Brugerhåndbog Annuller

Kombinere flere billeder til et gruppebillede

Du kan bruge kommandoen Juster lag automatisk til at lave et sammensat foto ud fra et par næsten identiske billeder, der muligvis indeholder visse uønskede områder. For eksempel et gruppebillede, der ville være ideelt, hvis ikke en af personerne havde lukkede øjne. På et andet billede har personen åbne øjne. Hvis du bruger Juster lag automatisk og lagafmaskning, kan du kombinere disse billeder og fjerne fejlen i det endelige billede.

  1. Åbn de to billeder, du vil kombinere.
  2. Opret et nyt billede (Filer > Nyt) med samme dimensioner som de to kildebilleder.
  3. I panelet Lag skal du for hvert kildebillede markere det lag, der indeholder billedindholdet, og trække det til det nye billedvindue. Panelet Lag i det nye billede indeholder nu to nye lag, et for hvert kildebillede.
  4. I panelet Lag i det nye billede skal du arrangere de nye lag således, at laget med det indhold, du vil korrigere (billedet med lukkede øjne), er placeret oven på det lag med det korrekte indhold (billedet med åbne øjne).
  5. Marker de to nye lag, og vælg Rediger > Juster lag automatisk.
  6. Vælg Kun ændring af placering, og klik derefter på OK. Photoshop finder de fælles områder i hvert lag og justerer dem således, at identiske områder overlapper hinanden.
  7. Klik på det øverste lag for kun at markere det lag.
  8. Føj en tom lagmaske til laget:
    • Klik på Tilføj lagmaske i panelet Lag.
    • Vælg Lag > Lagmaske > Vis alle.
  9. Angiv forgrundsfarven til sort, vælg en penselspids og -størrelse, og zoom evt. ind for at fokusere på den del af billedet, du vil korrigere.
  10. Hvis du bruger penselværktøjet, kan du føje til lagmasken ved at male over det øverste lag. Hvis du maler med sort, afmaskes det øverste lag helt, mens gråtone opretter delvis gennemsigtighed i laget nedenunder, og hvid gendanner det øverste lag. Se Afmasking af lag. Fortsæt redigeringen af lagmasken, indtil du har blandet de to lag og oprettet et samlet billede.

    Bemærk:

    Sørg for, at lagmaskens miniaturebillede – ikke billedets miniaturebillede – er markeret i panelet Lag under afmaskningshandlingen.

  11. Hvis du vil tillade yderligere redigering, skal du gemme billedversionerne med lag og masker og lave en ny kopi, som du kan samkopiere for at oprette en version med et enkelt lag og mindre filstørrelse.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?