Brugerhåndbog Annuller

Føj farver til kurver

Udfylde kurver med farver

En kurve, du har oprettet med penværktøjet, bliver ikke til et billedelement, før du optegner eller udfylder den. Kommandoen Udfyld kurve udfylder en kurve med pixel ved at bruge en angiven farve, en billedtilstand, et mønster eller et udfyldningslag.

Kurve markeret og udfyldt i Photoshop
Markeret kurve (venstre) og udfyldt (højre)

Bemærk:

Når du udfylder en kurve, vises farveværdierne på det aktive lag. Kontroller, at der er et aktivt standardlag eller baggrundslag, inden du følger nedenstående anvisninger. (Du kan ikke udfylde en kurve, når et maske-, tekst-, udfyldnings-, justerings- eller Smart Object-lag er aktivt).

Udfylde en kurve med de aktuelle indstillinger for Udfyld kurve

  1. Vælg kurven i panelet Kurver.
  2. Klik på knappen Udfyld kurve nederst i panelet Kurver.

Udfylde en kurve og angive indstillinger

  1. Vælg kurven i panelet Kurver.
  2. Udfyld kurven:
    • Hold Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede, og klik på knappen Udfyld kurve nederst i panelet Kurver.

    • Hold Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede, og træk kurven til knappen Udfyld kurve.

    • Vælg Udfyld kurve i menuen i panelet Kurver. Hvis den valgte kurve er en kurvekomponent, ændres denne kommando til Udfyld delkurve.

  3. Vælg udfyldningens indhold på listen Brug. (Læs Udfylde en markering eller et lag med farve).
  4. Angiv en opacitet for udfyldningen. Brug en lav procent for at gøre udfyldningen mere gennemsigtig. En indstilling på 100% gør udfyldningen ugennemsigtig.
  5. Vælg en blandingstilstand for udfyldningen. (Læs Beskrivelser af blandingstilstande).

    Listen Tilstand indeholder en slettetilstand, du kan bruge til at slette til gennemsigtighed. Du skal arbejde i et andet lag end baggrunden for at bruge denne indstilling.

  6. Vælg Bevar gennemsigtighed for at begrænse udfyldningen til lagområder, som indeholder pixel. (Se Låse lag).
  7. Vælg en indstilling for Gengivelse:

    Udtyndingsradius

    Definerer, hvor langt udtyndingskanten strækker sig ind i og uden for markeringsrammen. Angiv en værdi i pixel.

    Kantudjævnet

    Opretter en finere overgang mellem pixel i markeringen og de omgivende pixel ved delvist at udfylde markeringens kantpixel.

    Yderligere oplysninger om disse indstillinger finder du under Blødgøre markeringers kanter.

  8. Klik på OK.

Optegning af kurver med farve

Kommandoen Optegn langs kurve maler en kurves ramme. Med kommandoen Optegn langs kurve kan du oprette et malerstrøg (med de aktuelle indstillinger for maleværktøjerne), som følger enhver kurve. Denne kommando er helt forskellig fra optegning langs kurver på laget, som ikke efterligner effekten af noget maleværktøj.

Bemærk:

Når du optegner langs en kurve, vises farveværdierne på det aktive lag. Kontroller, at der er et aktivt standardlag eller baggrundslag, inden du følger nedenstående anvisninger. (Du kan ikke optegne langs en kurve, når et maske-, tekst-, udfyldnings-, justerings- eller Smart Object-lag er aktivt).

Kurve markeret og optegnet i Photoshop
Markeret kurve (venstre) og optegnet (højre)

Optegne langs en kurve med de nuværende indstillinger for Optegn kurve

  1. Vælg kurven i panelet Kurver.
  2. Klik på knappen Optegn langs kurve nederst i panelet Kurver. Hvert klik på knappen Optegn langs kurve danner optegningens gennemsigtighed og får den til at se tykkere ud (afhængigt af de gældende penselindstillinger).

Optegne en kurve og angive indstillinger

  1. Vælg kurven i panelet Kurver.
  2. Vælg det male- eller redigeringsværktøj, du vil bruge til at optegne langs kurven. På linjen med indstillinger skal du vælge indstillinger for værktøjet og vælge en pensel.

    Yderligere oplysninger om specifikke værktøjsindstillinger finder du i afsnittet Udtvære billedområder og Om maleværktøjer, indstillinger og paneler.

  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder for at optegne kurven:
    • Hold Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede, og klik på knappen Optegn langs kurve  nederst i panelet Kurver.

    • Hold Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede, og træk kurven til knappen Optegn langs kurve.

    • Vælg Optegn langs kurve i menuen i panelet Kurver. Hvis den markerede kurve er en kurvekomponent, ændres denne kommando til Optegn langs delkurve.

  4. I dialogboksen Optegn langs kurve skal du vælge et værktøj, hvis du ikke valgte et på trin 2. Vælg Simuler tryk, hvis du vil simulere håndmalede strøg. Eller fravælg denne indstilling, hvis du vil lave mere linjerette, jævne strøg.
  5. Klik på OK.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?