Problem

Photoshop kan gå ned på en computer med Windows, hvis du har Lavasoft Ad-ware eller værktøjet Bins installeret.

  • Lavasoft Ad-Aware-software kan være installeret som en browser-udvidelse eller som del af en anden softwarepakke (f.eks. ManyCam.)
  • Bins installeres som et værktøj.

Diagnose

Du kan identificere årsagen til nedbruddet baseret på det fejlbehæftede modul, som vises i Windows Logbog. Benyt denne fremgangsmåde:

  1. For at åbne Logbog skal du i Windows åbne Kontrolpanel, klikke på Administration og derefter klikke på Logbog. Se denne Microsoft-artikel for at få mere at vide.
  2. Udvid Windows-logger fra sidepanelet, og klik på Program.
  3. Find en applikationsfejl, der involverer Photoshop.
  4. Se i panelet Generelt for at finde oplysninger om det fejlbehæftede modulnavn.
    1. Hvis det fejlbehæftede modulnavn er LavasoftTcpService64.dll (eller noget lignende), er Lavasoft skyld i nedbruddet.
    2. Hvis det fejlbehæftede modulnavn er libcef.dll, er Lavasoft skyld i nedbruddet.

Løsning

  • Prøv at nulstille Winsock: Benyt denne fremgangsmåde:
    • Luk alle åbne programmer.
    • Vælg Start, og skriv cmd for at starte kommandoprompten.
    • Indtast følgende kommando: netsh Winsock reset
    • Tryk på Enter.
    • Luk vinduet med kommandoprompten.
    • Genstart computeren.
    • Start Photoshop CC.
  • Lavasoft: Afinstaller eller deaktiver Lavasoft-software eller tilknyttet software, som f.eks. ManyCam. Få mere at vide om hvordan på Lavasofts websted.
  • Bins: Opdater din version af Bins. Hvis du vil downloade den nyeste version, skal du gå til webstedet for Bins.

Bemærk:

Hvis Logbog angav, at det fejlbehæftede modul var LavasoftTcpService64.dll, kan du også prøve manuelt at slette den pågældende fil fra computeren. Benyt følgende fremgangsmåde:

  1. Gå til placeringen omtalt som stien til fejlbehæftet modul i logfilerne i Logbog.
  2. Slet filen LavasoftTcpService64.dll.
  3. Luk Photoshop, og start det igen.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online