort er "nøglefarven" til registreringen af andre farver, og fordi bogstavet B også står for blå). Denne kombination af trykfarver for at frembringe farve kaldes firefarvet procestryk.

Subtraktive farver (CMYK)
Subtraktive farver (CMYK)

A. Cyan B. Magenta C. Gul D. Sort 

Du kan arbejde med farveværdier med CMYK-farvetilstanden, som er baseret på CMYK-farvemodellen. I CMYK-tilstand kan hver CMYK-procestrykfarve bruge en værdi, der ligger fra 0 til 100%. De lyseste farver tildeles små procentværdier af procestrykfarver, de mørkere farver højere procentværdier. En klar rød kan f.eks. indeholde 2 % cyan, 93 % magenta, 90 % gul og 0 % sort. I CMYK-objekter er lave trykfarveprocenter tættere på hvid og høje trykfarveprocenter tættere på sort.

Brug CMYK, når du forbereder et dokument til udskrivning med procesfarver.

HSB

HSB-modellen er baseret på menneskets opfattelse af farver og beskriver tre grundlæggende farveegenskaber:

Nuance

Farve, der reflekteres fra eller sendes igennem et objekt. Den måles som en placering på standardfarvehjulet udtrykt som en grad mellem 0° og 360°. Farvetonen identificeres normalt ved navnet på farven, f.eks. rød, orange eller grøn.

Mætning

Farvens styrke eller renhed (undertiden kaldet kroma.) Farvemætningen repræsenterer mængden af gråt i forhold til farvetonen målt som en procent fra 0 % (grå) til 100 % (fuldt mættet). På standardfarvehjulet øges mætningen fra midten ud mod kanten.

Lysstyrke

Relativ lyshed eller mørkhed, normalt målt som en procent fra 0 % (sort) til 100 % (hvid).

HSB-farvemodel
HSB-farvemodel

A. Nuance B. Mætning C. Lysstyrke 

Lab

CIE Lab-farvemodellen er baseret på menneskets opfattelse af farver. Den er en af de farvemodeller, der er udarbejdet af CIE (Commission Internationale d'Eclairage), en international organisation, der arbejder med at definere standarder for alle forhold omkring lys og belysning.

De numeriske værdier i Lab beskriver alle de farver, en person med normalt syn kan se. Da Lab-farvemodellen beskriver, hvordan farverne ser ud, i stedet for hvor meget af et bestemt farvestof der skal bruge til en enhed (f.eks. en skærm, en skrivebordsprinter eller et digitalkamera) for at frembringe en bestemt farve, anses den for at være en enhedsuafhængig farvemodel. Farvestyringssystemer bruger Lab som farvereference til at transformere en farve fra et farverum til et andet på en konsekvent måde.

I Illustrator kan du bruge Lab-modellen til at oprette, vise og udskrive staffagefarveprøver. Men du kan ikke oprette dokumenter i Lab-tilstanden.

Gråtoner

Gråtoner bruger sorte farvetoner til at repræsentere et objekt. Alle gråtoneobjekter har en lysstyrkeværdi fra 0 % (hvid) til 100 % (sort). Billeder, der fremstilles ved hjælp af sort-hvid- eller gråtonescannere, vises typisk i Gråtone.

Med Gråtone kan du konvertere farveillustrationer til sort-hvide illustrationer af meget høj kvalitet. I dette tilfælde kasserer Adobe Illustrator alle farveoplysninger i de oprindelige illustrationer, og de konverterede objekters gråtoneniveauer (nuancer) repræsenterer de oprindelige objekters luminans.

Når du konverterer gråtoneobjekter til RGB, tildeles farveværdierne for hvert objekt det pågældende objekts tidligere gråtoneværdi. Du kan også konvertere et gråtoneobjekt til et CMYK-objekt.

Farverum og -skalaer

Et farverum er et farveinterval i det synlige spektrum. Et farverum kan også være en speciel udgave af en farvemodel. Adobe RGB, Apple RGB og sRGB er eksempler på forskellige farverum baseret på samme farvemodel.

