Brugerhåndbog Annuller

Forbedring af farveudskrifter fra Photoshop

Hvem er dette dokument henvendt til?

Dette dokument indeholder en grundlæggende vejledning for personer, som:

  • Arbejder med billeder i RGB-format, uanset om de er oprettet i Photoshop, taget med et digitalkamera eller blevet scannet,
  • Vil udskrive deres billeder på en blækprinter.

Dette dokument er ikke beregnet til personer, som:

  • Har brug for målbar farvenøjagtighed,
  • Kun ønsker at lægge deres billeder ud på internettet
  • Udskriver deres billeder ved at sende dem til en onlinetjeneste
  • Gør billeder klar til en trykpresse,
  • Arbejder med billeder med CMYK-farver.

Hvad er farvestyring?

Farvestyring refererer til den teknologi og de processer, som bruges til at sikre, at farver præsenteres så tæt som muligt på den måde, det er hensigten, på flere forskellige enheder. Ingen skærmenhed eller printer kan vise hele det interval af lysstyrke og farve, som det menneskelige øje kan se, og der er ikke to enheder (inklusive forskellige typer papir til udskrivning), som gengiver præcis det amme interval af lysstyrke og farver.

Desuden reagerer forskellige enheder af samme type forskelligt: Hvis du frakobler en skærmmodel og tilslutter en anden uden at ændre nogen af softwareindstillingerne, vil billederne se anderledes ud på den nye skærm. Hvis du skifter papiret i din printer uden at ændre nogen af softwareindstillingerne, vil billederne se anderledes ud på det nye papir.

Farvestyring er en måde at håndtere dette problem på. Man kan opnå ret gode resultater med minimalt udstyr og en lille tidsmæssig investering i nogle enkle procedurer. Hvis du har brug for resultater med høj og målbar nøjagtighed, kræves der mere komplekse procedurer og udstyr. I dette dokument fokuseres der i høj grad på de mere enkle metoder. Farvestyring kan bruges til at opnå en så nøjagtig farvegengivelse, som er fysisk mulig, men der vil altid være en forskel mellem skærme og udskrifter (se nedenfor). Vigtigst af alt gør farvestyring denne forskel konsistent og forudsigelig. Det betyder, at dine udskrifter ikke vil være grønne nogen gange og lyserøde andre gange, og at de ikke vil være uventet mørke eller lyse.

Hvad er farveprofiler?

Farvestyring er baseret på brugen af farveprofiler. I forbindelse med vores formål er der to slags farveprofiler:

  1. Enhedsprofiler er knyttet til en enhed, f.eks. en skærm eller printer, og en bestemt type blæk og papir. De beskriver, hvordan den pågældende enhed viser farver, inklusive hvilke farver den kan og ikke kan vise.

  2. Arbejdsprofiler er knyttet til et dokument i Photoshop, f.eks. et billede, som er taget med et digitalkamera. De beskriver, hvordan RGB-værdierne i dokumentet svarer til de faktiske farver, vi ser, og er afgørende for, hvilke farver der kan repræsenteres i dokumentet. Arbejdsprofilen for et dokument indstilles, når dokumentet oprettes, uanset om der er tale om en JPEG-fil fra et digitalkamera eller en scanner, et nyt dokument, der er oprettet i Photoshop, eller et dokument, der er oprettet ved at åbne et RAW-billede fra et digitalkamera i Adobe Camera Raw. De to mest almindelige arbejdsprofiler er sRGB og AdobeRGB.

Farverummet ProPhotoRGB  bruges af folk, som vil sikre, at de beholder så mange farveoplysninger som muligt fra deres billeder. Det er den slags funktion, du formentlig kun vil bruge, hvis du allerede ved, hvorfor du vil bruge den, og den er mere relevant i forbindelse med de allermest avancerede printere. Det vigtigste at vide om at bruge ProPhotoRGB som et arbejdsrum er, at du – for at undgå at betale for de ekstra farver i form af en større risiko for striber (synlige trin mellem de forskellige farver) i dine billeder – bør arbejde i 16-bit tilstand. ProPhotoRGB kan bruges til at repræsentere langt flere farver end selv AdobeRGB, inklusive en relativt lille del af farver, som kan udskrives på avancerede blækprintere, og som ikke kan gengives vha. AdobeRGB. Dette farverum inkluderer også et kæmpe antal farver, som kan opfanges med digitalkameraer, men som ikke kan vises på nogen outputenhed eller printer, og endnu flere farver, som mennesker kan se, men som ikke kan opfanges med nogen inputenhed eller vises af nogen outputenhed. Hvad er formålet med alle disse farver, hvis de ikke kan vises eller udskrives? Først og fremmest kan man være sikker på, at man ikke har kasseret nogen af de oplysninger, som er opfanget med kameraet, indtil det er absolut nødvendigt (når filen vises eller udskrives). Det kan f.eks. tænkes, at man foretager en større ændring af farvetone/mætning, som gør, at et interval af lillarøde farver, som tidligere ikke kunne ses eller udskrives, nu flyttes til et interval af dybt blå farver, som godt kan vises. Eller også kan det tænkes, at man udfører en række redigeringstrin, som midlertidigt resulterer i en række ekstreme farver, som ikke kan udskrives, der så senere gendannes til et interval, som godt kan udskrives (f.eks. ved at man øger den overordnede farvemætning og så reducerer den i bestemte områder). Ved at have alle disse ekstra farver kan du gøre det uden at ødelægge farveforskellene i billedet. Men det har også sine ulemper at bruge ProPhotoRGB: For at undgå striber bør man arbejde i 16-bit tilstand, hvilket fordobler filstørrelsen, hukommelsesforbruget og behandlingstiden. De fleste Photoshop-funktioner fås i en 16-bit-version, men mange af de kreative filterfunktioner gør ikke.

