Brugerhåndbog Annuller

Maling med mixerpenslen

Lær, hvordan du nemt maler med mixerpenslen i Photoshop

Maling med mixerpenslen

Med mixerpenslen kan du efterligne rigtige maleteknikker som f.eks. blanding af farver på lærredet, kombinering af farver på en pensel og forskellige fugtighedsgrader i løbet af et strøg.

Mixerpenslen har to beholdere til maling: et reservoir og en opsamlingsbeholder. I reservoiret gemmes den farve, der senest er anvendt på lærredet, og reservoiret kan indeholde mere maling. Opsamlingsbeholderen kan kun indeholde maling fra lærredet; indholdet blandes hele tiden med lærredets farver.

  1. Vælg mixerpenslen  (du skal muligvis klikke på penselværktøjet og holde museknappen nede for at få vist mixerpenslen).

  2. Du kan fylde maling i reservoiret ved at holde Alt (Windows) eller Alternativ (Mac OS) nede og klikke på lærredet. Eller vælg en forgrundsfarve.

    Bemærk:

    Når du opsamler maling fra lærredet, får penslens spids samme kombination af farver, som der er i opsamlingsområdet. Hvis du kun vil have en enkeltfarvet penselspids, skal du vælge Fyld kun med rene farver i menuen med penslens nuværende farver.

  3. Vælg en pensel fra panelet Faste indstillinger for pensel. Se Valg af en fast penselindstilling.

  4. På linjen med indstillinger kan du vælge indstillinger for værktøjet. Du kan læse mere om de almindelige valgmuligheder under Indstillinger for maleværktøjer. Du kan læse mere om specielle indstillinger for mixerpenslen under:

    Den nuværende farveprøve på penslen

    Vælg Fyld pensel, hvis du vil fylde penslen med farven fra reservoiret, og vælg Rens pensel, hvis du vil rense penslen for maling. Hvis du vil udføre disse handlinger efter hvert strøg, skal du vælge automatisk påfyldning eller rensning .

    Pop op-menu med faste indstillinger

    Anvender populære kombinationer af indstillinger for fugtighed, fyld og blanding.

    Våd

    Angiver hvor meget maling penslen opsamler fra lærredet. Ved højere værdier får man længere malingstrøg.

    Øgning af malingens fugtighed i Photoshop
    Øgning af malingens fugtighed

    A. 0% B. 100% 

    Indlæs

    Angiver hvor meget maling der er fyldt i reservoiret. Hvis der ikke er fyldt meget i reservoiret, tørrer penselstrøgene hurtigere.

    Øgning af penslens påfyldning i Photoshop
    Øgning af penslens påfyldning

    A. 1% B. 100% 

    Blanding

    Angiver forholdet mellem maling på lærredet i forhold til malingen i reservoiret. Ved 100% opsamles al malingen fra lærredet. Ved 0% kommer al malingen fra reservoiret. (Indstillingen Våd angiver dog fortsat hvordan malingen blandes på lærredet).

    Opsamling fra alle lag

    Opsamler lærredsfarver fra alle synlige lag.

  5. Benyt en eller flere af følgende fremgangsmåder:

    • Træk i billedet for at male.

    • Hvis du vil tegne en lige linje, skal du klikke på et startpunkt i billedet. Hold derefter Skift nede, og klik på et slutpunkt.

    • Når penselværktøjet bruges som en airbrush, kan du holde museknappen nede uden at trække for at opbygge farve.

Strøgudjævning

Photoshop udfører intelligent udjævning på dine penselstrøg. Indtast blot en værdi (0-100) for Udjævning på Indstillingslinjen, når du arbejder med en af følgende værktøjer: Pensel, Blyant, Mixerpensel eller Viskelæder. En værdi på 0 er den samme som den ældre udgave af udjævning i tidligere versioner af photoshop. Højere værdier øger graden af intelligent udjævning på dine strøg.

Strøgudjævning kan bruges i flere forskellige tilstande. Hvis du klikker på tandhjulsikonet (), aktiveres en eller flere af følgende tilstande.

Trukket snor-tilstand

Maler kun, hvis snoren er stram. Markørbevægelser inden for udjævningsradiussen efterlader ingen mærker.

Indhentning af strøg

Giver mulighed for, at malingen indhenter din markør, når du pauser strøget. Hvis du deaktiverer denne tilstand, standser påføringen af maling, så snart markørbevægelsen stoppes.

Indhentning ved strøgslut

Færdiggør strøget fra den sidste maleposition til det punkt, hvor du slap musen/styluspennen.

Juster for zoom

Forhindrer rystende strøg ved at justere udjævningen. Mindsker udjævningen, når du zoomer ind på dokumentet, øger udjævningen, når du zoomer ud.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?