Farveskalaer for forskellige farverum
Farveskalaer for forskellige farverum

A. Visuel farveskala B. RGB-farverum C. CMYK-farverum 

Det farveinterval, et farverum omfatter, kaldes en farveskala. De forskellige enheder (computerskærm, scanner, skrivebordsprinter, trykpresse, digitalkamera) i arbejdsforløbet arbejder med forskellige arbejdsrum og forskellige farveskalaer. Nogle farver, der ligger inden for computerskærmens farveskala, ligger ikke inden for en inkjetprinters farveskala, og omvendt. Når en farve ikke kan gengives på en bestemt enhed, anses den for at ligge uden for den pågældende enheds farverum. Farven ligger med andre ord uden for farveskalaen.

Om staffage- og procesfarver

Du kan angive farver som enten staffage- eller procesfarvetyper, hvilket svarer til de to typer hovedtrykfarver, der benyttes i trykkeribranchen. En farves farvetype fremgår af ikonerne ved siden af farvens navn på panelet Farveprøver.

Når du bruger farve til kurver og rammer, skal du anvende den farvetilstand, der passer bedst til det endelige medie, som illustrationerne skal udgives på.

Bemærk:

Hvis din farveproces omfatter overførsel af dokumenter mellem enheder, skal du måske bruge et farvestyringssystem (CMS), som medvirker til at bevare og regulere farverne under hele processen.

Om staffagefarver

En staffagefarve er en særlig forblandet trykfarve, som benyttes i stedet for eller som supplement til procesfarver, og som kræver sin egen trykplade på trykpressen. Brug staffagefarver, når der er angivet få farver, og farvenøjagtigheden er afgørende. Staffagetrykfarver kan nøjagtigt gengive farver uden for procesfarvernes skala. Det nøjagtige udseende af den trykte staffagefarvens afgøres dog af kombinationen af trykfarver, som blandes af den kommercielle printer, og det papir, den udskrives på, og ikke af farveværdier, du angiver, eller af farvestyringen. Når du angiver staffagefarvens værdier, beskriver du kun farvens simulerede udseende på skærmen og fra kompositprintere (afhængigt af de pågældende enheders skalabegrænsninger).

Husk følgende retningslinjer, når der angives en staffagefarve:

  • Du opnår det bedste resultat i trykte dokumenter ved at angive en staffagefarve i et farvekorrigeringssystem, som trykkeriet understøtter. Der følger flere biblioteker til farvekorrigeringssystemer med programmet.

  • Brug så få staffagefarver som muligt. Til hver staffagefarve, du opretter, kræves en ekstra trykplade til staffagefarven på en trykpresse, hvilket forøger trykkeomkostningerne. Hvis du mener, du har brug for mere end fire farver, bør du overveje at trykke dokumentet med procesfarver.

  • Du risikerer at få uønskede resultater, hvis du eksporterer et objekt, der indeholder staffagefarver og overlapper et andet objekt, som indeholder transparens, til EPS-format, konverterer staffagefarver til procesfarver vha. dialogboksen Udskriv, eller opretter farveseparationer i et andet program end Illustrator eller InDesign. Det bedste resultat opnår du, hvis du bruger Vis sammenkopiering eller Vis separationer til skærmkorrektur af effekterne af samkopiering med gennemsigtighed inden udskrivning. Desuden kan du konvertere staffagefarver til procesfarver vha. Trykfarvestyring i InDesign inden udskrivning eller eksport.

  • Du kan bruge en trykplade til staffagefarver til at lakere områder i et procesfarvejob. I det tilfælde skal der anvendes i alt fem farver til udskriftsjobbet – fire procesfarver og en staffagelak.