AdobeRGB kan bruges til at gengive flere farver end sRGB – herunder især flere mættede farver, som kan udskrives på blækprintere. Denne profil passer bedst til printere i mellemklassen. Så hvis du har planer om at udskrive dine billeder på en blækprinter, kan det være en god idé at bruge AdobeRGB som arbejdsrum. Det gør du ved at indstille softwaren til di digitalkamera- eller scannersoftware til at oprette AdobeRGB-filer, indstille outputindstillingerne i Adobe Camera Raw til at oprette AdobeRGB-filer eller – hvis du opretter nye dokumenter i Photoshop – ved at vælge AdobeRGB i pop op-vinduet for farveprofiler i afsnittet med avancerede indstillinger i dialogboksen Nyt dokument.

sRGB kan repræsentere færre farver end AdobeRGB, og blækprintere kan udskrive mange af disse farver. Denne profil er bedst til multifunktionsprintere (som inkluderer en scanner og/eller fax). Så hvis du bruger sRGB, vil du aldrig se nogle af de mere mættede farver, som kan opfanges af dit digitalkamera eller din scanner, og som kunne udskrives på din printer. sRGB inkluderer dog langt de fleste farver i størstedelen af billeder. De fleste skærme, som er forbundet til internettet, har ingen form for farvestyring, men de har enhedsprofiler, som minder meget om sRGB, og mange onlinetjenester til udskrivning kræver, at de filer, som de udskriver, har en sRGB-arbejdsprofil. Det betyder, at du – hvis du vil lægge filer ud på internettet eller sende dem til en onlinetjeneste – enten bør bruge et sRGB-arbejdsrum eller konvertere filen til sRGB, inden du lægger den ud eller sender den. Du kan konvertere et dokument til sRGB ved enten at vælge Rediger > Konverter til profil og vælge sRGB som Destinationsfarverum (lad de andre indstillinger være, som de er) eller ved at markere afkrydsningsfeltet Konverter til sRGB i dialogboksen til Gem til web, når du gemmer en JPEG-fil til internetbrug.

Tip til at opnå bedre farveudskrifter:

Her er nogle grundlæggende tips til farvestyring (de første to er de vigtigste):

Skab et rimeligt og ensartet belysningsmiljø til den skærm, du bruger til redigering.

  • Lav belysning, som ikke varierer særlig meget afhængigt af tidspunktet på dagen, og hvor der ikke er nogen belysningskilder, som skinner direkte på skærmen, er ideel. Du skal undgå, at der kan ses refleksioner af lys eller lyse genstande på skærmen, når den er slukket. Modsat ville den værst mulige opsætning være én, hvor solen skinner på skærmen om morgenen og på dit ansigt om eftermiddagen.

Kalibrer skærmen, og opret en profil til den ca. hver 6 måned.

  • Selv de billigste moderne kalibreringsenheder til skærme (til ca. 1.000 kroner) vil give mere nøjagtige og ensartede resultater end de softwarebaserede kalibreringsfunktioner, som er indbygget i macOS og Windows. Dog vil disse give bedre resultater, end hvis skærmen overhovedet ikke kalibreres.

Uanset hvilken metode du bruger, vil resultatet være en profil for skærmen med disse indstillinger. Næste gang du starter Photoshop, bruges den netop oprettede profil. Undgå at ændre indstillingerne på skærmen, efter du har oprettet en profil for den – undlad især at ændre lysstyrken, kontrasten eller farveindstillingerne. Hvis du ændrer indstillingerne eller ændrer belysningsmiljøet markant, bør du oprette en ny profil for skærmen.

De indbyggede skærme på bærbare computere er ikke ideelle til at opnå et godt farvematch med udskrifter.

  • God farvestyring kræver en skærm, der er oprettet en profil for, og hvis funktioner har samme indstilling, som da profilen blev oprettet. Skærme på bærbare computere kan være mindre ensartede (med forskellige farver og lysstyrker på forskellige områder af skærmen) end enkeltstående kvalitetsskærme, og de vil enten være indstillet med en meget høj lysstyrke og/eller med en lysstyrke, som automatisk varierer afhængigt af lysforholdene. Det er rigtig godt, når man bruger internettet ved høj belysning og i caféer, men dine udskrifter vil altid se mørke ud eller – endnu værre – nogle gange være OK, nogle gange være lidt for mørke og nogle gange alt for mørke
  • Skærmene på bærbare computere er imidlertid blevet forbedret meget i løbet af de sidste år. Hvis du vil bruge skærmen på din bærbare computer til at redigere billeder, som skal udskrives, og kalibreringsenheden eller den indbyggede software ikke angiver et bestemt niveau for lysstyrken, skal du prøve at anvende et niveau på omkring en tredjedel til en halvdel af det maksimale niveau for lysstyrken. Når du redigerer billeder, skal du sætte skærmen tilbage til disse indstillinger, ellers vil du blive frustreret over dårlige og uforudsigelige resultater.

Undlad at bruge billigt blæk i blækprinteren

  • Valg af papir er ligeledes vigtigt. Blækprintere giver dårlige resultater, når der udskrives på standard kontorpapir eller generisk "inkjet foto"-papir. Du skal bruge papir, der er beregnet til udskrivning af fotos og billeder, og som er fremstillet af printerens producent eller en producent a specialpapir. Papir til udskrivning af fotos og billeder fås med flere typer overflade, herunder glat mat, struktureret mat, halvglans, fuldglans, glans, metallisk m.m. De forskellige typer papir er designet til at gengive forskellige farve- og lysstyrkeområder, og de forskellige overfladetyper har en stor betydning for, hvordan udskriften ser ud under forskellige visningsforhold. De mest udbredte overfladetyper er blank (skinnende, eller "glossy"), der ligner de fotos, man fremkaldte hos fotohandleren før den digitale tidsalder, eller mat (ikke-skinnende), der ligner fotos, man udstiller i kunstgallerier. Ved udskrivning af små billeder (4X6), du vil dele med andre, vil et "premium" blank papir fra printerens producent være et fornuftigt valg. Når du skal udskrive større udskrifter, f.eks. til at vise frem, er det en god ide at prøve sig frem med forskellige typer papir for at se, hvad det virker bedst til formålet. De fleste nøjes med at bruge 1-3 typer papir til det meste af deres arbejde.

Sørg for, at du har profiler for de kombinationer af printer og papir, du skal bruge
Gør det, når du begynder at bruge en ny slags printerpapir.

  • De fleste moderne blækprintere – især dem, som er beregnet til billedbehandling i stedet for kontorbrug – leveres med nogenlunde gode profiler til forskellige typer papir, som er lavet af printerproducenten, og disse profiler installeres sammen med printersoftwaren. Hvis du bruger en ny slags papir eller en type papir, der ikke er lavet af printerproducenten, skal du have fat i en profil fra papirproducentens websted eller en anden kilde.

Undlad at bruge billigt blæk i inkjet-printeren

  • Inkjet-blæk er dyrt – men til kvalitetsudskrivning i små mængder er det svært at finde et prisvenligt alternativ til printerproducentens blæk. Gem det mere prisvenlige blæk til tekstbehandlingsdokumenter og regneark med grafik. Når du vil have farvenøjagtighed og konsistens, skal du enten bruge printerproducentens blæk eller specialblæk til billedbehandling som f.eks. det, Lyson laver. Brug af specialblæk kræver desuden særlige profiler – en printerprofil er specifik for den pågældende kombination af printer, blæk og papir. Med billigt blæk er der en høj risiko for dårlige og svingende farveresultater samt markant lavere holdbarhed for udskrifterne.

Klargør et belysningsmiljø til at se på udskrifterne i nærheden af din skærm
(gør det, efter du har arrangeret arbejdsstedet med din computer).