Om procesfarver

En procesfarve udskrives med en kombination af de fire standardprocestrykfarver: cyan, magenta, gul og sort (CMYK). Brug procesfarver til udskrivning af farvefotografier, hvis et job kræver så mange farver, at brugen af individuelle staffagefarver bliver dyrt eller upraktisk.

Husk følgende retningslinjer, når der angives en procesfarve:

  • Du opnår det bedste resultat i trykte kvalitetsdokumenter ved at angive procesfarver med CMYK-værdier, der er udskrevet i referencediagrammer over procesfarver som f.eks. dem, du kan få hos en trykker.

  • En procesfarves endelige farveværdier er dens værdier i CMYK, så hvis du angiver en procesfarve vha. RGB (eller LAB i InDesign), konverteres disse værdier til CMYK, når farveseparationerne udskrives. Disse konverteringer vil være forskellige afhængigt af indstillingerne for farvestyring og dokumentprofilen.

  • Angiv ikke en procesfarve ud fra, hvordan den ser ud på skærmen, medmindre du er sikker på, at du har oprettet et korrekt farvestyringssystem, og du kender de begrænsninger, der er forbundet med at få vist et eksempel på farven.

  • Undgå at bruge procesfarver i dokumenter, der kun er beregnet til onlinevisning, da CMYK har en mindre farveskala end en typisk skærm.

  • I Illustrator og InDesign kan du angive en procesfarve som enten global eller ikke-global. I Illustrator forbliver globale procesfarver knyttet til en farveprøve på panelet Farveprøver, så hvis du ændrer en global procesfarves farveprøve, opdateres alle objekter, der benytter den pågældende farve. Ikke-globale procesfarver opdateres ikke automatisk i hele dokumentet, når farven redigeres. Procesfarver er som standard ikke-globale. I InDesign anvendes farveprøven automatisk som en global procesfarve, når der anvendes en farveprøve på objekter. Ikke-globale farveprøver er unavngivne farver, der kan redigeres på panelet Farve.

Bemærk:

Globale og lokale procesfarver har kun indflydelse på, hvordan en bestemt farve anvendes på objekter, men påvirker aldrig, hvordan farver separeres eller opfører sig, når du flytter dem mellem programmer.

Brug af staffage- og procesfarver sammen

I visse situationer kan det være praktisk at bruge proces- og staffagefarver i samme job. Du kan f.eks. anvende én staffagefarve til at udskrive i en virksomheds logo i en præcis farve på sider, hvor der gengives fotografier med procesfarver. Du kan også bruge en trykplade til staffagefarver til at lakere områder i et procesfarvejob. I begge tilfælde skal der anvendes i alt fem farver til udskriftsjobbet – fire procesfarver og en staffagefarve eller lak.

I InDesign kan du blande proces- og staffagefarver til blandede trykfarver.

Sammenligne farver i InDesign og Illustrator

I Adobe InDesign og Adobe Illustrator anvendes navngivne farver lidt forskelligt. I Illustrator kan du angive en navngiven farve som global eller ikke-global, og alle unavngivne farver behandles som ikke-globale procesfarver i InDesign.

I InDesign kaldes globale farver for farveprøver. Farveprøver gør det let at ændre på farvemetoder uden at skulle finde og justere hvert enkelt objekt. Dette er især nyttigt i standardiserede, produktionstyrede dokumenter som f.eks. tidsskrifter. Da InDesign-farverne er knyttet til farveprøver på panelet Farveprøver, vil alle ændringer i en farveprøve påvirke alle objekter, hvor farven anvendes.

I InDesign kaldes ikke-globale farveprøver for unavngivne farver. Unavngivne farver vises ikke på panelet Farveprøver, og de opdateres ikke automatisk i hele dokumentet, når farven redigeres på panelet Farve. Du kan dog føje en unavngiven farve til panelet Farveprøver senere.

Navngivne og unavngivne farver har kun indflydelse på, hvordan en bestemt farve opdateres i dokumentet, men påvirker aldrig, hvordan farver separeres eller opfører sig, når du flytter dem mellem programmer.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online