  • Du har brug for et sted tæt på skærmen, hvor belysningen er egnet til at se på udskrifterne – helst en belysning, som ligner den, udskrifterne i sidste ende skal ses ved, og som helst er i nærheden af skærmen, så du kan sammenligne billedet på skærmen og udskriften. Sædvanligvis vil det ikke være i direkte sollys, hvilket ville gøre det svært at se skærmen. Ligeledes vil det heller ikke være i komplet mørke, selvom det kunne være fristende med hensyn til at se skærmen, da det ville gøre det umuligt at udskrifterne. Det er ofte bedst ikke at holde udskriften op ved siden af skærmen, for hvis der er godt lys til at se på udskrifter i denne position, reflekteres der sandsynligvis lys på skærmen, hvilket er skidt. På skrivebordet ved siden af computeren er ideelt.

Uanset hvad du gør, vil udskrifterne aldrig svare præcis til billederne på skærmen, fordi:

  • Skærmen udsender lys, og udskrifterne reflekterer lys.
  • Udskrifterne vil se lidt forskellige ud, afhængigt af den belysning de ses ved: De vil se forskellige ud ved lys fra glødelamper, indirekte sollys og lysstofrør.
  • Skærmen og udskrifterne kan ikke gengive alle de samme farver eller det samme interval af lysstyrke fra lyst til mørkt. For eksempel kan skærmen sandsynligvis gengive nogle dybt blå og rødlilla farver, som ikke kan udskrives på printeren. På skærmen kan der vises et langt større lysstyrkeinterval fra sort til hvidt, end der kan gengives med printeren. Printeren kan sandsynligvis udskrive farver i mellemtoneområdet og dybt blå og grønne farver, som ikke kan vises på skærmen. Med softwaren til farvestyring ændres mange af farverne i dokumentet for at opnå det bedste overordnede resultat på de forskellige enheder. Det er ikke tilfældet, at de farver, som er for mættede til at blive gengivet på en bestemt enhed, erstattes med den nærmeste farve, som godt kan gengives. Det ville helt fjerne alle detaljerne i farverne i nærheden af områderne i den yderste grænse for, hvad enheden kan gengive. I stedet flyttes mange farver en lille smule for at bevare det overordnede udseende.

Brug skærmkorrektur for at få en bedre idé om, hvordan din udskrift vil se ud. Gør det efter behov eller inden hver udskrivning.

  • Hvis du har kalibreret din skærm, er det billede, som vises på skærmen i Photoshop, den mest nøjagtige gengivelse muligt af dit dokument. Hvis du så udskriver dette dokument vha. en passende profil, udskrives den mest nøjagtige gengivelse af dokumentet, som er mulig med printeren. På grund af de ovennævnte faktorer vil disse versioner af dokumentet normalt være ret forskellige.
  • I stedet for at have Photoshop indstillet til at vise den mest nøjagtige gengivelse af dit dokument på skærmen, kan programmet indstilles til at vise den mest nøjagtige gengivelse af selve udskriften, som det er muligt – så der tages højde for de farver, som ikke kan udskrives på printeren, og det mindre interval af mørke til lyse nuancer, som kan fremstilles på printeren. På grund af disse forskelle vil en skærmkorrektur (en forhåndsvisning af de udskrevne farver) altid se mere kedelig ud end det originale billede. Det kan tænkes, at du vil bruge disse oplysninger til at øge kontrasten eller mætningen af visse områder på billedet for at kompensere. Der er dog selvsagt ikke noget, du kan gøre ved filen, som vil resultere i gengivelsen af en farve, hvis den ikke er der, fordi den ikke kan udskrives på printeren. Denne forhåndsvisning er stadig begrænset af lysforholdene samt det, at der er farver, som godt kan udskrives på printeren, men som ikke kan vises på skærmen. Men den kan give dig en bedre idé om, hvordan udskriften vil se ud, end den almindelige visning (af det bedst mulige billede af dokumentet).

Hvis du vil se en skærmkorrektur af et dokument, skal du vælge Vis > Korrekturopsætning > Brugerdefineret og så vælge følgende punkter i dialogboksen:

  • Enhed, der skal simuleres: Vælg profilen for den kombination af printer og papir, du vil se en forhåndsvisning for.
  • Bevar RGB-numre: Fravalgt
  • Gengivelsesmetode: Sanselig eller Relativ kolorimetri. Du vil normalt ikke se den store forskel mellem disse to indstillinger, men den valgte indstilling skal svare til den, du vælger i dialogboksen for udskrivning, når du udskriver dokumentet.
  • Brug sortpunktskompensation: Valgt
  • Simuler papirfarve: Valgt
  • Simuler sort trykfarve: Valgt

Klik derefter på OK.

Herved forberedes indstillingerne for den pågældende kombination af papir og printer, og skærmkorrekturen slås til. Du kan slå skærmkorrekturen til og fra ved at vælge Vis > Korrekturfarver. Du kan foretage alle former for redigering, mens skærmkorrekturen er slået til.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?